Prøv avisen

Vi har altid levet i opbrudstider

Et årti senere har iPhonen indtaget spisebordene, og iPad’en er blevet opfundet og har indtaget børneværelserne. Facebooks brugerskare har vokset sig større end Kinas befolkning, og de sociale medier har sat fut i en arabisk revolution og to præsidenters indtog i Det Hvide Hus. Foto: Mathias Eis Schultz/Polfoto

Globaliseringen, digitaliseringen og politiske omvæltninger ændrer vores arbejdsliv og samfundssind, men når det kommer til stykket, har vi mennesker altid levet i opbrudstider

Tilbage i 2007 kom popstjernen Elton John på en idé: Hvad med at lukke for internettet i fem år? Så kunne mennesker måske igen gå ud, interagere og være kreative, mente den engelske hitmager ifølge adskillige medier. Idéen viste sig så skrøbelig som et lys i vinden, for nu at parafrasere en Elton John-sang.

Et årti senere har iPhonen indtaget spisebordene, og iPad’en er blevet opfundet og har indtaget børneværelserne. Facebooks brugerskare har vokset sig større end Kinas befolkning, og de sociale medier har sat fut i en arabisk revolution og to præsidenters indtog i Det Hvide Hus.

Nu synes alt i opbrud. Siges det i hvert fald. Erhvervslivet taler om den fjerde industrielle revolution, politikerne om ”disruption” og politologerne om opbrudstider.

Men ifølge Ole Thyssen, der er filosof og professor, dr.phil. ved Copenhagen Business School, er verdens forandring ”jo sært nok en meget konstant ting”.

”I 1900-tallet var der to verdenskrige, og det krævede om noget omstilling på et helt anderledes radikalt niveau. Vi har flygtningestrømme, miljøet og populismen, som er med til at ændre det mentale klima, og det er rigtig nok, at den måde, vi tænker den politiske fremtid på, er anderledes, end den var for bare 10 år siden. Men på mikroniveauet fortsætter verden. Der er nogle elementære mønstre, som er temmelig robuste,” siger Ole Thyssen, der peger på arbejdsmarkedet som stedet for det kommende tiårs største forandringer.

”Vi har lige pludselig adgang til en masse kontakter og informationer, som vi ikke havde før. Det kræver et mentalt opbrud, men det skaber ikke et helt nyt menneske. Vi er stadigvæk, som vi er. Vores bevidsthed kan stadig kun være opmærksom på ret få ting ad gangen.”

Samme tilgang har sociolog Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance.

”Jeg kan ikke helt forstå, at man går så meget agurk. Inden man begynder at flegne helt ud over den digitale revolution, så må man jo spørge sig selv, hvor landmændene er blevet af? Der er jo sket en automatisering og mekanisering af landbruget, der har stået på i 100 år,” siger han og fortsætter:

”Der er en standardanalyse, at tingene forandrer sig i disse år. Det sætter man så op mod nogle gamle dage, som aldrig har eksisteret, og hvor man påstår, at tingene forandrede sig langsomt. Det er ikke rigtigt. De seneste 150 år har budt på en næsten endeløs kæde af forandringer. Inden for ganske få år rundt om år 1900 blev psykoanalysen, relativitetsteorien og kubismen opfundet. Det er inden for cirka 10 år! Vi får et nyt menneskesyn, og natursynet ændrer sig totalt,” siger Henrik Dahl og kalder den slags for ”virkelig disruptivt”. I dag er vi snarere vidne til et gradvist ”forandringsregime”.

”Når der kommer en iPhone 6, kommer der også en iPhone 7 eller 8,” siger Henrik Dahl, der peger på den politiske verdensorden som det sted, der virkelig er i opbrud.

Ifølge cand.phil. og tidligere DR-generaldirektør Christian Nissen er digitaliseringen ”kun én af brikkerne i et meget større puslespil, som er under opbrud”. Han mener, at vi vil opleve en gennemgribende samfundsomvæltning, ”ligesom vi var i i midten af 1800-tallet og ved enevældens etablering i 1660”.

”Der sker væsentlige ændringer i hele vores samfundsformation. I midten af 1800-tallet satte voldsomme ændringer i vores landbrug gang i andelsbevægelsen og forfatningskampen. Det førte til enevældens afskaffelse, og vi fik indført folkestyre og demokrati. Så kom hele industrialismen, og nu er vi på vej ud af industrialderen og på vej ind i videnssamfundet. Og derfor er vores gamle politiske system, folkestyret, som vi har kendt det, under opbrud,” siger han.

På det menneskelige plan vil udviklingen betyde en styrket individualisering og forbrugertænkning og måske en reduceret solidaritet og borgerånd, vurderer han.

”Det er ikke, fordi jeg hører til dem, der mener, at alt var bedre i gamle dage. Men jeg er bekymret for, at velfærdssamfundet bliver udtyndet,” siger Christian Nissen.

Ole Thyssen bemærker, at ”i de opgaver, de studerende skriver på handelshøjskolen, er det jo næsten et mantra, at vi lever i en tid med omvæltninger. Det siger man helt rutinemæssigt”.

Henrik Dahl går til historikeren Gustav Bang for at understrege sin formanende pointe. Bang skrev tilbage i 1908, at ”nuomstunder er det den rastløse, hæsblæsende, nervøse jagen, der behersker livet”, og ”nuomstunder spænder synskredsen over hele jordkloden; alt er ligesom rykket uendelig nær”.

Ole Thyssen går til musikeren Bob Dylan, der for nylig modtog Nobels litteraturpris og allerede for et halvt århundrede siden sang om presset fra tidernes hurtige forandring:

You better start swimmin’ or you’ll sink like a stone

For the times they are a-changin’.