Vi er blevet bedre til at stoppe madspild – og til at dele med andre

700.000 tons mad går til spilde om året. Men flere initiativer til at bekæmpe problemet dukker op over hele landet. I Silkeborg er 110 frivillige og en række detailhandlere gået sammen om at sælge overskudsmad for en krone

Der er både etiske og praktiske grunde til, at danskerne er blevet bedre til ikke bare at smide mad ud. I Silkeborg er der god gang i butikken, når lokale supermarkeder donerer madvarer, som tidligere endte i affaldscontaineren.
Der er både etiske og praktiske grunde til, at danskerne er blevet bedre til ikke bare at smide mad ud. I Silkeborg er der god gang i butikken, når lokale supermarkeder donerer madvarer, som tidligere endte i affaldscontaineren. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Paraplyer rystes, fodtøj stampes og beboerlokalet fyldes, indtil vi er samlet omkring 60 kvinder og mænd i regnvådt overtøj.

De fleste bor her i bebyggelsen på Arendalsvej i udkanten af Silkeborg, og mange af de fremmødte er på kontanthjælp, integrationsydelse, SU eller sygedagpenge.

I et lokale ved siden af det, vi venter i, er der stablet mad op på borde: Æbler, meloner, appelsiner, broccoli, rodfrugter, mælk, juice, brød – alt, hvad et almindeligt supermarked har på hylderne. Ingen af varerne fejler andet, end at sidste salgsdag er nær eller at blomster hænger lidt med toppen.

Det hele er doneret af lokale supermarkeder, købmænd og bagere og delt ud af foreningen Stop Madspild Silkeborg, en lokal forening med 110 frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de frivillige deler numre ud. Et til hver, så 15 mennesker ad gangen kan blive råbt op og lukket ind for at købe ind. Her koster alt en krone – en pose æbler, en stor flaske juice, et brød. Men i dag er der rationering på.

”Vi har desværre ikke fået så meget ind, så I må få to frugt, tre grønt, diverse, plus tre brød, det ene gratis, samt en plante. Vi har fået mange blomster ind – både med og uden jord. Og husk alle sammen, hvis vi har mere efter første omgang, må I gerne vente til anden omgang,” halvråber hun ud i lokalet.

”Frugt” kan være en pose æbler, en vandmelon eller et net appelsiner. ”Grønt” er typisk poser med broccoli, kartofler eller gulerødder.

Maden er beregnet til folk med en stram økonomi, men ingen tjekker eventuelle lønsedler, hverken her eller på de andre steder, hvor der deles ud. Tre flere i Silkeborg og to i Kjelleup, der ligger lidt nord for på vej mod Viborg.

Faktisk kommer der flere ogflere initiativer, som bekæmper madspild: Lige fra lokale græsrodstiltag som dette i Silkeborg, til madspild-apps som Too Good To Go – et dansk netprojekt, som nu går internationalt.

Også både detailhandel og husholdninger har mere fokus på ikke at rutte med ressourcerne og smide god mad ud. Og det ser ud til at hjælpe. Tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser således, at danske husholdninger fra 2011-2017 reducerede deres madspild med 14.000 tons – det svarer til 8 procent pr. person.

Det glæder professor ved Aarhus Universitet John Thøgersen, som forsker i forbrugermønstre og bæredygtighed.

”Egentlig har vi altid haft denne moralske diskurs om ikke at spilde mad. Der er sikkert stadig mange, der husker, at de som små måtte spise op af hensyn til børnene i Afrika. Men i takt med at mad blev billigere, og dermed en mindre post på danskernes husholdningsregnskab, blev det mere almindeligt at smide mad ud. Nu er vi så igen tilbage i, at det er etisk forkert at smide fødevarer ud. Ikke alene af hensyn til familien og med tanke på dem, der sulter, men også af hensyn til klodens ressourcer og hensynet til miljøet, ” siger John Thøgersen, der mener, at der er sket et skifte fra en social altruistisk moral til en biosfærisk moral.

”Altså fra en mere menneskecentreret moral til en, der også tager naturen og planeten med ind i overvejelserne. For bedstemødre var naturen noget, man kunne trække milde gaver fra, men ikke en del, man som sådan havde et ansvar for. Det er en nyere udvikling, som er meget afgørende for vores valg i dag.”

