Noemi Katznelson, du har i en ny rapport ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?” beskrevet en ny gruppe socialt udsatte unge, som på overfladen lever et almindeligt liv. Hvem er de ?
Vi ser tegn på, at der er en ny gruppe socialt belastede unge med meget sammensatte problemer, som i nogle tilfælde er svære at opdage. Vi har mødt unge med klassiske sociale problemer som hjemløshed og misbrug. Men vi møder også unge med andre problemer som ensomhed. Nogle af de unge er materielt forarmede, men der er også unge med velstillede forældre og uden tætte relationer til voksne.
Hvordan ser de unges liv ud?
Vi har mødt et ungdomsliv, som man ikke tror findes i Danmark, og hvor de unge i nogle tilfælde står alene med kolossalt store problemer. Alligevel blander de sig i det ungdomsliv, der foregår med andre unge. Mange af de socialt udsatte unge ser almindelige ud. De har ikke en kurv foran sig med plastikposer. De har ikke mistet tænderne. De er på Facebook, og deres udsathed kan være gemt bag en kulørt festfacade. Men bag facaden gemmer sig ofte historier om omsorgssvigt. En pige fortalte, hvordan hun tre år i træk skar sig selv for at blive set af sin mor. Moderen opdagede ikke hendes problem før efter de tre år. De unge, vi har talt med, har en kolossal efterspørgsel efter meningsfulde relationer med voksne.
Blandt politikere er der voksende krav om, at unge skal uddanne sig og tage arbejde. Øger det presset på de unge?
Kravene fra politikere spiller en rolle, men de unge er også pressede på andre måder. Generelt er der i samfundet en indsnævring af, hvad der er normalt. De unge i undersøgelsen vil gerne være normale. Men de oplever det som svært. Det normale handler både om arbejde og uddannelse, men også om at se godt ud, have de rigtige interesser. Kravene er høje, og de unge stiller også høje krav til sig selv. En del af de unge, vi har mødt, lever fra hånden til munden. Hvordan skaffer jeg penge til stofmisbrug? Hvor skal jeg overnatte i nat? Så bliver det svært at have langsigtede perspektiver for tilværelsen. På den måde bliver de hægtet af det almindelige ungdomsliv.
Vi har et velfærdssamfund - kan de unge ikke bare søge hjælp?
Det virker i vores undersøgelse, som om mange af de unge er faldet under radaren og har haft rigtig svært ved at få den rigtige hjælp.
Sker der en polarisering af ungdommen?
Ungdomslivet i dag byder på mange flere muligheder end tidligere, men også virkelig mange faldgruber. Der synes at være unge, der brager igennem tidligere end før og formår at gribe mulighederne. Den udvikling fører til en enorm ensomhed blandt de unge, der ikke klarer sig. De kan se alt det, de andre kan, mens de selv står selv på sidelinjen. Tidligere var det måske lettere at være middelmådig.
Er udviklingen prisen for konkurrencesamfundet ?
Udviklingen er en del af konkurrencesamfundet. Der er tabere, der bliver sorteret fra. Velfærdssamfundet skal også måles på, hvor mange unge, der falder igennem. Hvis vi skal hjælpe de sværest stillede unge, er det ikke nok at stille krav. For den gruppe kan kravene betyde, at de bliver presset længere ud. Vores undersøgelse viser, at der er nogle unge, der lever nogle barske liv. For den gruppe bliver målet om, at alle skal have en uddannelse, en udfordring, for de kan ikke andet end fejle der, hvor de står i deres liv. Det betyder ikke, at vi skal opgive at stille krav. Men forventningerne til de unge skal kobles til deres situation.