”Uden venner ville ingen ønske at leve, selv med alle de øvrige goder i behold.”
Sådan skrev den græske filosof Aristoteles (384 f.kr.-322.f.kr) i det etiske skrift ”Den Nikomacheiske Etik”. De fleste vil formentlig give Aristoteles ret i, at livskvaliteten øges, når man har en ven eller flere ved hånden, og adskillige undersøgelser har da også vist, at det at have gode sociale relationer er medvirkende til bedre helbred både fysisk og mentalt.
Ifølge filosof og idéhistoriker Jonas Holst, der er lektor på San Jorge Universitet i Spanien og blandt andet har skrevet bogen ”Venskab – det gode mellem mennesker”, er vi ofte bedst til at danne nye venskaber i vores yngre år.
”Det er her, vores identitet dannes, og vi finder ud af, hvem vi er. Det sker blandt andet i samværet med andre mennesker, og derfor er vi også mere opsøgende, når vi er unge. Efterhånden som vi bliver ældre, ligger vores identitet mere fast, og vi føler måske ikke det samme behov for at være lige så opsøgende. Der er også en grænse for, hvor mange venner man kan have,” siger han.
Aristoteles delte venskaber op i følgende tre kategorier, fortæller Jonas Holst: Det gode venskab, nyttevenskabet og lystvenskabet. Sidstnævnte kan være den slags venskaber, man har med mennesker, man oftest kun ses med, når man går ud og fester og har det sjovt. De venskaber varer sjældent for evigt, men giver livskvalitet nu og her. Nyttevenskaber er det, som mange i dag nok vil betegne som netværk. Det gode venskab derimod stikker dybere.
”Et godt venskab opbygges over lang tid. Man har gjort ting sammen og set hinanden i svære situationer. Det gode venskab kendetegnes ved, at man udviser respekt for hinanden, er generøse over for og har tillid til hinanden. Det eksisterer uden øje for økonomi og status, og så er der også både tankefrihed og ytringsfrihed i det gode venskab,” siger Jonas Holst.
Forud for det gode venskab går en proces, hvor man finder ud af, at man deler interesser og erfaringer. Man viser på forskellig vis hinanden anerkendelse, og derefter begynder det, som Jonas Holst kalder for ”ledsagelsen”. Man begynder en rejse sammen, hvor man ledsager hinanden og følges på godt og ondt.
”Til forskel fra kærlighedsforhold er venskab en mere uformel relation, som ofte opbygges over lidt længere tid. Dem, der er opsøgende og gerne vil have nye venner, får måske nok lettere venner. Men på den anden side kan man også blive så opsat på at søge venner, at man aldrig opnår det gode venskab. Fordi man glider ud og ind mellem forskellige mennesker hele tiden, hvilket gør det temmelig uforpligtende,” siger han.
Ønsker man sig nye gode venner, kan man følge Jonas Holsts råd:
”Forsøg at være levende optaget af noget eller nogen, og vær åben. Det handler om at respektere den anden og samtidig være sig selv – og så selvfølgelig have tillid til, at man kan bygge bro henover ligheder og forskelle,” siger Jonas Holst.