Mange mennesker holder traditionen med aprilsnar i hævd ved at forsøge at binde hinanden mere eller mindre fantasifulde historier på ærmet, og medierne deltager også flittigt i spøgen.
Men hvor stammer traditionen med aprilsnar i grunden fra? Det er der flere bud på.
LÆS OGSÅ: Her er avisernes aprilsnar-historier
Ifølge historiesitet historie-online.dk er det en skik, som hænger sammen med forår og nytår. Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "begynder forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.
Men hvorfor er det netop den 1. april, vi driver gæk med hinanden? En teori er, at valget af denne dato hænger sammen med overgangen fra juliansk til gregoriansk kalender. Frankrig var det første land, som overtog pave Gregorius' kalender, hvilket skete i 1582. Allerede i 1564 havde en lov dog flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til den 2. januar. En af konsekvenserne var, at nytår blev "flyttet" fra slutningen af marts til 1. januar. Ifølge denne teori blev betegnelsen "Poisson d'avril" ("aprilsfisk") sammen med drillerier knyttet til de stædige, der ikke ville lade sig indrullere i det nye system, men hårdnakket holdt fast ved at fejre det gamle nytår.
En anden forklaring har rod i Det Nye Testamente. Kurt Pihlmann fra Søndervig har ved en tidligere lejlighed sendt bagside-redaktionen denne forklaring på, hvorfor der er noget, der hedder aprilsnar: "I forbindelse med mit arbejde som historielærer var jeg for nogle år siden i Københavns Domkirke med nogle skolebørn. Her skulle vi se på apostlenes attributter. For at være så godt forberedt som muligt havde jeg læst en bog, der fortæller om disse attributter. Her læste jeg i forbindelse med omtalen af Judas Iskariot en interessant bemærkning, nemlig at Judas var født den 1. april, og at man siden har omtalt denne dato som "uhæderlighedens dag".
Aprilsnarren har haft forskellige udtryk igennem historien. I 1700-tallet handlede det om at narre eller "gække" nogen til at "løbe april". Det vil sige at få sit offer til at begive sig af sted i et opdigtet ærinde eller få vedkommende på gaden med en påstand om, at der for eksempel var ildebrand.
"Aprilsnar" er ikke kun noget, der foregår i de små hjem. Hvert år vrider medierne deres hjerner for at finde på "troværdige" historier at binde læsere, seere og lyttere på ærmet. Det er et fænomen, der har været kendt siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor en københavnsk avis i 1914 kunne oplyse de forundrede læsere om, at solen havde sovet over sig og var stået ni minutter for sent op! Af andre historier kan nævnes Berlingskes forsøg på i 1996 at bilde læserne ind, at der skulle åbne en Netto-filial i Rundetaarn.