Prøv avisen
Politisk set

Vi er trætte af corona. Er vi også trætte af regeringen?

Mette Frederiksen behøver næppe gå i panik lige med det første, skriver politisk analytiker Jesper Kraft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Oppositionen fornemmer, at regeringen ikke længere har samme opbakning i kampen mod corona. Men hvad de borgerlige partier konkret selv vil gøre, svæver lidt i det uvisse, skriver politisk analytiker Jesper Kraft

Den er gal igen. Vi er på vej ind i den mørke tid på mere én måde. Fællessangen på DR er tilbage. Det samme er de hyppige pressemøder. Smittetallene har nået nye højder, og fredag aften bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af ministre og myndigheder den nyeste omgang restriktioner i danskernes frihed, som for mange snart kun er et fjernt minde. Med andre ord er alt, som det plejer i corona-Danmark. Og så alligevel ikke helt.

For de borgerlige partier vejrer morgenluft, og mange har en fornemmelse af, at trætheden vokser – både med begrænsningerne i hverdagen og med regeringen, der nu også har aflyst julefrokosten og ølsalg efter klokken 22. Derfor er der flere, der har appetit på et mere markant modspil til regeringen, der i deres øjne ikke længere kan nøjes med et overbærende socialdemokratisk skuldertræk i forvisningen om, at befolkningen i helt overvældende grad støtter regeringens forsigtige linje.

Spørgsmålet er, hvor langt oppositionen tør gå – og hvor langt, det er klogt at gå. Svaret afhænger som altid af, hvem man spørger.

Hvis det er danskerne som helhed, er der stadig ikke mange tegn på en voksende opbakning til en mere aggressiv kurs. Siden april har et forskningsprojekt på Aarhus Universitet målt danskernes holdning til den førte politik. 72 procent af danskerne synes fortsat, at regeringen fører den nødvendige politik. 21 procent synes, at det er gået for vidt.

Selvom almindelig politisk logik tilsiger, at man ikke vinder et flertal ved at appellere til en femtedel af stemmerne, hæfter de oppositionsivrige sig ved andre indikationer af, at tidevandet kan være ved at vende. Der tales ligefrem om ”momentum” hos de mest optimistiske.

En enkelt meningsmåling placerede for nyligt Socialdemokratiet et godt stykke under de 30 procent, partiet ellers er blevet vant til. Samtidig er der en følelse af, at medierne er blevet mere kritiske over for regeringen, og at der derfor er større rum til at sætte spørgsmålstegn ved, om hver enkelt restriktion nu også er sundhedsfagligt begrundet. Noget, som regeringen selv har lagt op til, siger kritikerne, ved en hård styring i foråret af sundhedsmyndighederne, der i forvejen har udvisket skillelinjen mellem sundhed og politik. Som en kilde sagde: ”Regeringen har selv åbnet ballet, og så må man jo danse med”. Det lader i givet fald til at være et maskebal – flere borgerlige partier har allerede nu rejst tvivl, om hvorvidt et påbud om øget brug af mundbind vil have en positiv effekt.

Det har også en betydning, at oppositionen har samlet sig mere om en kritik af regeringens coronalinje end før. Et tydeligt eksempel er Nye Borgerlige, der i foråret kun havde lovord til overs for indsatsen og beskyldte Venstre for ”kynisk spin”, da Venstre klagede over manglende åbenhed og inddragelse. Det gør de ikke længere. Nu taler Nye Borgerlige om, at kuren ikke må være værre end sygdommen. En mere samlet front i oppositionen betyder, at et parti som Venstre vil føle sig på mere sikker grund ved at skærpe kritikken og være mere offensive.

Men hvordan skal det præcis komme til udtryk? Det kan ingen svare helt på. Der var i hvert fald ikke meget momentum, da endnu en aftale om hjælpepakker faldt på plads natten til onsdag. Venstre havde inden forhandlingerne slået sig op på fire krav. Flere test, større gennemsigtighed i myndighedernes anbefalinger, udbetaling af alle feriepenge og en større hjælpepakke. Kun det sidste krav blev opfyldt, og Venstre skrev alligevel under på den stiplede linje til sidst. Regeringen fik det – som altid – ligesom den gerne ville have det.

Mette Frederiksen behøver næppe gå i panik lige med det første.

Jesper Kraft er cand.jur. og tidligere politisk chef samt særlig rådgiver i Venstre. Er i dag selvstændig rådgiver og politisk analytiker.