Vi får færre enebørn og flere papbørn

De stadig flere sammenbragte familier bevirker, at færre børn vokser op alene med to forældres udelte opmærksomhed. I stedet indgår halvsøskende og papsøskende i stadig flere børns liv

I 1980 var ni procent af danske 16-årige enebørn, mens tallet i dag er faldet til fem procent. (Modelfoto)
I 1980 var ni procent af danske 16-årige enebørn, mens tallet i dag er faldet til fem procent. (Modelfoto).

I løbet af en enkelt generation er andelen af danske børn, der vokser op som enebørn, blevet halveret. I dag er det kun hvert 20. barn, der som 16-årig lever i en familie, hvor det er alene om fars og mors opmærksomhed. Til gengæld er der mange, som er de to biologiske forældres eneste fælles barn, men som vokser op med halv- og pap-søskende på grund af forældrenes mere omskiftelige pardannelse.

LÆS OGSÅ: Enebarn i ulige uger papsøskende i lige

Det fremgår af en ny familiestatistik, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går. Den viser, at i 1980 var ni procent af danske 16-årige enebørn, mens tallet i dag er faldet til fem procent. I samme periode er det blevet mere normalt at få halv- eller papsøskende. Mens kun 13 procent af de 16-årige havde halvsøskende, papsøskende eller begge dele i 1980, gælder det i dag hele 36 procent.

Ifølge Per Schultz Jørgensen, professor emeritus ved DPU Aarhus Universitet og dr.phil. i socialpsykologi, afspejler tallene, at den danske familie siden 1980 langsomt har ændret sig.

Engang var familien pr. automatik en lille, for evigt bestående kernefamilie med mor, far og børn. I dag gennemgår mange familier en udvikling fra at være en kernefamilie til at være skilsmissefamilie for til slut at ende i en nydannet, sammensat familie.

LÆS OGSÅ: Skilsmissens pris betaler børnene

Min vurdering er, at de fleste helsøskende har et tæt fællesskab, som ikke overgås af noget andet. Biologiske søskende har jo en historie sammen og ved, at forholdet varer resten af livet. Hos halv- og papsøskende er forholdet kortere, fremtiden er mere usikker, og deres forhold er skabt af en usikker situation, hvor deres biologiske forældre er gået fra hinanden. Men halvsøskende kan blive utroligt gode kammerater, som kan udvide hinandens verden og bidrage til fornemmelsen af, at man har venner, at man føler sig tryg, og at man har hjælp og støtte i hverdagen, siger han.

Hvor tæt en relation, de sammenbragte søskende får, afhænger meget af, hvor klare regler og aftaler de voksne formår at skabe, vurderer Sia Holm, privatpraktiserende psykolog med sammenbragte familier som speciale.

Det er meget forskelligt, hvordan familier håndterer situationen. I nogle familier ser man, at de mønstre, som kendes fra enebørn, fortsætter, selvom der kommer andre børn ind i forholdet. Det vil sige, at det biologiske barn får den voksnes udelte opmærksomhed og måske kommer til at bestemme mere, end hvad der er godt for barnet selv, siger psykologen og tilføjer, at et andet udbredt mønster er, at den biologiske forælder mener at skulle bestemme, mens den anden voksne berøves eller selv afgiver opdragelsesretten i forhold til barnet:

Man kan sige, at vi har færre enebørn i dag, men til gengæld har vi mange enebørn med søskende. Masser af børn deler hjem uden at føles sig som søskende. Det kommer de kun til, hvis de voksne hjælper og guider dem til det.

Dertil kommer, at mens man som sønner eller døtre af samme far og mor er biologisk bundet sammen for livet, er det et svagere bindemiddel at have én fælles biologisk forælder, eller at de to børns forældre i en periode har dannet par, påpeger Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker med speciale i familiemønstre:

Ulempen med halv- og papsøskende er især, hvis deres forældre går fra hinanden igen og måske endda bliver uvenner. Hvor biologiske forældre ofte føler en forpligtigelse til at fastholde en relation til eksmanden eller -konen, vil forældrene i sammensatte familier ikke på samme måde sørge for at holde kontakt til ekskæresten, hvis de bryder med hinanden. På den måde har halv- og papsøskende pludselig ikke længere nogen fast grund til at se hinanden. Derfor er der en sandsynlighed for, at børnene får kappet nogle meget gode og betydningsfulde forbindelser.