Prøv avisen

Vi efterlader stadig mindre til arvinger

Det er i dag cirka hver syvende dansker over 50 år, der ”bestemt” forventer at efterlade sig en arv, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2015. Hver tredje siger, at de måske vil efterlade noget, og halvdelen siger sandsynligvis ikke eller helt sikkert nej. Foto: Tegning: Rasmus Juul

Selvom vi har fået flere penge, oplever advokater, at stadig færre planlægger at lade familien arve noget særligt. Vi lever i stigende grad for os selv og har ikke det samme familiefællesskab som tidligere, lyder forklaringen

9 ud af 10, der opsøger advokat Poul Jost Jensen for at få lavet et testamente, siger det direkte: Hvis der er penge tilovers, er det en fejl.

LÆS HELE VORES E-AVIS OM ARV&TESTAMENTE HER

Det bliver sagt med et glimt i øjet, forklarer han, og der er som regel penge at arve, men for bare 10 år siden lavede ingen grin med den slags. Og for 20 år siden skulle der helst være rigeligt til de efterladte.

”Der er sket et tydeligt holdningsskred gennem de 40 år, jeg har været advokat,” siger Poul Jost Jensen, der er partner i landets største advokatkæde Advodan.

”Og skreddet bliver stadig mere tydeligt, for jeg hører ofte de 30-40-årige, sige, at ’vi lever ikke for vores børn, vi lever for os selv’. Så det er min fornemmelse, at hos den næste generation vil der helt reelt ikke være noget særligt at arve.”

Flere advokater med speciale i arv og testamente har samme oplevelse. En del af udviklingen skyldes dog, at flere deler ud af arven, mens de lever. Både fordi pengene sidder løsere, og fordi der er øget fokus på ikke at skulle betale så meget i arveafgift.

Det er i dag cirka hver syvende dansker over 50 år, der ”bestemt” forventer at efterlade sig en arv, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2015. Hver tredje siger, at de måske vil efterlade noget, og halvdelen siger sandsynligvis ikke eller helt sikkert nej.

Man skal dog passe på med at tolke for meget ud af tallene, mener seniorkonsulent i Ældre Sagen Claus Blendstrup. Der er muligvis et holdningsskred i gang, men det går langsomt. Og mere vigtigt er der ganske ofte forskel på, hvad man siger, man vil gøre, og hvad man faktisk gør.

”Vi er blevet betydelig rigere i løbet af de seneste 50 år. Det betyder, at flere ældre både har mulighed for at opretholde en høj levestandard og stadig efterlade penge til deres børn eller børnebørn. Tidligere var det kun en mindre gruppe, der både kunne opretholde en høj levestandard og efterlade en arv til børnene. Mange bliver desuden mere villige med alde- ren til at testamentere penge,” siger han.

Den overordnede tendens er dog klar, mener kultur- sociologen Christine E. Swane, der er direktør i fonden Ensomme Gamles Værn: Vi tænker mere på at få det meste ud af vores eget liv og vores egne penge. Modsat tidligere vil man hellere være den glade gavegiver, mens man endnu er i live og kan tage del i fornøjelserne.

”Der er en øget tendens til at bruge penge – også ældre er for-brugere i stor stil. En fjerdedel af ældrebefolkningen har kun folkepension eller mindre, og for dem er tanker om testamenter og arv slet ikke relevante. Men samtidig inviterer flere og flere den nærmeste familie på rejser og giver store gaver og arveforskud. Det sker typisk på bekostning af en guldbryllupsfest eller en stor 80-årsfødselsdagsfest – og så arven, der skulle sikre de kommende generationer. Det kan lade sig gøre, fordi den næste generation sjældent er afhængig af deres gamle forældres økonomiske hjælp. Slægtsfællesskabet som institution ser således ud til at forsvinde,” siger hun.