Der er langt til skolen, langt til arbejdspladsen og langt til praktikstedet, hvis man bor i Vestjylland. Men de store afstande lader ikke til at stå i vejen for unge vestjyders lyst til at tage en uddannelse. For på trods af flere års affolkning af de vestjyske yderkommuner er det stadig dem, der er helt i top, når det gælder andelen af unge, der tager enten en studentereksamen eller en erhvervsuddannelse.
Faktisk er det kun nordsjællandske velhaverkommuner, der kan måle sig med de vestjyske i denne statistik, og sådan har det været i flere år. Det har man blandt andet studset over i interesseorganisationen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der sidste år lavede en analyse, hvor man ud fra en fremskrivning anslår, at 9 ud af 10 vestjyske elever fra 9. klasse som minimum vil få en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er det kun 8 ud af 10 på Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster.
Det er samtidig de vestjyske unge, der er bedst til at bryde den sociale arv, fastslår en analyse fra samme organisation fra 2017.
Her lyder det, at 67 procent af unge vestjyder med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet ligger her under 60 procent, og for Syd- og Vestsjælland er det kun 53 procent.
Det er et lille mysterium, hvorfor netop de vestjyske kommuner fra Ringkøbing og op til Limfjorden i så høj grad lykkes med at få de unge i uddannelse, mener chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl, der laver analyser på uddannelsesområdet.
”Det er et almenkendt fænomen, at Vestjylland og Midtjylland boner ud i disse analyser af uddannelse. Det er ikke umiddelbart til at forklare ud fra gængse baggrundsvariabler som forældres uddannelsesniveau, fordi de vestjyske kommuner her er sammenlignelige med andre landkommuner, hvor det går meget dårligere. For eksempel i omkransen af Sjælland,” siger hun.
Der er dog flere gode bud på, hvorfor billedet ser sådan ud, tilføjer Mie Dalskov Pihl.
Der kan være andre sociale faktorer som stor beskæftigelsesgrad hos de unges forældre, en lav skilsmisseprocent og en lav andel af børn, der vokser op med enlige forsørgere.
Andre har peget på kulturelle faktorer som en stærkere arbejdsmoral i Vestjylland, men det kan ifølge chefanalytikeren også være et resultat af, at produktionsvirksomhederne i disse kommuner er meget bedre til at udbyde praktikpladser, end virksomheder er i andre egne.
”Vi ved, at mange virksomheder i disse kommuner er bedre til at oprette praktikpladser end i de tætbefolkede kommuner. Der er simpelthen en tendens til, at erhvervslivet her bakker mere op om lokalsamfundet end andre steder. Og hvis det er den egentlig forklaring på Vestjyllands succes her, handler det om at få virksomheder i alle de andre egne til at lære af dem.”
Spørger man lektor emeritus i historie Michael Böss, er det i høj grad kulturelle faktorer, der spiller ind, når vestjyske unge topper statistikken over gennemførte ungdomsuddannelser. Han har boet mange år i Holstebro og var i 13 år lærer på Lemvig Gymnasium.
”Der er ingen tvivl om, at det skyldes en selvstændigheds- og iværksætterkultur, der er opstået på de egne. I Midt- og Vestjylland var jorden dårlig, og derfor var ikke mange godser og herregårde. Til gengæld var området domineret af selvejerbønder, og det har skabt en struktur, hvor man er motiveret til selv at gøre noget og tage vare på sit eget,” siger han.
Michael Böss tilføjer, at andre faktorer har været på spil som for eksempel en stærk religiøs kultur præget af protestantisk arbejdsmoral og en afstand fra magtcentrum i København.
”Mange herude føler stadig, at de er langt fra København, og den følelse har været stærkere tidligere. Før 1864 var København slet ikke optaget af Jylland – det var et fremmed område for magten. Det har naturligvis også forstærket selvstændighedskulturen, fordi der i mange år reelt ikke har været nogen hjælp at hente udefra.”