Vi har lagt mange af vores æg i Facebooks kurv

Facebook-sammenbrud udstiller, hvor afhængig man i hele verden er af Facebooks produkter, siger rådgiver og SoMe-ekspert Astrid Haug

Techgigantens nedbrud udstiller blandt andet, hvor stor magt Facebook-koncernen har over den offentlige samtale, pointerer Astrid Haug.
Techgigantens nedbrud udstiller blandt andet, hvor stor magt Facebook-koncernen har over den offentlige samtale, pointerer Astrid Haug. Foto: TT Film.

Mandag eftermiddag klokken cirka 17.30 dansk tid brød Facebook og flere andre sociale medier ned i hele verden. Sammenbruddet, som varede i seks timer, skete af tekniske årsager og var med det samme på toppen af alverdens nyhedsbjælker. Det udstillede, hvor stor magt kommunikationsgiganten Facebook har over samtalen, hvad end det er den private, den offentlige eller den professionelle, siger Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier.

Hvad skete der præcis?

Facebook gik ned ved middagstid i USA, og det gjaldt også en række andre medier ejet af Facebook, nemlig foto-mediet Instagram, chat- og opkaldsmediet WhatsApp, Oculus, som er et virtual reality-univers og Workplace, som er et internt socialt medie, som både Facebook selv og andre virksomheder bruger til deres kommunikation.

Hvorfor er det breaking news, at nogle sociale medier går ned?

Fordi de her medier tilsammen har 3,5 milliarder brugere i verden. Det er den absolut største sammenslutning af sociale medier globalt. De bruges af rigtig mange til rigtig mange ting. I Danmark kan vi måske godt undvære at kommunikere med hinanden over disse medier i seks timer, men i blandt andet Sydamerika og dele af Asien er WhatsApp den primære kommunikationskanal, som erstattersms, email og opkald.

Havde sammenbruddet nogle samfundskritiske konsekvenser i Danmark?

Det er ikke mit indtryk. Langt de fleste kunne finde ud af at gå andre steder hen med deres kommunikation, og det var især Twitter. Facebook måtte selv gå ud på Twitter og melde ud, at de var nede. Hvilket er ironisk, da Twitter jo er en af Facebooks konkurrenter.

Er det et problem, at Facebook ejer en række andre af disse medier – og altså trækker dem med, når de går ned?

Facebook har gennem årene integreret de her medier mere og mere, blandt andet ved at placere dem i samme netværk. Én virksomhed sidder altså på en rigtig stor del af vores digitale kommunikationsinfrastruktur, og ja, det er et problem. I USA skete sammenbruddet i arbejdstiden. Nogle virksomheder bruger Workplace til deres interne kommunikation eller Facebook til at sælge deres produkter, for eksempel får medierne meget trafik derfra. Det vidner om, hvor sårbare vi er, og hvor mange af vores æg, vi har lagt i Facebooks kurv. Sammenbruddet udstiller også, hvor stor magt Facebook-koncernen har over den offentlige samtale. Når samtalen pludselig er væk, ser man, hvor stor en del af den, disse medier er vært for, og hvor stor indflydelse, de har på rammerne, for eksempel hvem der får lov at diskutere hvad.

Mærkede du som rådgiver noget til sammenbruddet?

Ikke umiddelbart. Men næste gang kan det være et hospital eller en skoles digitale infrastruktur, der går ned. Så jeg vil råde virksomheder eller institutioner, der er afhængige af en eller anden form for digital infrastruktur, til at se på: Hvor solide er deres systemer? Hvor meget har de liggende hos én spiller, og bør de have en backup-plan?

Havde sammenbruddet nogen betydning for dig personligt?

Nej. Jeg konstaterede, at så måtte jeg jo læse en bog eller se HBO (film- og serie-streamingtjeneste, red.) i stedet.

Hvor meget bruger du selv sociale medier?

Jeg tror ikke, bageren går hjem og bager boller til sine børn. Jeg har det lidt på samme måde. Jeg bruger sociale medier ret lidt i forhold til, hvad jeg laver. Mine favoritter blandt sociale medier er Instagram og LinkedIn (erhvervsorienteret netværksmedie, red.). Facebook bruger jeg arbejdsmæssigt for at holde øje med, hvad der sker. Så bruger jeg Messenger, der også er et Facebook-produkt, og Twitter. Og så holder jeg øje med de unges foretrukne medier som Snapchat (chatmedie, red.) og TikTok (kinesisk videodelingsmedie, red.).