Lever vi videre efter døden?
Et af de mest grundlæggende spørgsmål i menneskelivet er særlig aktuelt i disse påskedage, hvor vi blandt andet fejrer Jesu opstandelse. Og noget tyder på, at vi nærmer os et svar. I hvert fald er forskningen i nærdødsoplevelser blevet stadig mere seriøs de seneste år, hvor en række respekterede forskere er begyndt at beskæftige sig med emnet.
I det hele taget er synet på, hvorvidt bevidstheden kan være adskilt fra vores krop, ved at rykke sig, mener specialist i sundhedspsykologi og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser Peter la Cour. Han har selv lige deltaget i en international konference, der blandt andet opsamlede den nyeste forskning i mulighederne for tankeoverførsel, hvilket også kræver, at vores informationer kan leve uden for os.
”Det er helt almindelige forskningsmetoder, der nu bliver brugt på det, der hidtil har været betragtet som randområder i den videnskabelige forskning. Og jeg oplever, at der spreder sig en erkendelse – især inden for hjerneforskningen og psykologien – af, at vores bevidsthed er mere end et produkt af hjernen. Den skal forstås på et andet niveau, og det åbner for, at et liv efter døden bestemt kan være virkelighed,” siger han.
Traditionelt har skeptiske naturvidenskabsfolk ellers forklaret nærdødsoplevelser som kemisk skabte billeder i en overstimuleret og ophidset hjerne, der mangler ilt og sukker.
At der også er en klangbund i den brede befolkning for tanken om, at vores bevidsthed skal forstås på et andet niveau, viser den store interesse for bøger, film og tv-serier om nærdødsoplevelser. Det gælder blandt andet film som”Heaven is for Real”fra 2014, der er baseret på den internationale bestsellerbog af samme navn, og tv-serien ”OA”fra 2016.
Da hjernekirurgen Eben Alexander og rygradskirurgen Mary C. Neal for få år siden skrev hver deres bog om at have oplevet kontakt til efterlivet, mens de var klinisk døde, solgte bøgerne millioner af eksemplarer verden over.
Også i teologien er der grund til at tage disse oplevelser alvorligt. Det mener pensioneret præst og forfatter Johannes Værge, der blandt andet har skrevet bogen ”Efter døden” om kristendommens tale om opstandelse og evigt liv.
”Nærdødsoplevelser er stærke og ofte livsændrende erfaringer, der kommer fra grænseområdet mellem det menneskelige og guddommelige. For mig at se er de et vink om, at der i det menneskelige er nedlagt noget gådefuldt, som i helt særlige livssituationer kan bryde igennem og unddrage sig vores kontrol og rationelle forklaringer,” siger han og peger på, at der er et vist slægtskab mellem nærdødsoplevelser og de erfaringer, mystikere gør sig i deres spirituelle øvelser.
Visse salmedigtere virker desuden til at have fået lignende indsigter gennem deres poetiske arbejde.
”Det er erfaringer, vi blot kan tage imod med ærefrygt og respekt. De kan ikke bruges som bevis for noget som helst, men er en påmindelse om, at mennesket er skabt i Guds billede og derfor også rummer noget guddommeligt. Det skal vi også turde beskæftige os med teologisk,” siger han.
Men nærdødsoplevelser, hvor nogen mener at have fået et kig ind i det hinsides, kaster næppe noget frugtbart lys over kristendommen, lyder det fra teolog og forfatter Jakob Brønnum. For evangeliet kan og skal forstås fuldt ud inden for vores jordiske menneskeliv, og der ligger derfor ikke nye erkendelser om kristendommen gemt i mulige oplevelser af det hinsides.
”Jeg afviser ikke disse erfaringer af efterlivet. Men i sidste ende er de ikke noget, jeg kan vide noget om. Og hvis jeg først begynder at forholde mig til dem og vurdere dem, bevæger jeg mig over på naturvidenskabens bane, hvor man prøver at bevise påstande ud fra bestemte kriterier. De spørgsmål, kristendommen rejser, kan og skal derimod forklares fuldt ud inden for teologien og filosofien,” siger han.