Prøv avisen

Professor: Asyl handler ikke om integration, men om beskyttelse af nødstedte mennesker

Australien nægter at tage imod asylansøgere, der kommer til landet med båd, og betaler de fattige stillehavsnationer Papua Ny Guinea og Nauru for at huse mange af de mennesker, der kommer fra Mellemøsten, Afrika og Asien. Her er et billede fra opførelsen af et asylcenter på øen Manus i Papua Ny Guinea. I april besluttede Papua Ny Guineas højesteret, at asylcentrene var i strid med landets forfatning, og centrene i Papua Ny Guinea står nu til at lukke, mens Nauru fortsat huser asylansøg Foto: Vlad Sokhin/Panos Pictures/ritzau

De lukkede grænser i Europa og Australien er etisk problematiske, fordi de afskærer forfulgte og krigsplagede mennesker fra at søge beskyttelse, mener den australske professor William Maley, der er aktuel med bogen ”Hvad er en flygtning?”. Han efterlyser politikere, der har mod til at indføre en mere menneskelig flygtningepolitik

I begyndelsen af september besluttede de svenske myndigheder at udvise den afghanske kvinde Bibihal Uzbeki, der angav sin alder til 106 år. Det er kun et år siden, at den aldrende afghanske kvinde gav udtryk for, hvor lykkelig hun var over at være i tryghed i Sverige med sin familie. Ifølge nyhedsbureauet AP hjalp en søn og et barnebarn den handicappede kvinde gennem bjerge, ørkener og skove for at komme væk fra krig og terror i Afghanistan.

Udvisningen af den afghanske kvinde til et så usikkert sted som Afghanistan er ifølge professor William Maley fra Australiens nationale universitet et udtryk for en flygtningepolitik, der i stigende grad er kommet ud på et etisk skråplan.

En stor del af verdens flygtninge er ifølge den australske professor reelt overladt til menneskesmuglere, fordi det internationale samfund ikke har formået at give mulighed for lovlige flugtruter for eksempel gennem asylansøgninger på ambassader.

Den australske professor har beskæftiget sig med flygtningepolitik i en årrække og er aktuel med bogen ”Hvad er en flygtning?”, som netop er udkommet på dansk. Over 300 sider gennemgår William Maley flygtningebegrebets historie, jura, politik og etik med hovedvægt på de senere års flygtningekrise.

”Europæiske politikere siger, at de ikke kan modtage flere flygtninge, end landet magter at integrere. Men de glemmer, at asyl ikke handler om integration, men derimod om at stater og det internationale samfund har en etisk forpligtigelse til at beskytte nødstedte mennesker, der flygter fra undertrykkelse og krig. Jeg ved godt, at mange politikere frygter, at der vil komme for mange flygtninge. Den frygt er overdrevet. De godt 60 millioner registrerede flygtninge i verden er kun en lille del af de mennesker, der har en grund til at flygte. Selv i et højrisikosamfund som Afghanistan, viser en australsk undersøgelse fra sidste år, at de fleste afghanere hellere vil blive end at rejse. For det er en meget stor beslutning at bryde op og begive sig ud i det ukendte,” siger William Maley, der har besøgt Afghanistan mange gange som forsker.

Han mener, at Sverige og Danmark bør være yderst forsigtige med at sende afviste asylansøgere tilbage til det borgerkrigshærgede land, fordi situationen hele tiden forandrer sig. For eksempel kostede et granatangreb mod en fredelig moské, der blev brugt af det etniske mindretal hazaraerne, for nylig 45 mennesker livet.

William Maley kommer selv fra et land, hvis mål er at afskrække asylansøgere fra at nå til Australien ad kystvejen. Hvis et skib med flygtninge kommer ind på australsk territorium, bliver det sendt tilbage til det land, det kom fra. Er det ikke muligt, bliver flygtningene eskorteret til lejre, blandt andet på øen Nauru flere tusind kilometer fra det australske fastland. Her bliver deres sag behandlet. Et afslag fører til hjemsendelse, mens et tilsagn om asyl betyder, at de kan blive genbosat på øen. Den australske politik har vakt stor interesse blandt danske og europæiske politikere. De ser oprettelsen af tilsvarende lejre i for eksempel Nordafrika som en mulighed for at begrænse antallet af flygtninge og migranter. Modellen er effektiv. Antallet af asylansøgere, der forsøger at komme til Australien over havet, er faldet dramatisk. Det samme gælder antallet af druknede i forbindelse med mislykkede forsøg på at krydse havet.