Det var netop en blanding af den gamle og den nye mad-etik, der fik Anette Svarre til at tage initiativ til Stop Madspild på sin egen egn, hvor hun nu er formand for Stop Madspild Silkeborg.

”Først undersøgte jeg, om der fandtes den slags i Silkeborg, men det gjorde der ikke. Så tog jeg selv rundt til supermarkederne for at høre, om de ville være med. Og da den første sagde ja, fulgte de andre efter.”

I løbet af 2016 fik projektet vind i sejlene, blandt andet med hjælp fra en koordinator fra Silkeborg Kommune og en artikel i lokalavisen.

”Og så skal jeg lige love for, at det hele eksploderede. I dag er vi 110 frivillige og andre byer kigger os over skulderen for at se, hvordan vi gør. I næste ugen kommer der nogle fra Hinnerup. Herning har også været her, og der kom nogle helt fra Lolland.”

Er det ikke en dårlig forretning for de lokale handlende, at I forærer varerne væk?

”Det var der faktisk nogle, som var bekymrede for, og det var en af grundene til, at projektet var lidt svært at få op og køre til at begynde med. Men nu er der flere handlende, der også har glæde af det. En Rema fortalte mig for nylig, at de har sparet en hel container væk, så den udgift har de ikke længere. I dag tror jeg, alle er glade for at være med,” siger Anette Svarre.

Folkene på Arendalsvej ser i hvert fald tilfredse ud. Numrene er delt ud, og der er en sidste besked fra en af de frivillige.

”Næste gang kan I tage jeres børn med herned, så de kan se, om det er noget for dem at blive meldt til spejder. Ikke drenge, kun piger – i alderen fra seks år og op til 13-14 år. Alle religioner er velkomne.”

Og så bliver de første 15 lukket ind.

Det er nemt at fylde en kurv eller en indkøbspose for en tikrone her.

Her forholder flere personer sig til, hvorfor de køber overskudsmad

Julian Wemmelund, 23 år.

Der er både etiske og praktiske grunde til, at danskerne er blevet bedre til ikke bare at smide mad ud. I Silkeborg er der god gang i butikken, når lokale supermarkeder donerer madvarer, som tidligere endte i affaldscontaineren.

”Jeg er imod madspild. Så det er lidt en politisk holdning, der gør, at jeg er her i dag. Men det er klart, at når man ikke har så mange penge at gøre med, er det også en kæmpe hjælp at kunne købe tingene for en krone posen her. Jeg har en storebror, der bor lige her i nærheden, han har også bedt mig se, hvad man kan få, fordi han ikke selv kunne være her i dag.

Julie Seiersen, 26 år, læser til ergoterapeut, og hendes mor Mai Seiersen.

Der er både etiske og praktiske grunde til, at danskerne er blevet bedre til ikke bare at smide mad ud. I Silkeborg er der god gang i butikken, når lokale supermarkeder donerer madvarer, som tidligere endte i affaldscontaineren.

Julie: ”Jeg kan mærke, at pengene rækker længere, når jeg køber ind hernede. Tingene kan sagtens holde mange dage derhjemme på køl, også selvom sidste salgsdato bliver overskredet. Sidste salgsdato er ikke det sammen som holdbarhedsdato.”

Mai: ”Før kostede det mig 30 kroner at lave en smoothie om morgenen, nu er jeg nede på 1-2 kroner, det er noget, der kan mærkes. Når man som jeg er endt i en situation, hvor jeg er på sygedagpenge, er min økonomi blevet meget stram, og udgifterne er de samme, som før jeg blev syg. Jeg er taknemmelig overfor de butikker, der donerer varerne. Når man tænker på, hvor god kvalitet maden har, er det også strengt, at det før i tiden bare blev smidt ud.”

Ronni Amni, 28 år, kom fra Syrien for fire år siden, under uddannelse til elektriker i Herning.

Der er både etiske og praktiske grunde til, at danskerne er blevet bedre til ikke bare at smide mad ud. I Silkeborg er der god gang i butikken, når lokale supermarkeder donerer madvarer, som tidligere endte i affaldscontaineren.

”Man får ikke mange penge i elevløn, og når jeg skal køre mellem Silkeborg og Herning hver dag og er gift, er det godt at købe ind her. Jeg går efter grøntsager. Der er meget at spare på dem, og kvaliteten er fin. Hvis der er et eller andet, der er dårligt, kan man bare smide det ud. Men det meste er friskt.”