Premierløjtnant Mads Kundal Jensen er noget af det tætteste, Danmark kommer på en krigshelt. I august 2014 var han udsendt til Afghanistan for anden gang, da en forklædt talebaner angreb den lejr, han havde ansvar for at beskytte. Talebaneren nåede at skyde en amerikansk general, inden Mads Kundal Jensen nedkæmpede ham og ledede førstehjælpen til både talebaneren og de øvrige sårede. For det modtog han blandt andet det amerikanske militærs Bronze Star og forsvarets medalje for fremragende tjeneste.
I dag er 29-årige Mads Kundal Jensen teamleder i erhvervsafdelingen i Kerteminde Kommune.
”Det er først nu, det går op for mig, hvor intense de seneste 10 år af mit liv har været. Det er lidt følelsesmæssigt overvældende,” siger han.
En anden tanke presser sig også på. Den handler om veteraner som ham selv – de, der var i den såkaldt skarpe ende, og hvordan man i civil-samfund og medier opfatter de belastninger, de har levet gennem.
”Jeg er personligt ked af, at folk ikke kender solsiden af hele emnet. At de fleste i overvejende grad har fået noget positivt ud af en stressende periode. Folk aner ikke, hvad det vil sige at være af sted til de varme lande, som vi kalder det. Det er der ikke noget at sige til. Men det er desværre bare alle de kedelige historier, der er oppe i medierne – dem med folk, der tager deres eget liv eller myrder forældrene og kører rundt med dem i deres bil,” siger han.
De seneste måneder har to danske krigsveteraner begået selvmord, mens én angiveligt har dræbt begge sine forældre med en økse. Alle tre led af posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, der både i forskning og medier opfattes som en ”signatur-lidelse” i forbindelse med krig.
Men faktum er, at selvom krig belaster, er danske soldater kun i ringe grad mere psykisk skadede og på flere parametre mindre socialt udsatte end gennemsnitsdanskeren.
Karen-Inge Karstoft er psykolog og forsker på videncentret ved Forsvarets Veterancenter:
”Ser vi på, hvad vi ved på baggrund af forskning, er der ikke meget, der taler for, at vi har en population (gruppe mennesker, red.), der er mindre sund end gennemsnitsbefolkningen. Det er et vigtigt perspektiv, der sjældent får opmærksomhed, at vi har at gøre med en gruppe, hvor flertallet ikke kommer svækket hjem fra udsendelser, men klarer sig vældig godt,” siger hun.
Veteraner fra Balkan-krigen har begået hovedparten af veteran-selvmord i Danmark, ligesom veteranen i mordsagen fra Djursland havde været på Balkan. Det giver frygt for, at en bølge af svært skadede soldater vil dukke op i årene, der kommer.
Men mens det i Danmark er for tidligt at forudsige, hvad der kan være i vente, har britisk forskning netop beskæftiget sig med tilsvarende forudsigelser i Storbritannien, dog med Golf-krigen som bagtæppe for frygten. King’s College Center for Military Health har hidtil afvist hypotesen:
”Der er endnu ingen beviser for tidevandsbølger, tikkende bomber eller tsunamier, som medierne giver briterne anledning til at tro,” skriver centrets leder, professor Simon Wessely, for eksempel i en præsentation af vigtige pointer i centrets omfattende forskning omkring psykiske efterreaktioner.
Når det gælder danske veteraners trivsel, peger tal om selvmord, kriminalitet og arbejdsløshed henimod, at de er en sund gruppe.
Mellem 1992 og 2013 havde 47 veteraner begået selvmord, heraf var 43 Balkan-veteraner, viser de seneste sikre tal om selvmord fra Center for Selvmordsforskning.
I en rapport fra 2012 sammenlignedes veteranernes selvmord med en kontrolgruppes. Her var konklusionen, at veteraner ikke har større risiko for selvmord eller selvmordsforsøg end baggrundsbefolkningen.
Når det gælder sociale forhold, viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Veterancentret, at 90 procent af danske veteraner er i arbejde, mens kun tre procent modtager en form for bistandsydelse. I kontrolgruppen er færre i arbejde, nemlig 79 procent, og flere på overførselsindkomst, nemlig syv procent.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kortlagde blandt andet kriminalitet i deres store projekt Hjemvendte Soldater fra 2010 til 2012. Her viste analysen, at de udsendte er mindre kriminelle generelt og også begår mindre vold end kontrolgruppen.
Seniorforsker ved SFI Stéphanie Vincent Lyk-Jensen siger om resultaterne:
”De viste, at meget ikke var, som man troede omkring veteranerne. Der var mange myter, som vi ikke kunne finde belæg for.”
Det gjaldt også psykiske lidelser:
”Jeg synes, der er en tendens til, at man generaliserer ud fra nogle enkelte tilfælde. Men når vi ser på hele billedet, er der meget få, der har psykiske problemer,” siger hun.
Hun og teamet fandt blandt andet, at soldaterne før udsendelse faktisk var psykisk sundere end den sammenlignelige kontrolgruppe – de havde færre psykiatriske diagnoser. Otte år efter udsendelse steg andelen af psykiatriske diagnoser dog, så 17 procent havde fået en diagnose. Det var dog kun en anelse højere end andelen på knap 16 procent i kontrolgruppen, der aldrig havde været i krig.
Konklusionen er, at krig ér skadelig, men for de få. Og ingen kan sige endnu, om Irak og Afghanistan vil føre til selvmord, mord og svære problemer på samme måde, som Balkan-veteranerne har oplevet det mange år efter krigen, supplerer Karen-Inge Karstoft.
Også Veterancentret har dokumenteret, at tiden er en faktor i forhold til udvikling af psykiske lidelser. Her gælder data Hold 7, der var i Afghanistan i 2009. Deres selvrapporterede PTSD-symptomer steg fra 2,4 procent ved hjemsendelsen til 9,7 procent to et halvt år efter.
Til efteråret begynder forskerne at analysere data om soldaternes psykiske helbred syv år efter.
”Pointen er, at juryen stadig voterer. Både typen af operationerne og veteranindsatsen er en helt anden i forbindelse med Irak og Afghanistan, end den var på Balkan. Jeg tør simpelthen hen ikke byde på, om den tidevandsbølge vil skylle ind, men vi følger udviklingen tæt og skeler til forskningen fra andre lande,” siger Karen-Inge Karstoft.
King’s College i London har netop leveret et bidrag. Også her har forskning dokumenteret, at selvom risikoen for PTSD stiger, når man tager i krig, er veteranerne kun en anelse mere ramt end resten af befolkningen: Andelen af syge er på henholdsvis fire og tre procent.
Og i modsætning til i Danmark har forskningen indtil videre ikke fundet, at veteranerne fra Irak og Afghanistan er blevet mere syge, som årene er gået.
”Omfattende forskningsaktivitet viser, at britiske troppers mentale helbred tilsyneladende er forblevet relativt stabilt, selvom de har været udsat for en betragtelig mængde traumatiske begivenheder,” står der for eksempel i ét studie om soldaternes modstandskraft.
Her adresserer forskerne også direkte den offentlige frygt for, at Storbritanniens Balkan, Golfkrigen, vil skabe eftervirkninger, som det skete efter Irak og Afghanistan:
”Bekymringerne for Irak- og Afghanistanveteranernes psykiske helbred er meget sandsynligt overdrevet i lyset af arven fra Golfkrigen,” skriver de.