Bag en dør i den fjerneste ende af en beskidt baggård på Nørrebro gemmer sig en succes. Nørrebro Taekwondo Klub.
Her er stuvende fyldt af mennesker, og det summer af liv og aktivitet. Der er en klar overvægt af familier med anden etnisk baggrund end dansk. Både fædre, mødre, børn og unge synes at have fundet vej hertil denne tirsdag eftermiddag. I dag skal der afholdes bælteprøve for nogle af klubbens yngste medlemmer.
I en af de mindre træningssale står Sealove Dervishi på 17 år, hendes lillesøster, Siva Dervishi, på 16 år, og deres fælles veninde, Anne Chau, også på 16 år. Alle tre er klædt i hvide kampdragter og bærer det sorte bælte om livet.
Anne Chau fortæller, at hun kommer i klubben, både fordi hun synes, taekwondo er sjovt, men lige så meget på grund af det sociale sammenhold hun har med de andre.
Hvis nogen har en dårlig dag, hjælper man hinanden ved at snakke, motivere og give gejst, hvis der er brug for det. Også hvis vi mangler hjælp til lektier, kommer vi her i klubben, og så er her altid nogen der kan hjælpe, fortæller hun.
Et kæmpe spejl fra gulv til loft fylder den ene langside af salen. For endevæggen mellem to vinduer hænger et gammelt dannebrogsflag. Det skarpe sollys strømmer ind og oplyser lokalet, mens pigerne gør sig klar.
Imponerende ser det ud, da de kaster sig over hinanden med slag, spark og kampråb. Deres bevægelser er yderst kontrollerede, så selvom sparkene flyver om ørene på de spinkle teenagepiger, kommer ingen noget til. Og nok er det en alvorlig sag at have det sorte bælte i taekwondo, men træningen foregår alligevel ikke uden munterhed og grin.
Kaj Nielsen, formand for Nørrebro Taekwondo Klub, fortæller:
Gennem de seneste par år har vi oplevet en stor tilstrømning. Mange forældre er bange for, at deres børn skal blive trukket med ind i den ballade, der har været på Nørrebro, og at deres børn skal få dårlige venner, hvis de løber rundt på gaden.
Klubben ligger i det socialt belastede boligområde lige op ad Mjølnerparken på Nørrebro og har i de seneste tre år været med i et integrationsprojekt med Københavns Kommune. Projektet har haft en stor betydning for området, vurderer Kaj Nielsen.
Der er ingen tvivl om, at børnene vokser meget, når de starter her. Mange klarer sig også betydeligt bedre i skolen, fordi de finder en aktivitet, de går op i.
En af konklusionerne på integrationsprojektet var blandt andet, at der var kommet langt flere etniske minoritetspiger med i idrætsklubberne.
Også dette har de mærket i Nørrebro Taekwondo Klub.
Partnerskabet med Københavns Kommune gav os mulighed for at fokusere ekstra på pigerne. Det havde vi ikke haft mulighed for ellers, fortæller Kaj Nielsen, inden han stolt fortsætter:
Før projektet havde klubben for eksempel ikke nogle piger på eliteniveau, men det har vi nu.
Sealove Dervishi og Siva Dervishis forældre er af kurdisk-irakisk oprindelse, men de to søstre er begge født og opvokset i Danmark. Anne Chau er ligeledes født og opvokset her i landet, men er af halvt vietnamesisk og halvt kinesisk afstamning.
Anne Chau fortæller, at hun er rigtig glad for at være begyndt at undervise selv. Hun og veninden Siva Dervishi er blevet instruktører for et puslingehold i alderen 4-6 år. De begyndte med at undervise for et par år siden.
Kaj Nielsen er helt opmærksom på, at netop piger i 16-17-års-alderen hører til den målgruppe, der er sværest at fastholde. Men samarbejdet med kommunen gav klubben mulighed for at arbejde mere målrettet med pigerne og det gjorde Kaj Nielsen blandt andet, da han tilbød pigerne at blive instruktører i klubben.
