Vi er stadig bange for hiv-smitten

Danskerne har stadig masser af fordomme og vrangforestillinger om AIDS, selvom det nu er 30 år siden, sygdommen blev konstateret

Kampagnerne for at oplyse danskerne om HIV har slået fejl, vi tror fortsat, at HIV kan smitte gennem spyt.FOTO: Oraquick, en moderne HIV test kan i dag foregå i hjemmet.
Kampagnerne for at oplyse danskerne om HIV har slået fejl, vi tror fortsat, at HIV kan smitte gennem spyt.FOTO: Oraquick, en moderne HIV test kan i dag foregå i hjemmet. Foto: Kris Tripplaar Denmark.

Smitter det at drikke af samme kop som en hiv-smittet?

Det var et af de centrale spørgsmål i oplysningskampagnerne om hiv og aids i 1980erne. Og det er stadig lige relevant.

Flere end hver anden dansker tror nemlig stadig, at hiv smitter gennem spyt, viser en nylig undersøgelse fra AIDS-Fondet.

I det hele taget er vi ikke kommet langt nok med vores fordomme og vrangforestillinger om sygdommen, siden den blev konstateret for nøjagtig 30 år siden, mener afgående formand for Sex og Samfund og professor i almen sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard:

Til trods for et langt større vidensniveau og langt bedre behandling af hiv-smittede er der stadig meget udbredte fordomme. Og de smittede bliver stadig marginaliseret på eksempelvis arbejdspladser. Det skyldes blandt andet, at hiv og aids nærmest er forsvundet ud af skolernes seksualundervisning og stort set er usynlig i den offentlige debat.

Den vurdering deles af direktøren for AIDS-Fondet, Henriette Laursen.

Flere end halvdelen af danskerne lider stadig af decideret hiv-fobi, og det er nedslående, at vi ikke er kommet længere på 30 år. For nylig læste jeg en fuldstændig forældet beskrivelse af hiv og aids i min søns 1.g biologibog, der ikke er blevet opdateret siden 80erne. Og det er dybt problematisk, fordi virkeligheden er en helt anden i dag, siger hun.

LÆS OGSÅ: Aidsfondet: Hiv-kur til spædbarn ligner afgørende skridt

Konsekvensen er blandt andet, at en stor andel af de smittede hemmeligholder sygdommen og aldrig eller først for sent bliver testet. Derved risikerer de at smitte flere, og behandlingen har ofte mindre effekt.

I Sundhedsstyrelsen bekræfter afdelingslæge Jan Fouchard, at mange ikke bliver testet i tide, men påpeger, at det samme er tilfældet med kræft og flere andre alvorlige sygdomme. Han tilskriver det den del af den menneskelige psyke, som ofte får os til at undvige det ubehagelige, og ser det ikke som udtryk for, at hiv-smittede generelt bliver eller føler sig stigmatiseret.

Mange etniske mindretal i Danmark har tendens til at tage tabuerne omkring hiv med sig fra deres hjemlande, men det er ikke min oplevelse, at danskerne generelt diskriminerer eller er uvidende omkring aids. Udfordringen ligger snarere i, at aids i dag er en glemt sag, selvom der stadig er 250-300 nye hiv-smittede hvert år. Og det er et meget højt tal for et lille land, som har alle forudsætninger for at have færre smittede, siger han.