Prøv avisen

- Vi kunne ikke gøre andet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Israels præsident Reuven Rivlin afholder ceremoni ved monumentet Stævnen i anledning 75-året for redningen af de danske jøder i Gilleleje, torsdag den 11. oktober 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Torsdag besøgte statsministeren og Israels præsident Gilleleje for at markere 75-året for en af de største danske humanitære indsatser under Anden Verdenskrig.

Stolthed, taknemmelighed, ydmyghed og sikkerhed.

Stemningen i Gilleleje var ligeligt præget af disse fire elementer under de to ceremonier, der torsdag ærede de, der i oktober 1943 valgte at sætte liv og lemmer på spil for at redde omkring 7000 forfulgte jøder.

Sikkerhedsopbuddet var massivt. Vejafspærringer, PET-agenter og de tæt ved 100 betjente stod i skærende kontrast til Gillelejes gamle kvarters stråtækte tage og hvidkalkede mure.

Tidligt på formiddagen trillede en procession af politimotorcykler og biler med tonede ruder ned på Gilleleje Havn til dagens første ceremoni ved mindesmærket Stævnen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Israels præsident, Reuven Rivlin, blev budt velkommen af Gribskov Kommunes borgmester, Anders Gerner Frost. I kanten af politiets afspærringer var godt 30 indbyggere stimlet sammen for at få et glimt.

De to statsmænd placerede hver en krans ved Stævnen, hvorefter borgmesteren bad om et øjebliks stilhed. Tidsplanen var for stram til et minut.

Kortegen rullede videre mod Gilleleje Kirke, hvor en mindehøjtidelighed blev afholdt.

Kirken ligger i den stille ende af byens hovedgade, men torsdag var vejen proppet med politikøretøjer og fortovet fyldt med nygerrige borgere i alle aldre.

En af dem var 95-årige Vibeke Stegler. Hun er en af dem, der indirekte blev hædret torsdag. Hun mødte sin mand Kurt i Gilleleje i juli 1943. Kurt var en del af modstandsbevægelsen. De to blev snart forlovede og flyttede ind i Kurts hus et stenkast fra kirken.

- Jeg så aldrig mig selv som en del af modstanden. Jeg hjalp da til og skrev nummerplader ned, når biler kørte forbi. Men min mand var sabotør og endte med at blive fanget - men overlevede gudskelov, siger Vibeke Stegler ydmygt.

Hun sidder i dag i kørestol, men er ellers frisk som vinden nede på havnen. Kurt døde for 25 år siden.

Som så mange andre, hvis liv blev mærket af nazisternes grusomheder, talte de to næsten aldrig om deres oplevelser under krigen.

Alligevel står de 75 år gamle erindringer ganske klart for Vibeke Stegler. Særligt den skæbnesvangre aften, Gestapos jeeps fyldte gadebilledet.

- Det var en forfærdelig og kold aften. Gestapo kom så pludseligt, og der blev ikke slået alarm i tide. Alt det her ståhej med politibiler minder mig desværre lidt om det, siger Vibeke Stegler.

Hun er glad for, at der sker noget i byen, men ellers føler hun ikke større tilknytning til torsdagens ceremonier.

Under mindehøjtideligheden i kirken holdt den israelske præsident tale. Heri understregede han det enestående i den humanitære indsats, der blev ydet 75 år tidligere af det civile Danmark.

- Hvor andre europæiske lande spurgte "Hvad skulle vi gøre" siger danskerne "Vi kunne ikke gøre andet", lød det blandt andet fra præsident Rivlin.

Med til ceremonien var også Ole Buchardt Olesen, der er præst i Gilleleje. Han var opløftet over højtideligheden.

- Det var fantastisk smukt. Alle talerne havde vigtige beretninger med. Og præsident Rivlins ord vejede særligt tungt, synes jeg.

- Jeg mener, det er enormt vigtigt at holde minderne i live. Jeg håber, de her historiske bedrifter kan inspirere folk i dag til at hjælpe deres medmennesker.

Præsten viser selv ugentligt turister, skoleelever og andre interesserede det loftsrum i kirken, hvor de danske jøder blandt andet gemte sig, mens de ventede på at blive sejlet til Sverige.

Dagens program var hurtigt slut for Gillelejes vedkommende. Den højt profilerede kortege gled ud ad hovedgaden med kurs mod drøftelser på Marienborg og senere torsdag aften synagogen på Kystalgade i København.

/ritzau/