Prøv avisen

Vi er stadig besatte af helte og skurke

I vores kollektive erindring ligger en forestilling om, at inden i den bløde velfærdsdansker bor der i virkeligheden en viking eller Holger Danske, der vågner op, når det virkelig gælder. Her ses frihedskæmpere afhente stikkere i befrielsesdagene i maj 1945. Foto: Scanpix

Danmarks aktivistiske udenrigspolitik får os til at skue tilbage i historien på sidste gang, landet var i krig. Selvom billedet af besættelsen er blevet nuanceret med årene, er det stadigvæk helte- og skurkefortællingerne, vi dyrker mest

Publikum ser forventningsfuldt op mod det nye hold af historikere, som netop har indtaget scenen.

”Hvorfor er vi så optaget af de fem besættelsesår?”, indleder ordstyreren med at spørge.

”Fordi det er sidste gang, vi har haft egentlig krig inde på livet,” svarer den ene af eksperterne, hvis seneste bog om modstandsbevægelsen står udstillet på bordet foran ham.

Omkring scenen står en rand af mennesker, skulder ved skulder, bag de mange optagede stole. Nogle stykker læner sig op langs den ene væg, mens andre, unge som gamle, har sat sig på det kolde stengulv, hvor det også kniber med pladsen.

Vi er til historiefestivalen Historiske Dage i Øksnehallen i København for at høre om et af de emner, som interesserer danskerne mest: nemlig de fem år, da Danmark var besat.

Forlagene havde fyldt hallen med messestande, da Historiske Dage blev afviklet for nylig. Her prydede Besættelsens velkendte billeder af tyske soldater med hagekors og danske modstandsfolk med geværer i hænderne adskillige af de nytrykte omslag.

Selvom syv årtier er gået, siden Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt, er interessen for ”de fem forbandede år” stadig stor. I dag har de færreste danskere oplevet Besættelsen på egen krop. Til gengæld er perioden blevet en central del af den fælles erindring og fortælling om, hvem danskerne er. Derfor danner Besættelsen også ramme om fascinerende historier om krig og fred i bøger og i film, hvor de gode kæmper mod de onde. Historier, som publikum har taget til sig med fornyet styrke de seneste år.

At interessen for besættelsestidens helte også lever i dette århundrede, så man tydeligt, da filmsucceserne ”Hvidsten Gruppen” og ”Flammen og Citronen” for nogle år siden ramte de danske biografer. Med deres henholdsvis cirka 766.000 og 674.000 solgte billetter er begge titler blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde.

Derfor har forventningerne også været høje til det historiske krigsdrama ”9. april”, som havde premiere den 12. marts og handler om nogle få soldaters korte kamp mod tyskerne, da landet blev besat i 1940. Filmen indtager dermed sin plads i rækken af fortællinger om de mennesker, der tog kampen op mod besættelsesmagten.

Det er især den aktivistiske udenrigspolitik, som i 2000'erne gjorde Danmark til krigsførende nation, der i de senere år har skabt en ny klangbund for Besættelsens heltefortællinger.

Det forklarer Kasper Green Krejberg, der er post.doc. ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet, og som har skrevet en ph.d.-afhandling om moderne krigslitteratur.

”Vi hører det italesat af både politikere og de udsendte soldater, at vi er i krig. Så snart ordet 'krig' sniger sig ind, dukker der en masse historisk erindringsstof op, og det første store stop på vejen tilbage i historien er besættelsestiden og Anden Verdenskrig,” siger han.

Men tilbageblikket stopper ikke ved 1940, forklarer forskeren, for i virkeligheden rækker referencerne helt tilbage til vikingetiden, hvor de danske krigerdyder havde deres storhedstid. Dyder, som også bliver afspejlet i modstandsbevægelsen.

”I heltefortællingen ligger en forestilling om, at inden i den bløde og blegfede velfærdsdansker bor der i virkeligheden en viking eller Holger Danske, der vågner op, når det virkelig gælder. Man kan grine af den forestilling, men den er stærk,” siger Kasper Green Krejberg.

Det er dog ikke kun helte-historierne, som publikum efterspørger. Forlagene har de senere år udgivet en lang række bøger om Besættelsens antihelte, for eksempel om fremtrædende nazister eller danskere, som gjorde frivillig tjeneste på Østfronten. For selvom der udkommer ”uhyggeligt meget” om Besættelsen, er der et solidt kernepublikum, som bliver ved med at efterspørge bøgerne. Det fortæller forlagsredaktør på Gads Forlag, Henrik Sebro.

