Vestager vil have en europæisk grundlov mod datamisbrug

Den genudnævnte danske EU-kommissær Margrethe Vestager ser det som sin hovedopgave at gøre mennesker trygge ved ny teknologi. Derfor mener hun, at der er behov for en slags europæisk grundlov mod misbrug af personlige data

"At skabe tillid til teknologi synes jeg faktisk er en hovedopgave for mig," siger EU-kommissær Margrethe Vestager.
"At skabe tillid til teknologi synes jeg faktisk er en hovedopgave for mig," siger EU-kommissær Margrethe Vestager. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Næppe en ny dag uden historier om misbrug af persondata. EU har forsøgt at sikre brugen af data med den såkaldte GDPR-forordning fra 2016, men måske er der brug for skrappere midler for at gøre europæerne trygge ved tidens digitale flodbølge.

Det lægger EU’s danske kommissær for konkurrence og digitalisering, Margrethe Vestager, i hvert fald nu op til.

Kommissionen tiltræder formelt i morgen, og i et interview med Kristeligt Dagblad siger den nye ledende næstformand for Kommissionen, at det er en hovedopgave for hende at fjerne utrygheden over, hvad personlige data kan blive brugt til.

Herhjemme arbejder eksempelvis Nets på at indføre ansigtsgenkendelse til betalinger. Hvilket fik professor Bent Meier Sørensen fra Handelshøjskolen i København, CBS, til at skrive i et indlæg her i avisen i går, at der er ”al mulig grund til at være utryg” ved lanceringen af den teknologi.

”Jeg synes helt sikkert, at ansigtsgenkendelse har sin funktion og plads, men ikke til overvågning i det offentlige rum,” siger Margrethe Vestager.

”Det vanskelige er, om vi kan sætte nogle sikkerhedsmekanismer op i forhold til misbrug, der er stærke nok til, at de fungerer ligesom en grundlov. Så det til enhver tid herskende flertal ikke bare kan lave det om,” siger Margrethe Vestager.

Ifølge hende er spørgsmålet, om man kan få en grundlæggende, demokratisk kontrol med personlige data, der ikke kan ændres, hvis et medlemsland for eksempel får et autokratisk styre. Det spørgsmål har Vestager dog endnu ikke selv et færdigt svar på.

Som ny kommissær for digitalisering har hun blandt andet fået til opgave at opdatere ansvars- og sikkerhedsreglerne for digitale platforme, serviceydelser og produkter. Desuden skal hun inden for de første 100 dage koordinere en fælles europæisk strategi for kunstig intelligens, herunder de etiske problemstillinger.

Kommissæren medgiver, at opgaverne på det digitale område ikke bliver lettere af, at udviklingen befinder sig på vidt forskellige niveauer inden for Europa.

Et såkaldt digitaliserings-indeks viser, at de fire mest digitaliserede lande, herunder Danmark, er på niveau med Sydkorea, mens de mindst digitaliserede er på niveau med Rusland.

”Men der er også et andet væsentligt skel. Det er skellet mellem de mennesker, som er trygge ved at bruge teknologi, og de mennesker, som tænker ’øh, nej, det der ser farligt og fremmed ud’. Hvis man gerne vil bruge mere digital teknologi, for eksempel på sundhedsvæsenet for at få hurtigere svar på prøver eller større sikkerhed i diagnoserne, skal det helst være sådan, at folk har tillid til teknologien.”

”At skabe tillid til teknologi synes jeg faktisk er en hovedopgave for mig. For mens vi taler, så falder tilliden til teknologi – i og for sig med god grund. For meget af det, vi hører om, er jo snyd og humbug,” siger Margrethe Vestager.

Herhjemme bliver idéen om en europæisk grundlov mod datamisbrug umiddelbart modtaget forbeholdent af Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen – i hvert fald hvis det betyder, at selve EU-traktaten skal skrives om.

”Det lyder lidt for ukonkret til, at jeg kan forholde mig til det. Det er rigtigt, at vi står over for store udfordringer, men jeg tror ikke, at tiden er inde til traktatændringer,” siger Jan E. Jørgensen.

Han medgiver dog, at EU har nogle muskler til at bekæmpe misbrug af personlige data med, som det enkelte medlemsland ikke har.

Samme holdning har Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen:

”Rationalet er helt rigtigt, for data kan misbruges, og vi ved jo, at de er blevet misbrugt for eksempel i valgkampe, så det er supervigtigt at gøre en indsats mod det. Og man kan gøre rigtig meget på EU-plan, for datasikkerhed er et grænseoverskridende problem.”