Vi har ringe tillid til, at andre overholder coronaregler

Størstedelen af danskerne mener selv, at de er gode til at overholde myndighedernes coronaretningslinjer, men andre menneskers adfærd har vi mindre tiltro til, viser ny måling

Ifølge undersøgelsen er 81 procent af danskerne bekymrede for andres adfærd.
Ifølge undersøgelsen er 81 procent af danskerne bekymrede for andres adfærd. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Et stort flertal af danskerne er af den overbevisning, at de selv er gode til at holde fysisk afstand, vaske hænder og undgå unødvendige besøg under coronakrisen. Men når det gælder naboer, kollegaer og sidemanden i bussen, har vi ringe tillid til, at andre overholder myndighedernes retningslinjer.

Nærmere bestemt er 81 procent af danskerne bekymrede for andres adfærd. Det fremgår af en ny rundspørge fra analysebureauet Moos-Bjerre om danskernes oplevelse af coronakrisen, som blandt andet undersøger befolkningens livskvalitet og bekymringer under krisen.

”Det, vi løbende har fået at vide, er, at smitte løber igennem sociale relationer, og det er på den baggrund, at vi er interesserede i andre menneskers adfærd,” siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i, hvordan generel bekymring for smitte kan påvirke vores adfærd over for fremmede.

”Det særlige ved corona-pandemien er, at det, vi i høj grad er bekymrede for, ikke så meget er selv at blive smittet, men nærmere, hvad konsekvenserne af stigende smittetal har for hospitalerne, for økonomien og for velfærdssamfundets mulighed for at hjælpe udsatte grupper. Så meget af bekymringen handler ikke om os selv, men om samfundet,” tilføjer professoren.

Rapporten konkluderer, at der siden april er sket en stigning på 12 procentpoint i andelen af danskere, som bekymrer sig om deres medborgeres efterlevelse af coronaretningslinjerne. Michael Bang Petersen peger på behovet for kontrol som en forklaring på den voksende utryghed.

”Der er fokus på, hvad andre gør, fordi det er deres adfærd, som påvirker de ting, vi bekymrer os mest om. Vi kan selv tage forholdsregler og tage kontrol over, om vi selv bliver smittede, men når det kommer til andre, så har vi kun mulighed for at påvirke deres adfærd ved at udskamme og agere coronapoliti.”

Og der er en tæt sammenhæng mellem bekymring for smitte og fordømmelsen af andre, mener han.

”Den måde, vi som mennesker forsøger at regulere hinandens adfærd på, er ved at bruge skam eller lovprisning. Man kan prise dem, der gør noget godt, og man kan udskamme dem, som ikke gør det, man gerne vil have dem til.”

Anders Colding-Jørgensen, der er adfærdspsykolog og foredragsholder, finder det ikke overraskende, at flere danskere bekymrer sig om andres adfærd under coronakrisen.

”Vores velbefindende er i høj grad afhængigt af, hvad andre mennesker gør. Coronatiltag virker kun, hvis vi alle sammen på en eller anden måde tager hensyn,” siger han og tilføjer:

”Det skaber en stresssituation, hvor vi hele tiden går og bliver tvunget til at tænke over andre folks handlinger på en måde, vi ikke gjorde før. Før kunne vi sætte os ind i et tog uden at tænke over, hvad andre gjorde.”

Ifølge Michael Bang Petersen kan de høje tal være problematiske i forhold til danskernes sammenhængskraft, men han understreger samtidig, at tallet ikke nødvendigvis betyder, at mange rent faktisk overskrider retningslinjerne.

”Det kan virke paradoksalt, men når mange mennesker er bekymrede over andres overholdelse af retningslinjerne, betyder det ikke nødvendigvis, at mange ikke overholder dem,” siger professoren.

Ifølge ham er vi psykologisk set bygget til at lede efter ting, vi kan fordømme og derfor er det naturligt, at der opstår opmærksomhed om situationer, hvor vi kan udtrykke fordømmelse over for andres vaner og normer.

”Den opmærksomhed, vi tildeler et problem, behøver ikke nødvendigvis at reflektere problemets størrelse, men nærmere, hvor væsentligt det er, at vi handler på én bestemt måde,” siger han.

Selvom Anders Colding-Jørgensen ikke er overrasket over, hvor mange mennesker der bekymrer sig om andres adfærd under coronakrisen, maner adfærdspsykologen alligevel til besindighed.

”Man skal også være kritisk over for, hvad der gemmer sig bag de 81 procent. På den ene side kan det dække over, at vi alle sammen er bange for, at andre mennesker konstant sjusker med retningslinjerne, men på den anden side kan det dække over noget mindre, som at vi måske ikke føler os sikre på, at alle altid overholder dem,” siger han og tilføjer:

”Bekymringen om, hvorvidt andre gør, som de skal, er ikke fantasi, og det er naturligt, at vi er opmærksomme på det, men det er ikke det samme som, at vi har mistro til alle andre mennesker hele tiden.”

Der, hvor Michael Bang Petersen ser den største fare, er heller ikke, at danskere er blevet mere bekymrede, men i stedet, hvordan den enkelte håndterer følelsen af uvished om andres adfærd.

”Man kan nemt komme til at føle skam, hvis man rent faktisk bliver smittet. Den moralisering og fordømmelse, der hænger sammen med en stigende bekymring, kan skabe en situation, hvor man tænker ’hov, hvis jeg er smittet, så må det være min egen skyld’. Faren ved det er, at du vil være mindre tilbøjelig til at finde ud af, om du er smittet, og hvis du er smittet, vil du være mindre tilbøjelig til at fortælle andre om det,” siger professoren og tilføjer en forklarende analogi:

”Man kender det fra seksuelt overførte sygdomme, hvor man også bruger en test- og opsporingsstrategi, men hvor skyld- og skamfølelsen går ind og forstyrrer. Så for meget fordømmelse og for meget udskamning kan virke mod den grundlæggende test- og opsporingsstrategi, som handler om at finde ud af, om man er smittet og fortælle det til så mange som muligt.”