Prøv avisen

Vi fortrænger slavefortid

Her fra det gamle danske fort i Christiansted på St. Croix foregik en stor del af danskernes slavehandel. Slavehandlen er ikke noget, som fylder meget i danskernes historiske forståelse af Danmark. Foto: Morten Rasmussen

Danmark var engang den syvendestørste slavehandelsnation

100.000 afrikanske slaver. Så mange blev der ifølge forskere fragtet fra den afrikanske vestkyst til Dansk Vestindien, bestående af øerne Skt.Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan. Det danske slaveri foregik over en periode på i alt 175 år, og da Danmark havde flest slaver i kolonierne i Vestindien, ejede den danske krone omkring 35.000. Alligevel er slavehandlen ikke noget, som fylder meget i danskernes historiske forståelse af Danmark.

Det er, som om det er en glemt historie og måske en bevidst fortrængning, der har fundet sted. Vi vil gerne være etisk bevidste og pæne mennesker, som grundlægger en velfærdsstat og er åbne over for etniske minoriteter. Den selvopfattelse har måske gjort, at vi ikke er i stand til at acceptere vores fortid som slavehandelsnation. Danmark opførte sig på fuldstændig samme måde som de andre slavenationer, siger historiker Johnny Thiedecke, der er forfatter til bogen Slaveri fortid og nutid.

LÆS OGSÅ: Danmark var verdens syvendestørste slavehandler

Han mener, at mange skoleelever har en begrænset forståelse af spørgsmålet, selvom ophævelsen af slaveriet er et af de 29 emner, der er obligatorisk i folkeskolens historiefag.

Mit indtryk af folkeskolen er, at der kører en myte rundt, som bekræfter, at vi var de første til at ophæve slavehandel. I gymnasiet gør man noget for at ændre den forestilling. Der er et projekt i Unesco-regi, som skal få en række lande i Europa til at oplyse om slavehandel. Gammel Hellerup Gymnasium, som jeg arbejder på, har været med i samtlige 10 år. Eleverne bliver overraskede, når de bliver konfronteret med vores fortid, siger Johnny Thiedecke.

LÆS OGSÅ: Slaveri giver ikke danskere skyldfølelse

I gamle historiebøger står der, at Danmark er det første land i verden til at ophæve slaveri. Det er ikke rigtigt. I 1792 lavede man en forordning om, at det er i orden at importere slaver i løbet af de næste 10 år. Det betød, at man i den periode fik mange slaver, som fortsat kunne arbejde i Dansk Vestindien. Danmark ophævede kun slavetransport.

Historikeren Niklas Thode Jensen, forfatter til bogen For the health of the enslaved, siger:

LÆS OGSÅ: Små fremskridt i kamp mod menneskehandel

Danmark var den syvendestørste nation på den afrikanske vestkyst målt på køb af slaver. Man anslår, at vi fragtede 100.000 afrikanske slaver i alt på danske skibe.

"Det er, som om det er en glemt historie og måske en bevidst fortrængning, der har fundet sted. Vi vil gerne være etisk bevidste og pæne mennesker, som grundlægger en velfærdsstat og er åbne for etniske minoriteter," siger historiker Johnny Thiedecke om den manglende bevidsthed blandt danskerne om vores fortid som slavehandelsnation. Foto: .