Der findes videregående uddannelser, som over hele den industrialiserede verden er domineret af enten mænd eller kvinder, og hvor der ikke er tegn på, at kønsbalancen ændres. Men der findes også uddannelser, hvor mændene før har været klart i flertal, men hvor kønnene nu står nogenlunde lige blandt nye studerende. Det gælder blandt andet jura, økonomi, matematik og statistik.
Det fremgår af ”Education at a Glance 2017,” den internationale organisation OECD’s årlige rapport, som gør status på det uddannelsesmæssige område, og som blev offentliggjort i går. Rapporten har i år viet ekstra plads til at beskrive, hvordan det går med at opfylde et globalt mål om at skabe bedre balance mellem kønnene, og efter OECD’s generalsekretær, mexicaneren Angel Gurrías, mening er der stadig rum for forbedring:
”De vedvarende forskelle i den måde, mænd og kvinder vælger deres fremtidige karrierer på, er forstyrrende. Ingen steder er dette mere tydeligt end i lærerfaget, hvor mere end 7 ud af 10 lærere på tværs af OECD-landene er kvinder, og der er ingen tegn på, at kønskløften snævrer ind blandt de unge, der begynder på studier inden for dette felt,” skriver han i rapportens forord og tilføjer, at det omvendte gør sig gældende inden for naturvidenskab og ingeniørfag.
Og selvom verdens 15-årige piger faktisk klarer sig bedre end drengene i OECD’s PISA-undersøgelser i naturfag, er det flest drenge, som giver udtryk for, at de kunne forestille sig en karriere inden for videnskab.
Ifølge Harriet Bjerrum Nielsen, professor ved center for tværfaglig kønsforskning på Oslo Universitet i Norge, er der også i de nordiske lande fortsat mange unge, der træffer, hvad hun kalder ”et kønnet valg”. Det gælder i høj grad på de korte og mellemlange uddannelser, hvor drenge typisk trækker i retning af håndværk og teknik, mens piger vælger omsorg og undervisning. På de højere uddannelser hæfter hun sig dog ved, at der er bevægelse inden for flere fag, hvor kvinder er kommet ind på mænds domæne.
”For eksempel er pigerne begyndt at komme i flertal på jura og økonomi, fordi piger gennemsnitligt får lidt bedre karakterer end drenge i gymnasiet, og det derfor er dem, der opfylder adgangskravet,” forklarer hun.
Ifølge OECD er der i Danmark 52 procent kvinder inden for kategorien ”Business, administration and law”, som dækker jurister og økonomer. I Norge er andelen 55 procent, og i alle OECD-lande 54 procent i kvindernes favør.
I dag deltager Harriet Bjerrum Nielsen i en såkaldt videnskabsteoretisk tvist på DPU Aarhus Universitet, hvor emnet netop er kønsforskelle i skolen og på uddannelserne i forlængelse af tidens debat om såkaldte ”taberdrenge” og ”12-talspiger”. En sprogbrug, der efter professorens opfattelse er misvisende.
”Der er en udbredt tese om, at drengene klarer sig dårligt på grund af, at skolen er blevet feminiseret. Men det er der intet belæg for. Der er snarere sket en modernisering, for det er ikke de mange kvindelige lærere, som er årsag til, at samtale og samarbejde vægtes højt. Og når flere drenge i Norge dropper ud af deres uddannelse, skyldes det typisk ikke, at de er drenge, men at de har valgt erhvervsuddannelser, hvor de ikke kan få praktikplads,” siger Harriet Bjerrum Nielsen, som vurderer, at begge de to køn grundlæggende klarer sig fint, og at andre faktorer end køn vejer tungere for dem, der ikke klarer sig godt.
Men statistisk set klarer pigerne sig altså lidt bedre, og ifølge Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker og professor ved DPU Aarhus Universitet, er det tilmed en 100 år gammel historie. Piger klarede sig bedst til prøver i skolen i 1915, og på universiteterne gjorde kvinderne deres indtog allerede i mellemkrigstiden:
”Vi glemmer, at allerede dengang var mellem en femtedel og en tredjedel af de studerende, der blev optaget på universitetet, kvinder. Men når de havde taget filosofikum, gik mange af dem ud. Ikke fordi de ikke kunne klare det, men fordi de blev forlovet, og så mente man ikke, at der var nogen grund til at uddanne sig.”