Prøv avisen

Vi køber os til stilhed

”Det, der sker i hjernen ved stilhed, er, at den selv får lov til at skabe, og det er meget vigtigt at sætte plads af til,” siger hjerneforsker Peter Vuust Foto: Pixabay

Støj stresser og fylder så meget i hverdagen, at støjforurening ifølge WHO kun er overgået af luftforurening. Derfor betaler stadig flere gerne for stilhed

Stilhed er en luksusvare, vi gerne betaler dyrt for. I hverdagen pakker vi os ind med lydisolerende vinduer og støjsvage husholdningsmaskiner. Og når vi har ferie, vælger flere og flere destinationer og hoteller, hvor for eksempel familier med småbørn ikke er velkomne.

”Vores hjerne bliver så bombarderet med indtryk, at stilhed er blevet luksus,” siger hjerneforsker Peter Vuust, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain.

”Det, der sker i hjernen ved stilhed, er, at den selv får lov til at skabe, og det er meget vigtigt at sætte plads af til,” siger forskeren, som konstaterer, at de lydindtryk, vi modtager i det offentlige rum, er steget ”helt ekstremt”.

En rundringning tegner et tydeligt billede af, at støj er noget, vi meget bevidst betaler os fra. For eksempel er støjsvaghed blevet et af de vigtigste parametre, når vi køber hårde hvidevarer.

”Arbejdsheste skal ikke larme, det er vores kunder enige om. Lydsvaghed er noget, vi forsker seriøst i og har som salgsargument,” siger Tommy Vesterager, trade marketing manager hos virksomheden Electrolux.

Hos DSB har man de seneste år oplevet en stigning i salget af pladsbilletter til stillekupéer.

”Det er altid den billettype, der bliver først udsolgt på en afgang,” siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB Produkt, som oplyser, at DSB på en del afgange udvider stillezonen med markeringsmærker, fordi behovet for ro vokser.

Også åndelig stilhed er i høj kurs. Bo Heimann, som arbejder med organisationspsykologi, har siden 2007 sendt personer på stilhedskurser i både ind- og udland.

”For 10 år siden var det for de få, men i dag er det mainstream at ønske sig stilhed. Den massive informationsstrøm, vi er udsat for i hverdagen, har været med til at skabe et behov for – ingenting. For simpelthen at lære stilheden og åndfuldheden at kende igen,” siger han.

Og på arbejdsrefugiet Ørslev Kloster i Midtjylland er der nu venteliste i flere af årets uger for at komme til. Klosterforvalter Janne Fruergaard Keyes oplever, at det er kravet om konstant at være online, der gør stilhed til en mangelvare, som folk gerne både rejser efter og betaler for.

”Faktisk skriver vi på vores hjemmeside, at mobilsignaler ikke går særlig godt igennem klosterets tykke mure. Om det passer længere, er jeg ikke helt sikker på, men vores gæster er glade for at kunne henvise til det,” siger hun.

I København er Danmarks første stillecafé undervejs. Retningslinjerne er klare, oplyser en af initiativtagerne Lise Ørsnæs Christensen: Ingen brug af skærme og ingen snak.

”Stilhed er en ny måde at være sammen på i det offentlige rum. Vi holder i øjeblikket arrangementer for at teste kundernes ønsker og regner med at kunne åbne caféen her i efteråret,” siger hun.

Men stilhed behøver ikke altid at koste noget, mener den norske forfatter Erling Kagge, som er aktuel med bogen ”Stilhed i støjens tid”. For med nogle simple greb kan det meste hverdagsstøj lukkes ude – hvis man altså tør gribe ud efter den indre stilhed, ”vi alle har i os”.