Vi er Europa - i splid med os selv

Terroren i København har affødt solidaritetserklæringer fra vore europæiske naboer, fordi det fælles værdisæt er truet, men ifølge iagttagere er splittelsen for stor og værdierne for abstrakte til, at Europa lader sig forene

En mand holder mandagens udgave af den franske avis Libération op foran den danske ambassade i Paris.
En mand holder mandagens udgave af den franske avis Libération op foran den danske ambassade i Paris.

”Vi er danskere,” skrev den franske avis Libération - på dansk - hen over hele sin forside i går. Og Paris' borgmester, Anne Hidalgo, satte sig på et fly til den danske hovedstad for her at møde sin københavnske kollega, Frank Jensen (S).

Den stærke og følelsesladede franske reaktion på weekendens voldsomme begivenheder i København skal naturligvis ses i forlængelse af den lignende episode i Paris den 7. januar, da repræsentanter for henholdsvis ytringsfrihed og jødedom i nævnte rækkefølge blev ofre for dræbende skud. Libérations danske overskrift kan ses som et direkte svar på det franske slagord ”Je suis Charlie”, som har cirkuleret over hele den vestlige verden den seneste måneds tid.

Ifølge Uffe Østergaard, historiker og professor ved CBS Handelshøjskolen i København, viser de stærke sympatitilkendegivelser fra såvel Frankrig som en række andre europæiske lande, herunder Tyskland, Storbritannien og Spanien, at der faktisk er meget mere, der samler end splitter i Europa.

”Når man undersøger de særlige danske værdier, finder man hurtigt ud af, at det er en lokal version af et værdisæt, der er fælles for Europa. Ikke mindst den store betydning, vi tillægger den frie tale, og som har været en europæisk værdi siden oplysningstiden,” siger Uffe Østergaard.

Han tilføjer, at europæerne igennem historien har haft meget at være indbyrdes uenige om, og de aktuelle tovtrækkerier om fredsløsninger i Ukraine og Grækenlands økonomiske afgrund understreger, at uenigheden ikke hører fortiden til, Men i hvert fald de vestlige europæiske demokratier har en lang række værdier, som de kan bryste sig af: folkestyre, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, religionsfriheden og velfærdsstaten.

”Det er ligesom, hvis en københavner kommer til Kina og her opdager, hvor meget han har tilfælles med ham fra Ringkøbing. Måske er der en mulighed for, at europæerne kan få en tilsvarende oplevelse af enhed,” vurderer Uffe Østergaard, som dog langtfra er sikker på, at det vil gå sådan.

Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, forsker i europæisk politik og tidligere minister for Venstre, minder om, at terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004 havde netop den effekt.

”Dengang blev terrorangrebet en game changer, en motor for europæisk integration. For de europæiske ledere fremstod det pludselig som historieløst at skændes om stemmevægte. Men jeg ser det ikke denne gang. Dertil er Europa for splittet. Der er for mange kræfter, for eksempel Front National i Frankrig, som ikke ser europæisk integration som en løsning, men tværtimod ønsker at nedtone det fælleseuropæiske til fordel for national selvbestemmelse og grænsekontrol,” siger hun.

Hvis man studerer retorikken omkring anslagene i såvel Paris som København, er det et problem, at retorikken bliver mere upræcis, når der skal sættes ord på, hvilke europæiske værdier det egentlig er, vi skal værne om. Og ikke mindst hvem vi skal værne dem imod, vurderer Christian Eversbusch, rådgivende retoriker i retorikvirksomheden Rhetor.

Et centralt citat er statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) udsagn fra søndagens pressemøde om, at ”Vi står ikke i en kamp mellem islam og Vesten. Det er ikke en kamp mellem muslimer og ikke-muslimer. Det er en kamp mellem frihed for den enkelte og en mørk ideologi.”

Ifølge Christian Eversbusch er svagheden ved denne retorik, at det kræver et meget højt dannelsesniveau at kunne engagere en befolkning mod en så abstrakt formuleret fjende.

”Hvis vi ser på 'mørkesiden', har vi at gøre med en arketype, som går tilbage til Det Gamle Testamente, til de kristne martyrer i Spanien i 800-tallet og til korstogene. Det er fortællingen om dem, der drager i hellig krig for at hævne krænkelsen af en helligdom. Denne arketype stortrives i dag i den islamiske verden og er retorisk stærk, fordi den er enkel og appellerer til følelserne,” siger han og tilføjer:

”Når europæerne i dag siger 'Vi er danskere' og 'Je suis Charlie', er det fine, identitetsskabende slagord. Men når vi lytter til de europæiske statsoverhoveder, er det, de siger, abstrakt. Det lyder pænt, at vi skal respektere hinanden, have frihed til at ytre os og samtidig sikre rummelighed, så der er plads til alle. Men rent retorisk bliver det en blodfattig fortælling.”