På forlagets stand på Historiske Dage-festivalen var Besættelsen ikke den eneste periode i dansk krigshistorie, som fik en fremtrædende plads på bordene og i de høje bogreoler. Også bøger om 1864 og Første Verdenskrig, som udkom i forbindelse med jubilæerne sidste år, springer i øjnene.

”For 20 år siden var det ikke særlig fint at beskæftige sig med krig, og man var mere optaget af andre måder at skrive historie på. Der er helt klart sket et skifte,” siger Henrik Sebro, som bekræfter, at publikum efterspørger den stærke personlige historie om Besættelsen - gerne med nogle helte og skurke.

Og det er ikke første gang. Allerede under Besættelsen og i de første efterkrigsår fandtes der en udbredt heltefortælling om danskerne og modstandskampen under Besættelsen. Siden blev den udlægning udfordret af nye generationer af historikere, som begyndte at interessere sig for Besættelsens skyggesider.

Der er i dag skrevet lange bøger om eksempelvis de danskere, der kæmpede i tysk tjeneste eller samarbejdede med besættelsesmagten. Også den hårdhændede behandling af tyskerpigerne og modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer er blevet taget op.

Claus Bundgård Christensen, lektor og historiker på Roskilde Universitet, oplevede selv, hvad han beskriver som en ”mediestorm”, da han i 1998 sammen med to kolleger udgav bogen ”Under hagekors og Dannebrog”. Bogen var den første, der rigtigt beskrev de frivillige danskere på Østfronten og de forbrydelser, som de deltog i.

”Det var sådan, at når jeg lagde telefonen, ringede den med det samme igen. Der blev en politisk sag ud af det, og det blev taget op i Folketinget, om man skulle retsforfølge de her mennesker,” siger han.

”Dengang i 1998 vidste vi ikke så meget om de østfrontsfrivillige, selvom vi godt vidste, at de var der. Da historien så blev udfoldet, gav den en voldsom reaktion. Det ville ikke ske i dag, hvis jeg skrev den samme bog.”

Claus Bundgård Christensen vurderer, at besættelsestiden i danskernes øjne er den vigtigste periode i moderne dansk historie. Han forklarer, at den har været en politisk kampplads flere gange og er blevet brugt til at legitimere nutidens politik. For eksempel brugte tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) samarbejdspolitikken under Besættelsen til at retfærdiggøre sin egen aktivistiske udenrigspolitik, som indebar deltagelse i krige i Afghanistan og Irak. Danmark skulle ikke svigte igen og glemme de danske værdier, som man havde gjort dengang, lød argumentet.

Claus Bundgård Christensen mener dog, at heltefortællingen er kommet under pres.

”Man har fået et mere nuanceret og mere realistisk billede af Besættelsen, og man kan sige, at forrædergrupperne i højere grad er kommet med i billedet. Men der er ingen tvivl om - og det er jo meget forståeligt - at det, som vi positivt associerer os med, er modstandskampen.”

Selvom der gang på gang kommer ny viden frem, som udfordrer, nuancerer og tilbageviser de nationale heltehistorier, dyrker vi dem alligevel, fortæller Kasper Green Krejberg. Forklaringen skal formentlig findes i det, man kan kalde den nationale psyke.

”Vi kender det fra os selv, at selvom vi begår fejl og går på kompromis med vores værdier, så forsøger vi alligevel at give det en eller anden form for mening, når vi tænker tilbage og vil rekonstruere vores livshistorie. Typisk er der skruet op for de positive elementer og ned for fejlene,” siger han.

”Ligesådan er der en dynamik i den kollektive erindring, som gør, at det, som for eftertiden ser ud som et fejlgreb, bliver nedtonet, og det, der ser ud som det rigtige at gøre, bliver opprioriteret. Så kan der komme nok så mange historikere og afdække og fortælle, hvordan det virkelig foregik, men sådan fungerer den kollektive erindring altså ikke. Den støtter sig ikke primært på fakta. Den har med følelser at gøre.”

I Øksnehallen er endnu et foredrag slut. Nogle haster videre til næste oplæg, mens andre begiver sig ud blandt messestandene og de bugnende boghylder. Fordi 2015 er et jubilæumsår for både Besættelsen og Befrielsen, har stort set alle forlag planlagt nye udgivelser om emnet - og det selvom der snart er gået flere generationer, siden de tyske tropper trængte sig vej over den danske grænse.

”Der har i meget lang tid været interesse for Besættelsen, og vi har ofte undret os over, hvornår det holder op. Men indtil videre er det fortsat,” siger Henrik Sebro fra Gads Forlag.