Prøv avisen

"Vi elsker julens hygge og samvær"

”Den generation, vi er en del af, vil i højere grad tage del i julen, fordi vi er opvokset med den tradition,” fortæller Natasha Al-Hariri og Niddal El-Jabri, der her ses sammen med den seks uger gamle søn Gabriel i lejligheden i Taastrup. – Foto: Leif Tuxen.

Det unge par Natasha Al-Hariri og Niddal El-Jabri har besluttet, at julen skal være en tradition i deres familie, fordi de begge har haft gode juleoplevelser i deres barndom. De ser ingen modsætning mellem at være en god muslim og fejre julen som en tradition

De elektriske lamper på det lille granjuletræ lyser op i eftermiddagsmørket i stuen i den lille lejlighed i Høje Taa-strup vest for København. I sofaen sidder den 24-årige jurastuderende Natasha Al-Hariri med kun seks uger gamle Gabriel på armen.

Natasha Al-Hariri er praktiserende muslim. Hun har båret tørklæde, siden hun var 13 år, hun overholder fastemåneden ramadan, spiser halalslagtet kød og drikker ikke alkohol. Men hun er også en stor tilhænger af danske juletraditioner, og juleaften er hendes forældre og tre brødre inviteret til middag med andesteg, kartofler, rødkål, sovs, og desuden skal der også være pakkeleg.

LÆS OGSÅ: Dansk hjælp til Syriens flygtninge i modvind

Hendes mand, den 29-årige Niddal El-Jabri, der har en master i projektledelse og driver et tøjsalgsfirma, ser heller ingen modsætning mellem at være praktiserende muslim og samtidig fejre danske juletraditioner. Niddal er søn af palæstinensiske indvandrere, der kom til Danmark i 1960erne og 1970erne.

Han er vokset op i Lystrup uden for Aarhus. På den lokale folkeskole var Niddal en af de få elever med indvandrerbaggrund. Han betegner sig selv som kulturmuslim, og i mange år praktiserede han ikke islam. For to år siden prøvede han for første gang at holde ramadan af hensyn til sin kone, og han har besluttet, at han fremover vil gennemføre den muslimske fastemåned.

Niddal El-Jabri fremhæver, at hans positive forhold til julen hænger sammen med, at danske juletraditioner altid har været en del af hans opvækst:

Julen er en del af hyggen i december. Vi er danskere og en del af et samfund, hvor julen betyder meget, så det er en prioritet for os at fejre julen. Det falder mig naturligt, at julen er en del af min hverdag i december. I min opvækst var alle mine kammerater danskere, og det spiller nok også ind i mit forhold til julen. Jeg har også altid fulgt julekalenderen i tv, siger Niddal El-Jabri, der fortæller, at hans forældre lod sig inspirere af danske juletraditioner:

Som barn oplevede jeg juleaften som verdens længste dag, fordi vi ikke fejrede julen på samme måde som mine kammerater. Man kunne jo ikke besøge en kammerat den dag. Min mor lavede julemad og serverede juleand og risalamande juleaften. Og på typisk arabervis var mandelgaven 100 kroner, fordi man i de arabiske miljøer ofte giver penge i stedet for gaver. Men selvom der blev serveret julemad, så sagde vi aldrig, at vi holdt jul, for mine forældre betragtede julen som en kristen højtid. Det er anderledes i min generation. Vi taler åbent om, at vi fejrer julen, ikke som en kristen højtid, mensomentradition,sigerNiddalEl-Jabriogunderstreger,athanspersonligevalgomatholdejulhverkengørhammereellermindredansk.

Natasha Al-Hariri er vokset op i en af de få kommunale lejeboliger i Hellerup nord for København, og hun var i mange år den eneste elev med mellemøstlige rødder på Tranegårdskolen i Hellerup.

Hendes far er palæstinenser, og hendes mor er libaneser, og de kom til Danmark som flygtninge fra den libanesiske borgerkrig i slutningen af 1980erne.

Min familie har altid været praktiserende muslimer og har fejret fastemåneden ramadan. Julen var ikke noget, vi fejrede i mit barndomshjem. Men alligevel var der julestemning. Vi spiste risengrød hele december og så Pyrus-julekalender og gik i Pyrus-nissehuer. Jeg gik Luciaoptog i skolen og sang i kirkekoret i Hellerup Kirke til juleafslutningen, siger Natasha Al-Hariri, der fortæller, at hun voksede op i et tolerant og åbent hjem, hvor hendes forældre opfordrede hende til selv at undersøge tingene og tage stilling:

Da jeg en dag kom hjem med børnebiblen, var min mors reaktion: Sig til hvis du har nogle spørgsmål. Religionen var en del af hverdagen i min familie, men vi er aldrig blevet tvunget til noget, og det har altid været tilladt at stille spørgsmål, fortæller Natasha Al-Hariri.

For tre år siden blev Natasha Al-Hariri for første gang inviteret til jul hos en dansk familie:

Det begyndte, da jeg snakkede med en af mine gode venner om, hvordan hans jul havde været. Vi kom til at tale om, at jeg aldrig havde oplevet en ægte dansk juleaften. Jeg havde jo altid set, hvordan det foregår i julekalenderen eller i film, men jeg havde aldrig selv oplevet det. Den følgende jul fik jeg en invitation af hans familie, og jeg følte mig meget beæret over at få lov til at komme indenfor, for julen er jo i høj grad en fest for de nærmeste. Det var en kæmpe oplevelse. En dejlig varm og hyggelig aften, og vi sluttede med at danse rundt i hele huset, fortæller Natasha Al-Hariri.

Året efter skrev hun et indlæg om sin juleoplevelse i Politiken og fik mange reaktioner på blandt andet Facebook.

95 procent var meget positive, og skrev, at de måske også skulle invitere én, der aldrig havde holdt jul. Men de resterende fem procent var negativt ladede. Enten holdt jeg jul, og så var jeg ikke en god muslim. Eller også var jeg en god muslim og afstod fra at holde jul. Denne enten-eller-tankegang tager jeg dybt afstand fra. Efter min opfattelse kan islam selvfølgelig godt forenes med, at man hygger sig juleaften. Jeg fejrer julen, fordi den er en tradition. Jeg fejrer ikke det religiøse, siger Natasha Al-Hariri.

Natasha Al-Hariri og Niddal El-Jabri er ikke i tvivl om, at unge generationer af nydanske muslimer i stigende grad vil tage julens traditioner til sig:

Den generation, vi er en del af, vil i større grad tage del i julen, da det måske falder os mere naturligt, fordi vi er opvokset med julen. Det er i høj grad også børnenes fest, og nu, når vi har fået den lille, er det noget, vi vil indføre. Vi vil skabe en ny tradition i vores hjem, og i år bliver vores første rigtige jul. Men vi har taget et valg om, at julen aldrig bliver en materiel højtid, eller noget, der bliver skrevet ind i budgettet med 50.000 kroner. For os handler julen om hygge og menneskeligt samvær, siger Natasha Al-Hariri.