Vi gør det for at spare en forfærdelig masse dyrs liv

Forskere har i 10 år arbejdet med at finde alternativer til dyreforsøg. En masse forsøgsdyr kan spare livet - men aldrig helt, så længe ny medicin udvikles, mener forsker

Forskerne på Københavns Universitet arbejder med at finde alternativer til dyreforsøg, fordi lægemiddelindustrien har et etisk behov. Men i sidste ende er det et samfundsvalg at acceptere dyreforsøg, mener Birger Brodin. -
Forskerne på Københavns Universitet arbejder med at finde alternativer til dyreforsøg, fordi lægemiddelindustrien har et etisk behov. Men i sidste ende er det et samfundsvalg at acceptere dyreforsøg, mener Birger Brodin. -. Foto: colourbox.com.

I et sterilt laboratorium på Københavns Universitet vokser små celler i en plasticbakke. Cellerne stammer fra en kræftsvulst, der er fjernet fra et menneske. Inden længe vil de danne noget, der minder om en tarm.

Denne kunstige cellemodel af tarmen kan bruges til at teste, hvordan nye lægemidler bliver optaget i kroppen. Dermed kan den være med til at redde livet for mus, rotter, kaniner eller andre forsøgsdyr, der ellers skulle lægge krop til testningen af ny medicin.

Forskerne på Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet har i 10 år arbejdet med at udvikle disse alternative modeller til dyreforsøg.

– Vi gør det for at spare en forfærdelig masse dyrs liv. Mange – inklusiv jeg selv – har det lidt svært med at skulle lave en masse forsøg på dyr, hvor man på forhånd ved, at 90 procent af stofferne ikke vil kunne bruges, siger professor Birger Brodin fra Farmaceutisk Fakultet.

Når ny medicin skal testes, ser forskerne nærmere på to barrierer i kroppen: enten barrieren i tarmen, når medicinen skal optages i kroppen, eller barrieren i hjernen. Næste skridt er at udvikle modeller, som kan bruges til at teste medicin mod Alzheimers, depression, skizofreni og andre sygdomme, som gemmer sig i hjernen.

Med hjerneceller fra en slagteko er det lykkedes i et eksperiment på Københavns Universitet, og Birger Brodin håber, at det inden for en række år vil være muligt at teste ny hjernemedicin – uden at bruge dyr i første omgang.

– Dyreforsøg er en vægtning mellem, hvornår et dyr har ret til liv, og hvornår de ikke har. Det er egentlig en irrationel form for etik, for jeg sætter ikke et dyrs liv højere end menneskets: Hvis det er et produkt, som skal ende med at blive brugt på mennesker, er dyreforsøg i sidste ende uundgåeligt. I min private version handler etik ikke om at undgå brugen af forsøgsdyr, men om at minimere brugen, siger Birger Brodin.

Birger Brodin takkede for 10 år siden nej til en stilling i et dansk medicinalfirma. Her blev der udført forsøg, hvor to stoffer blev sprøjtet ind i hjernen på en rotte: Det ene stof gav rotten epilepsi, mens det andet skulle modvirke sygdommen.

Forskerne på Københavns Universitet arbejder med at finde alternativer til dyreforsøg, fordi lægemiddelindustrien har et etisk behov. Men i sidste ende er det et samfundsvalg at acceptere dyreforsøg, mener Birger Brodin.

– Hvis et samfund vælger, at man skal bruge medicin, har et samfund også valgt, at vi skal bruge forsøgsdyr. Den etiske debat ligger i, hvilken type af medicin vi har brug for. Har vi for eksempel brug for, at parfume bliver testet på dyr? spørger Birger Brodin.

boding@kristeligt-dagblad.dk