Prøv avisen
Årets personer

Tidligere slagteriarbejder: Vi fik at vide, at vi ville blive fyret med værdighed

58-årige Carsten Sahl Rasmussen har arbejdet hos Danish Crown i 14 år. I 2005 blev han fyret, da slagteriet i Odense lukkede. I foråret blev han afskediget fra sin stilling i Faaborg, fordi slagteriet lukker i 2016. Nu har han fået nok af slagteribranchen. - Foto: Simon Læssøe

Marts 2015: Danish Crown beslutter at flytte produktionen fra slagteriet i Faaborg til England i 2016. Flere end 100 medarbejdere er allerede blevet afskediget. En af dem er 58-årige Carsten Sahl Rasmussen

Fortalt af Carsten Sahl Rasmussen

Min hustru og jeg var på ferie på øen Barbados, da jeg modtog en sms fra min søn i Danmark: De lukker Danish Crown i Faaborg i 2016 og flytter produktionen til England.

I starten havde jeg svært ved at tro det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Hvordan kan man tillade sig at lukke en sund virksomhed?

Det var en forretning med overskud, og de har medarbejdere, som har arbejdet i Faaborg i mere end 30 år. Hvad skal der blive af dem, når Danish Crown bliver ved med at flytte arbejdspladser til udlandet?

Hele lukningen viste sig at være mærkelig proces, hvor folk skulle fyres over flere omgange i løbet af en periode på to år.

Jeg var godt klar over, at jeg ville være en af de første, der ville ryge. I Faaborg havde vi et daghold og et aftenhold. Jeg arbejdede om aftenen, og så var det logisk, at vores hold ville blive lukket ned. Men jeg havde først regnet med, at de ville gøre det, når juleproduktionen var overstået omkring oktober eller november.

Varslingen kom allerede efter påske, og jeg stoppede den 8. juni. Vi fik at vide, at de ville lukke Faaborg ned med værdighed, og at vi ville få tre måneders varsel. Det viste sig at være ønsketænkning. I sidste ende fik vi kun otte uger.

Derfor kom det som en bombe, da aftenholdet skulle lukkes. Jeg gik derhjemme om formiddagen og fik en besked på telefonen fra en af kollegerne. Dagholdet var kaldt til møde, hvor de fik at vide, at aftenholdet ville blive afskediget. Dagholdet vidste, at aftenholdet ville blive fyret, før vi selv gjorde det. Det er bare ikke en ordentlig måde at gøre det på.

Vi havde et stærkt sammenhold, så nyheden rygtedes hurtigt. Da aftenholdet mødte på arbejde om eftermiddagen, vidste vi alle, at vi ville få en fyreseddel. Efter at vi fik beskeden, endte vi også med at gå hjem. Nok kan være nok!

Jeg har arbejdet hos Danish Crown i 14 år med at modtage og aflæsse de lastbiler, som hver dag kommer til slagterierne. Jeg har trukket og skubbet op til 300 tons læs om dagen og har fået en arbejdsskade af det. Jeg vender aldrig tilbage til den branche. Aldrig.

Egentlig troede jeg, at jeg skulle blive i Faaborg, til jeg var 65. Alt gik så godt, fik vi at vide, og vi skulle ikke være bange for, at Danish Crown i Faaborg ville lukke.

Mange af os har jo prøvet det før. Jeg blev fyret fra slagteriet i Odense, da det lukkede tilbage i 2005. Faaborg endte så med at blive lukket alligevel, og med min dåbsattest er mine muligheder ved at være udtømt. Jeg tvivler på, jeg overhovedet er kommet i betragtning, når jeg har søgt en stilling.

Jeg har søgt mange jobs, men nu stopper jeg. Jeg gider ikke bruge min energi på at sidde og skrive ansøgninger, der ikke fører til noget som helst. Selv hvis jeg søgte et rengøringsjob på 10 timer om ugen, fik jeg ikke noget svar. Nu lever jeg af mit eget i stedet.

Ved siden af mit arbejde i Faaborg har jeg nemlig også kørt med morgenaviser og starter derfor mit eget lille distributionsfirma. Så selvom jeg i bund og grund har været glad for mit arbejde, har jeg det i dag fint med ikke at være i slagteribranchen.

I sidste ende handlede det mere om penge og kilo end noget som helst andet. Men jeg ville have været febrilsk, hvis ikke jeg havde muligheden for at starte mit eget firma, for den slags fyringer rammer mennesker på min alder rigtig hårdt.

Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mange af mine gamle kolleger, for de kan jo ikke gå på efterløn endnu, og mulighederne for at finde nyt arbejde inden for slagteribranchen bliver mere og mere begrænsede. Dem fra aftenholdet har jo udfyldt de ledige stillinger, der har været rundtomkring. Hvor skal dagholdet gå hen, når de inden længe også står med en fyreseddel i hånden?

Jeg tror desværre ikke, vi har set de sidste slagterier blive lukket. Det er en forfærdelig udvikling, og jeg forstår ikke, hvordan man kan fralægge sig alt ansvar over for de mennesker, der trofast har arbejdet hos Danish Crown i så mange år, ved at flytte deres jobs til udlandet.