De skal hele tiden opleve en udvikling, ellers tror jeg vi taber dem, siger han.
Han fortæller også, at klubben gør særligt meget for at kunne tilbyde undervisning på et rigtig højt niveau. Blandt andet har de en tidligere landsholdstræner ansat som instruktør på nogle af holdene.
Ambitionsniveauet ligger da også højt hos de tre piger.
Sealove Dervishi er netop blevet udtaget til EM, hvilket betyder, at hun skal til Cypern og kæmpe til oktober.
Og næste år, når jeg fylder 18, vil jeg satse på seniorlandsholdet, fortæller hun.
Lillesøsteren, Siva Dervishi, synes dog ikke at stå i skyggen af sin storesøster. Når hun bliver ældre, drømmer hun om at læse på Copenhagen Business School. Men lige nu er der også rigeligt at se til. Foruden at undervise og træne taek-wondo, læse lektier, hygge med veninder og hvad der ellers hører til en 16-årig piges hverdag, er Siva Dervishi elevrådsformand på sin skole i Rådmandsgade, og, nå ja så sidder hun også med i bestyrelsen i taekwondo-klubben.
Siva Dervishi griner lidt af, hvor stor en del af sit liv hun egentlig bruger inden for samme lille radius på Nørrebro. Fra hjemmet i Mjølnerparken, til skolen i Rådmandsgade og så bagefter hen i klubben lige rundt om hjørnet.
Ja, klubben er nærmest som vores andet hjem, siger de alle tre samstemmende.
Her i klubben er vi ligesom en familie, både drenge og piger. Vi hygger os og har det rigtig sjovt sammen, siger Sealove Dervishi.
Men det handler ikke kun om taekwondo, fortæller pigerne.
Vi lærer også om de ting som er vigtige i livet; om respekt, om hvordan man skal være som menneske og hvordan man bør opføre sig. Taekwondo udvikler en både fysisk, psykisk og menneskeligt, siger Siva Dervishi, mens de andre nikker samstemmende.
Både Siva Dervishi, Sealove Dervishi og Anne Chau er enige om, at taekwondo giver dem noget, de kan bruge uden for klubben også.
Vi har fået meget mere selvtillid og er blevet mere selvstændige af at komme her, fortæller Siva Dervishi.
Og når vi for eksempel har problemregning eller dansk i skolen, synes jeg også, jeg har det lettere end mine klassekammerater, fordi jeg er vant til at bruge hjernen meget til taekwondo, hvor man nogle gange skal huske rigtig mange ting udenad.
Kaj Nielsen er heller ikke i tvivl om, at taekwondo-klubben gør en stor forskel for de etniske minoriteter, der bor i området.
De børn og unge, der kommer her, er velintegrerede, de taler perfekt dansk, og de klarer sig godt i skolen. Vi er nået så langt med integrationen, at det eneste, der er tilbage, er hudfarven, og den kan man jo ikke gøre noget ved, siger han.
Også de tre piger synes at bide mærke i klubbens evne til at fastholde og engagere de unge.
De drenge og piger, der kommer her i klubben, er anderledes end dem, der laver ballade rundt omkring i gaderne, fordi de har noget at tage sig til. De, der kommer her, har nogle mål. Derfor er det også godt, at taekwondo-klubben ligger her på Nørrebro, for den holder mange af drengene væk fra gaden og fra kriminalitet, bemærker en af pigerne.
Selvom Kaj Nielsen er optimistisk og stolt af sit projekt, så ved han også godt, at man ikke kan gå på vandet.
Vi når rigtig, rigtig mange børn fra Mjølnerparken, men der er selvfølgelig også nogle, vi ikke når. Vi kan ikke tvinge folk til at komme her, men vi gør alt, hvad vi kan, for at de bliver her, når de først er inden for døren
Vi får indimellem børn ind, der har det svært, men vi oplever gang på gang, at de udvikler sig meget ved at være her. De trives langt bedre med faste rammer, lyder det fra Kaj Nielsen.
