Begynd forfra og gør det kort!
Så kontant er budskabet fra Danmark og andre vestlige lande forud for FNs racismekonference i Geneve den 20.-24. april, det såkaldte Durban 2-konference.
Arbejdsgrupper under FN har i mange måneder forsøgt at forberede et slutdokument mod racisme, og teksten er kun blevet længere og længere. Det seneste udkast fra januar i år er på 45 sider, men det indeholder stadig holdninger, som er helt uspiselige især i de nordeuropæiske demokratier.
Den hollandske udenrigsminister, Maxime Verhagen, nævnte på et møde i FNs Menneskerettighedsråd i tirsdags fire konkrete punkter, som i hvert fald skal ændres:
For det første det meget omtalte forbud mod religionskritik.
For det andet, at teksten ikke fordømmer diskrimination på grund af seksuel orientering.
For det tredje, at antisemitisme og holocaust bagatelliseres,
og for det fjerde, at staten Israel nævnes specifikt som racistisk.
Alt sammen synspunkter, som Organisationen af Islamiske Lande, OIC, har haft held til at få med.
De nordiske lande, Tyskland, Belgien og Italien har i praksis erkendt, at de islamiske synspunkter ikke kommer ud af slutdokumentet, uanset hvor længe man filer på det. Derfor arbejder de nu for en langt mere radikal løsning, nemlig helt at skrotte udkastet.
I stedet bør man skrive en ganske kort tekst på fem-seks sider, der fokuserer på racisme og intet andet. Ifølge kilder tæt på den danske regering vil det også være meget tættere på den oprindelige mening med Durban 2-konferencen.
Ved den første racismekonference i 2001 i den sydafrikanske by Durban blev der skrevet et slutdokument på 65 sider, som blandt andet kritiserede Israel for at være racistisk, og det fik USA og Israel til at udvandre. Dengang var intentionen, at Durban 2 kun skulle være en opfølgningskonference, som ikke nødvendigvis skulle munde ud i endnu et langt antiracistisk slutdokument.
Vestlige regeringskilder mener, at Libyen har optrådt meget svagt som leder af forberedelsen til konferencen. Man har ukritisk taget alle mulige ønsker til slutteksten ind uden at se på, hvad der realistisk kunne skabes enighed om i hele FN, lyder kritikken fra vestlige regeringskilder. Det har givet de islamiske lande let spil.
Efter at Rusland har overtaget ledelsen, går det lidt bedre, men fra vestlig side kan man stadig ikke få øje på noget brugbart kompromis.
Derfor er det mere rå magtspil nu sat ind. Det indebærer blandt andet, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) har inviteret de nordiske udenrigsministre og udenrigsministre fra 10 lande i det sydlige Afrika til møde i København i næste uge. Det er Benin, Botswana, Ghana, Mali, Mozambique, Lesotho, Tanzania, Sydafrika, Nigeria og Senegal.
Netop de lande har en interesse i, at kampen mod racisme ikke ender som et ligegyldigt slag i luften. Den danske regering håber, at den derved kan slå en kile ind i den alliance, som udviklingslandene ellers udgør i FN. Siden 1964 har de allieret sig i det såkaldte G77, som i dag faktisk består af 130 medlemslande og er en klar majoritet i FN. Af de 130 er 56 også medlemmer af OIC.
Lykkes det at trække de 10 afrikanske lande over på Vestens hold, vil det formentlig kunne blokere for, at slutdokumentet vedtages, som det ligger nu. Chancerne er bare små.
For det første savner de nordeuropæiske demokratier USAs stemme i kampen. USA har stillet sig på sidelinjen og træder først ind igen, hvis det i sidste øjeblik lykkes at stoppe de verbale angreb på Israel og ytringsfriheden.
For det andet står også de europæiske lande splittede, og EU kan ikke tale med én stemme. Så nu sætter den danske udenrigsminister sit håb til 10 afrikanske regeringer.