Vi bliver ældre og ældre. Men forskningen på ældreområdet bliver stadig underprioriteret

Antallet af ældre over 80 år vil stige markant i de kommende år. Men forskere i ældres sygdomme har svært ved at skaffe penge til deres forskning

Det kan være svært at indhente midler til forskning i ældres sygdomme. Og sådan har det altid været, påpeger flere forskere.
Det kan være svært at indhente midler til forskning i ældres sygdomme. Og sådan har det altid været, påpeger flere forskere. . Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvordan forebygger man bedst ældres knoglebrud? Hvordan sikrer man, at de får væske nok? Og hvordan spiller de flere forskellige slags medicin, som mange ældre må tage, sammen med hinanden?

Der er en masse, man endnu ikke ved om ældres sygdomme og lidelser, men som forskere gerne ville undersøge. Dog mangler de ofte økonomiske midler til at gøre det. Det på trods af at forskningsfeltet er særdeles relevant. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning peger på, at antallet af ældre over 80 år vil stige markant over de kommende år. Fra 291.487 personer i dag til 613.481 personer i 2050. Det er en stigning på 110 procent.

Selvom de kommende års demografiske udvikling altså taler sit tydelige sprog, har forskere i geriatri – læren om ældres sygdomme – svært ved at skaffe forskningsmidler. Det fortæller flere forskere, som Kristeligt Dagblad har talt med.

”Generelt set er det svært og har altid været det. Jeg tror, at det hænger sammen med en ’alderisme’ – altså en negativ diskrimination mod ældre. For man synes ikke, at ældre er lige så vigtige for samfundet som børn og yngre mennesker,” siger Karen Andersen-Ranberg, der er klinisk professor i geriatri ved Syddansk Universitet.

Hun fortæller, at man godt kan få penge til nogle mindre projekter. Eksempelvis hvis de omhandler forebyggelse af indlæggelser, hvilket alle kan se har en samfundsøkonomisk gevinst.

”Men de rigtig store studier, hvor man bruger lodtrækning og har kontrolgrupper, koster enormt mange penge. Det har vi svært ved at skaffe, selvom det virkelig kunne give os noget solid, evidensbaseret viden.”

At der ikke er mange forskningsmidler til geriatrien, bekræfter Mathias Aalkjær Brix Danielsen, som er ph.d. og hoveduddannelseslæge i geriatri ved Aalborg Universitetshospital. Når man kigger ned over listen af fonde, man kan søge, er der ikke mange af dem, som giver penge til forskning i geriatri, forklarer han.

”De store fonde interesserer sig meget for eksempelvis hjerte- og kræftsygdomme, mens geriatri intet fylder hos dem. Enkelte fonde har sagt, at de gerne vil ind på området, men det er sparsomt, hvad der er at hente,” siger han.

Det er ellers muligt at forbedre behandlingen af ældre ved hjælp af forskning. Et konkret eksempel:

I Mathias Aalkjær Brix Danielsens ph.d.-projekt undersøgte han, om det er lige så sikkert og virkningsfuldt at give væske til ældre gennem fedtlaget i maveskindet i stedet for direkte i blodbanen via armene. Idéen kom efter en nattevagt, hvor han skulle give væske til en ældre dame, der havde været indlagt så længe, at hendes arme var blevet blå af en masse tidligere adgange lagt direkte i blodbanen.

Det er det, fandt han i sit projekt. I hvert fald, hvis der er tale om en patient, som ikke har et akut stort væskebehov, men hvor der lige så stille opstår et væskeunderskud, fordi patienten ikke drikker nok. Metoden er ikke ny, men der var usikkerhed om, hvor sikker den var, indtil han undersøgte den med moderne forskning. Nu bliver den brugt i blandt andet Hjørring og Aalborg.

”Jeg knokler for at få det udbredt til blandt andet plejehjem. Syge ældre, der bliver dehydreret, kan få det så dårligt, at man bliver nødt til at indlægge dem. Hvis man kan forebygge noget af den dehydrering, kan man også forebygge nogle af indlæggelserne. Det bør være i både de ældre og hospitalernes interesse,” siger Mathias Aalkjær Brix Danielsen.

Når nogle forskningsfelter har problemer med at tiltrække penge, handler det blandt andet om nogle særlige dynamikker inden for forskningsverdenen. Det fortæller Kaare Aagaard, som er forskningsleder ved Forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis på VIA University College. Han var indtil for et år siden seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og skrev i sin tid ph.d. om fordeling af forskningsmidler.

”I forskningens verden er der nogle matthæus-effekter, hvor dem, der i forvejen klarer sig godt, ofte bliver belønnet yderligere. Derfor ser vi en stærk koncentration af forskningsmidler på både enkelte forskere og forskningsemner,” siger Kaare Aagaard.

Det er sådan set naturligt nok, at de store private fonde som Novo Nordisk Fonden har nogle områder, som de prioriterer. Man kunne så finde det lige så naturligt, at de offentlige fonde derfor finansierer noget andet. Men det sker i vidt omfang ikke:

”De forskere, der høster penge fra de private fonde, får typisk deres forskning udgivet i de fineste videnskabelige tidsskrifter og bliver ofte citeret af andre forskere. Så de offentlige midler flyder i stort omfang i samme retning, fordi disse forskere i kraft af deres tidligere meritter kommer til at stå stærkere i den interne konkurrence, hvor et stærkt cv ofte bliver set som garant for, at man hos dem får noget for pengene,” siger Kaare Aagaard.