Vi er nødt til at tage affære, hvis vi ikke vil miste liv

Morten Thomsen forsøgte selvmord i 1992 siden startede han Livslinien, der årligt modtager 13.000 opringninger fra selvmordstruede danskere. Han efterlyser mere politisk handling for at få selvmordstallet i Danmark endnu længere ned

Morten Thomsen tog i 1995 initiativ til oprettelsen af en række anonyme telefonlinjer. Det blev starten på Livslinjen, der yder støtte til folk med selvmords tanker. Morten var selv i 1992 på afgrundens rand, og et mislykket selvmordsforsøg vendte hans liv rundt. Han efterspørger nu mere handling fra politikerne.
Morten Thomsen tog i 1995 initiativ til oprettelsen af en række anonyme telefonlinjer. Det blev starten på Livslinjen, der yder støtte til folk med selvmords tanker. Morten var selv i 1992 på afgrundens rand, og et mislykket selvmordsforsøg vendte hans liv rundt. Han efterspørger nu mere handling fra politikerne. Foto: Søren Staal.

Hvorfor begår mennesker selvmord?

Det er mennesker, der står i en situation, hvor de ikke kan overskue deres liv, og så handler de på en tanke om, at de ikke vil blive savnet. Ni ud af ti, der forsøger selvmord, kommer tilbage til livet. Og vi skal gøre noget mere for at nå den andel, som lykkes med det. Vores helt store grundlæggende problem i Danmark er, at vi ikke har en instans, der overvåger området og holder øje med, hvor vi har problemerne og kommer med anbefalinger til, hvor samfundet skal sætte ind.

LÆS OGSÅ: Fordobling i antallet af selvmord på banerne

På trafikområdet har man eksempelvis Færdselssikkerhedskommissionen, som hele tiden ser på tendenser i trafikdrab, og så gør de politikerne opmærksomme på problemerne, og så gør man noget ved det ved at lovgive om autoværn, sidespejle og så videre, fordi man har identificeret, at netop her kunne man redde menneskeliv. Effekten har været et støt fald i trafikdrab.

Kan fordoblingen i antallet af selvmord på banerne skyldes en smitteeffekt, hvor selvmordstruede vælger den metode, fordi de har hørt om det i medierne?

Jeg startede Livslinien i 1994. To år forinden havde jeg selv forsøgt selvmord. Inden jeg gjorde det, havde jeg hørt en læge fortælle i radioen, at hvis man tog et vist antal piller af en bestemt type, så kunne man dø af det. Derfor tog jeg de piller, da jeg forsøgte selvmord. Det var jo ikke lægens skyld. Hvis man allerede befinder sig i en negativ spiral, så kan den slags informationer lagre sig i baghovedet som en mulighed. Men intentionen er der jo i forvejen.

Hvorfor udgør mænd størstedelen af dem, der begår selvmord ved at springe ud foran et tog?

Tre ud af fire fuldbyrdede selvmord er begået af mænd. Og de vælger generelt mere effektive og voldsomme metoder som at skyde sig, hænge sig eller springe ud fra en bro. Kvinderne søger oftere hjælp 70 procent af opkaldene i vores rådgivning er fra kvinder. Derfor skal vi være opmærksomme på at få fat i netop mændene. Livslinien lavede en kampagne sidste år, hvor vi forsøgte at få mænd i tale, og det virkede: Flere mænd ringer til os.

I kan registrere, at folk ringer til jer, men hvordan kan I se, at I gør en forskel?

Der er ingen tvivl om, at ud af vores 13.000 samtaler om året forebygger nogle af dem selvmord. Og så har vi helt konkret 400 akutopkald om året fra mennesker, der har taget piller eller skåret sig eller står med pistolen i hånden. Vi beder roligt om at få at vide, hvor de opholder sig, og spørger om vi må sende politi eller ambulance. Og det lykkes i størstedelen af tilfældene at redde dem. De ringer jo netop, fordi de ikke vil dø.

Vi har halveret antallet af selvmord i Danmark siden midten af 1990erne er det ikke godt?

Siden jeg begyndte at arbejde med det her, er flere i behandling for depression, og der er mere åbenhed omkring selvmord. Men det er ikke godt nok at acceptere, at tallet har stabiliseret sig. Det er politisk uambitiøst. For eksempel tegner gruppen over 65 år sig for omkring 200 selvmord om året. Og der er altså nogle store årgange på vej ind i netop den aldersgruppe, så vi bliver nødt til at tage affære, hvis vi ikke skal miste menneskeliv.

Hvem er i særlig risiko?

Mænd, dem over 65, og de helt unge piger, som oftest ikke dør, men som er meget overrepræsenterede blandt selvmordsforsøgene. Over for de tre åbenlyse risikogrupper er man nødt til at gøre noget mere aktivt.

Hvad kan man gøre?

Jeg savner, at vi i Danmark sætter os nogle mål. Fra 1999 til 2004 havde vi Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Og Villy Søvndal fra SF var faktisk en af dem, der var bekymret, da den daværende regering nedlagde det. Men vi har altså brug for et organ af fagfolk, der løbende følger datamaterialet og ser på tendenser, risikogrupper, koordineret vidensopsamling fra udlandet, og som kan komme med input til politikerne om, hvad man kan omsætte til konkrete tiltag i Danmark."