Prøv avisen

Vi klager over vilde dyr, når de kvækker, skræpper og galper

”De senere år er der byudviklet i havneområderne i flere byer, Vejle, Aarhus, København, så måger kommer der rigtig mange klager over for tiden,” siger forstkandidat og vildtforvalter i Naturstyrelsen Anders Jensen. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Mange vokser op uden nær kontakt til naturen og bliver derfor bange for den og klager over dens lyde. Flere søger om lov til at ”regulere” forstyrrende dyr

Naturen skal være pæn at kigge på, skoven skal lægge kulisse til motionsløb og moun-tainbikes, men ellers skal den lade os være i fred. Ellers klager vi. For frøer kvækker, råger larmer, tæger bider, ræve siger underlige lyde, og flagermus ser uhyggelige ud.

”I takt med, at færre af os vokser op tæt på naturen, bliver den lidt fremmed for os, irriterende og måske ligefrem skræmmende,” siger vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen Kronjylland, der blandt meget andet modtager klager over flagermus – en fredet art, som lider under et dårligt image.

”Der er måske flyttet flagermus ind i gavlen, og man bliver bange, fordi man har set dem i skrækfilm. Men når vi så har snakket lidt, og jeg har fortalt, at flagermus lever af insekter og ikke er vampyrer, synes rigtig mange, at de er fascinerende dyr, og siger, at dem kan de godt leve med alligevel,” siger Ivar Høst.

Forstkandidat og vildtforvalter i Naturstyrelsen Anders Jensen, som i øvrigt hele sidste sommer havde en flagermus boende i sin haveparasol, er ansvarlig for ansøgning og indberetning af ”skadevoldende vildt”, som det hedder. Han oplyser, at antallet af ansøgninger om tilladelse til regulering er steget med cirka 25 procent fra 2012 til 2017, hvorfra de nyeste tal stammer.

Landmænd tegner sig for en stor del af klagerne, typisk over kronvildt eller gæs, der spiser af afgrøderne. Men også byboere vil i stigende grad regulere naturen.

”De senere år er der byudviklet i havneområderne i flere byer, Vejle, Aarhus, København, så måger kommer der rigtig mange klager over for tiden,” siger forstkandidaten, som også erfarer, at folk generelt er blevet mindre tolerante over for naturen.

At regulere betyder som regel at skyde. Men før en eventuel tilladelse til det skal man have forsøgt sig med afværgeforanstaltninger. I tilfældet mågekolonier kan myndighederne også beslutte at oliere æggene, så de ikke klækker.

En af forklaringerne på det stigende antal klager over naturen er vores urealistiske forventninger til den. Det vurderer medlem af Det Etiske Råd Kirsten Halsnæs, som er professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet.

”På den ene side dyrker vi en masse symboler for at vise, at vi virkelig værdsætter naturen. På den anden side synes vi, den kan blive vældig irriterende,” siger hun og giver et par eksempler.

”Børnene skal gå i skovbørnehave og hærdes af at være ude i al slags vejr. Bestemte segmenter vil have byhaver og bistader, og mange vil gerne betale rigtig mange penge for en nypresset juice. Naturen er på mode, når vi selv kan styre den, men abslout ikke, hvis vi ikke kan,” siger Kirsten Halsnæs, der mener, at vi er fanget mellem den romantiske forestilling om det vilde og den realitet, der summer, pipper, skriger og stikker.

”Jeg synes da, det er et problem, at natur er blevet et livsstils-projekt. Bare det at gå en tur har mistet lidt af sin autenticitet, for vi har ikke længere det umiddelbare forhold til at gå hver eneste dag, fordi man skal ud og se, hvordan kornet står, og køerne har det.”

Meget af den viden, vi har om naturen i dag, har vi fra tv-skærmen – men når naturen kommer helt tæt på, kan man ikke bare slukke for den. Og vi vil komme til at opleve flere konflikter mellem mennesker og dyr, mener vildtkonsulent Ivar Høst.

”Men tit er det oppe i hovedet, konflikterne foregår. Råger, for eksempel, har et dårligt ry, men jeg har nogle venner, der forbinder forårets komme med den rågekoloni, der ligger i nærheden. Dyr bliver heller ikke ved med at give lyd. Ræve galper således kun i parringstiden, ellers er de faktisk rigtig tavse.”

Men man kan også savne naturens lyde. Da Danmarks mindste frø, den totalfredede løvfrø, var ved at uddø, fik Aarhus Kommune nogle eksemplarer fra Vejle, som man satte ud i beskyttede vandhuller syd for byen. I dag lever der mellem 2000 og 2500 af de elegante trækravlende padder her.

Og selv om løvfrøer, for nu at sige det, som det er, kvækker meget højt og kan høres en kilometer væk, er der, såvidt agronom Marianne Popp fra kommunens teknik- og miljøafdeling, ikke indløbet klager endnu.

Hør også: Her er fem dyrelyde, som både kan fremkalde glæde og søvnløse nætter

Naturen er på mode, når vi selv kan styre den, men absolut ikke, hvis vi ikke kan

Kirsten Halsnæs, medlem af Det Etiske Råd