Prøv avisen

Finanskrisen har ændret vores syn på forbrug

Vi bruger generelt vores tid og penge anderledes end før finanskrisen i 2007 til 2009, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm. Hvor vi tidligere prioriterede samtalekøkken, ny bil og andre forbrugsvarer højt, søger vi i dag mere mod oplevelser og fritid. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

For 10-15 år siden lånte danskerne til et nyt køkken og en større bil. I dag sparer man i stigende grad op til at købe sig fri fra arbejdet. Det er en del af en generelt ændret prioritering af vores tid og penge som en direkte reaktion på finanskrisen, lyder forklaringen fra to bankers eksperter

For fire år siden var Gunnar Näsman klar til at skrive under. Han og hustruen havde købsaftalen liggende på spisebordet, men tøvede. Var de virkelig klar til at binde sig økonomisk til et dyrt hus de næste mange år? Var det det liv under de begrænsninger, de helst ville leve?

De endte med i stedet at bo billigt til leje og bruge pengene på 10-12 uger lange rejser for hele den seks mand store familie. Og på altid at have muligheden for at prioritere børnene og familielivet frem for arbejdet, forklarer den 45-årige udviklingskonsulent:

”Vi tog et meget konkret valg den aften om at prioritere nærvær og fælles oplevelser over forbrug og arbejde. Det er blevet vores livsstil, for vi bor ikke bare billigt, vi kører også i en gammel bil, køber de fleste ting brugt og lever i det hele taget billigt, selvom både jeg og min hustru tjener fornuftigt. Det er ikke for at være hellige, det er bare en anden måde at søge mening på.”

At Gunnar Näsman og hans familie måske er del af en større tendens i samfundet i disse år, kan flere banker se tydelige tegn på.

Vi bruger nemlig generelt vores tid og penge anderledes end før finanskrisen i 2007 til 2009, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm. Hvor vi tidligere prioriterede samtalekøkken, ny bil og andre forbrugsvarer højt, søger vi i dag mere mod oplevelser og fritid.

Det viser en stor meningsmåling fra YouGov, som banken har fået foretaget. Her bliver folk spurgt om, hvad de drømmer om, og klart flest (mellem 24 og 32 procent blandt de +35 årige) drømmer om at holde mere fri og rejse. At få en ny bil er det kun tre procent, der ønsker sig.

”Der er helt klart sket et markant skifte i vores levevis. Alle slags forbrug faldt drastisk i 2009 og 2010, og det begyndte først at stige igen i 2014, men på nye områder. Vi bruger simpelthen færre penge på traditionelt forbrug og flere på fritid, rejser og restaurantbesøg. Jeg er ikke sociolog, men det virker, som om folk i højere grad bruger penge på det, der giver en meningsfuld hverdag frem for ting, der ser pæne ud,” siger Louise Aggerstrøm.

I Jyske Bank oplever man den samme udvikling: Danskerne sparer mere op. Der er samtidig kommet øgede krav til folks økonomi, som har skabt større opmærksomhed på, hvor mange penge vi bruger, og hvad vi bruger dem på, siger forretningsdirektør Hanne Møller.

Banken har ikke undersøgt, hvad deres kunder så bruger deres øgede opsparing på, men det er fristende at gætte på, at den blandt andet bliver brugt på at arbejde mindre og rejse mere, siger hun.

Ser man på tallene for vores gennemsnitlige arbejdstid, har den været faldende de seneste 10 år. Der er dog ingen tvivl om, at det moderne arbejdsliv er blevet mere og mere krævende, især psykisk, siger Helle Holt, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

For selvom vi arbejder mindre end tidligere – vi er i gennemsnit helt nede på 31,2 timer om ugen, viser tal fra Danmarks Statistik og Rockwoolfonden – så fylder arbejdet mere i vores hoved, fordi det er blevet mere grænseløst. Og fordi vi er et af de folkeslag i verden, der lægger mest identitet i vores arbejde.

På den måde er der både en positiv og en negativ udlægning af, hvad vores trang til mere fritid bunder i. Den positive er, at vores værdier er i færd med at ændre sig i retning af at passe bedre på os selv og være mere sammen med familien. Den negative er, at det er blevet mere opslidende at arbejde, fordi vi lægger så meget i det. Derfor er der store faggrupper såsom SOSU-medhjælperne, der ikke veksler arbejde med ferieoplevelser, men med muligheden for simpelthen at overleve, siger hun.

Uanset, hvad baggrunden er for, at vi bruger vores tid og penge anderledes i dag end for bare 10 år siden, så er der ingen tvivl om, at det er sådan, virkeligheden ser ud. Det siger direktør i Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen.

Han ser udviklingen som en del af en anti-forbrugs- og en anti-gældsbølge, der har vokset sig stærkere og stærkere siden finanskrisen. Det er simpelthen blevet usmart at tale om friværdi og muligheden for at låne penge billigt, siger han, for det opfattes som uansvarligt at gældsætte sig i en tid, der er præget af økonomisk mådehold. Omstillingen har så samtidig fået flere til at stoppe op og revurdere deres øvrige prioriteringer i livet. Eksempelvis om de arbejder for meget. Især kvinderne veksler i højere grad arbejdstid til hjemmetid.

”Indtil for 10 år siden blev man betragtet som naiv, hvis man ikke udnyttede mulighederne for at tage billige lån i sin friværdi, og det var populært at tale om, hvilke dejlige ting, man havde brugt pengene på. I dag betragter mange den slags som overmod og grådighed. Måske endda som en karakterbrist. Det, man til gengæld gerne må bruge penge på – hvis man altså har råd – er at logge ud af arbejdsræset og dyrke andre værdier, især nærhed med familien,” siger han.

Det er præcis det, Gunnar Näsman gør. Han er helt med på, at han er del af det storby-segment på Nørrebro, som netop gør en dyd ud af at leve præcis på den måde, men han var trods alt meget tæt på at vælge en mere materialistisk vej. Han kan desuden høre i sin omgangskreds – også den uden for Nørrebro – at stadig flere i disse år foretager et lignende skifte i livsstil.

”Der er helt klart stadig mange, der stadig bruger en del penge på hus, indretning og stor bil, men vi bliver stadig flere, der vil noget andet. Mange i min generation har talt om det længe. Vi gjorde jo allerede som teenagere oprør mod vores forældres materialisme, men jeg oplever alligevel, at folk ikke bare taler om det længere, de er faktisk begyndt at handle på det. Ikke som et oprør, for jeg frasiger mig jo ikke det materielle, jeg forsøger bare at bygge mere mening ovenpå.”

Spørgsmålet er så, om denne udvikling er god eller dårlig for samfundet som sådan. Det er bestemt positivt, at flere er blevet mere økonomisk ansvarlige og gældsætter sig mindre, siger økonomerne. Det er også godt, at der tilsyneladende er kommet et større fokus på familieværdierne.

Men det kan være skidt, hvis flere ønsker at holde mere fri i en tid, hvor der mange steder er mangel på arbejdskraft. Det kan også gå ud over væksten, hvis vi generelt bruger færre penge.

Hos Dansk Industri er underdirektør Steen Nielsen dog ikke bekymret. For indtil videre er der ikke noget i tallene, der tyder på, at der er tale om en stærk tendens. Beskæftigelsen stiger, og det samme gør arbejdstiden.

”Det er helt rigtigt, at folk har holdt mere på pengene siden 2009 og stadig gør det. Men det sker oven på en usund og økonomisk uansvarlig periode, så det er mest positivt, at det er sådan,” siger han.