Alligevel advarer William Maley mod den australske model:

”Det system har alt for store menneskelige omkostninger, og jeg er ikke i tvivl om, at Australien engang i fremtiden kommer til at undskylde behandlingen af asylansøgere på samme måde, som regeringen har undskyldt behandlingen af Australiens oprindelige folk,” siger William Maley.

Han henviser til, at både FN’s særlige rapportør om tortur og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har kritiseret de inhumane forhold i de australske teltlejre. Hans bog fortæller den tragiske historie om den iranske flygtning Fazel Chegeni, der efter at have været indblandet i et skænderi med andre flygtninge blev forvist til en flygtningelejr på øen Christmas Island på ubestemt tid. På trods af mange advarsler om hans dårlige mentale sundhedstilstand, holdt de australske myndigheder fast i beslutningen. En novemberdag i 2015 forsvandt han fra lejren, og hans lig blev fundet to dage efter. Ved en mindehøjtidelighed efter hans død skrev en af hans venner ”nu er Fazel fri” og ”Gud har givet ham visum”.

Det er ikke kun en tragisk skæbne på Christmas Island, der får William Maley til at advare mod den australske model. Ifølge William Maley er det også i den vestlige verdens egeninteresse at føre det, han betegner som en human flygtningepolitik.

”En af erfaringerne fra krigen i Afghanistan er, at hvis du lader unge mænd vokse op i håbløse flygtningelejre i lang tid, så øges risikoen for ekstremisme. Mange af Talebans rekrutter var unge mænd fra flygtningelejrene i Pakistan, der blev lokket ind i bevægelsen. De var nemme ofre på grund af den pressede situation, de befandt sig i. Jeg frygter, at vi risikerer en destabilisering, hvis vi placerer et stort antal flygtninge i lejre i Nordafrika. Det håbløse liv i lejrene vil gøre det let for Islamisk Stat og andre ekstremister at rekruttere de unge, fordi de føler sig ekskluderede,” mener William Maley.

Men er det ikke et godt argument for den australske model, at det rent faktisk er lykkedes at begrænse antallet af bådflygtninge, som omkommer på havet?

”Når myndighederne lukker en flygtningerute, så åbner en anden. Tidligere ville en del af de flygtninge, der i dag forsøger at krydse Middelhavet, have valgt at sejle til Australien. De australske politikere har reelt sagt til flygtningene: ’Tag et andet sted hen og dø’,” siger William Maley, der ser det som et grundlæggende etisk problem, at de lukkede grænser i både Australien og Europa forhindrer mennesker i at søge beskyttelse.

Men hvis ikke politikerne skal lukke grænserne, hvordan skal de så løse flygtningekrisen?

”Mit hovedbudskab er, at der ikke er nogen magisk løsning. Flygtningetallet går op og ned alt efter internationale politiske forhold. Det er et problem, der hele tiden skal arbejdes med. Noget af det vigtigste er at undgå panik. Lidt over en million flygtninge kom til Europa i 2015. Men kontinentet har 500 millioner indbyggere. Det svarer til 2 flygtninge pr. 1000 indbyggere. Det burde ikke være uoverkommeligt at modtage disse mennesker,” siger han.

Men bliver politikerne ikke nødt til at lytte til, at befolkninger i Europa ikke ønsker et stort antal flygtninge og indvandrere på grund af store problemer med integration?

”Den nemmeste løsning på kort sigt kan være en politik, der er vendt mod flygtninge, men har støtte i befolkningen. Jeg efterlyser, at politikere udviser lederskab og forsøger at skaffe opbakning til en mere human flygtningepolitik også, selvom det i begyndelsen kan skabe modstand. I den ideelle verden gik det internationale samfund sammen om at fordele flygtningene mellem sig. Jeg tror desværre ikke, den løsning er realistisk lige nu. Men rent etisk må vi spørge os selv, om ikke den flygtningepolitik, mange vestlige lande fører, er blevet for inhuman. Flygtningepolitik handler også om, hvilke mennesker, vi ønsker at være.”

Jeg er ikke i tvivl om, at Australien engang i fremtiden kommer til at undskylde behandlingen af asylansøgere på samme måde, som regeringen har undskyldt behandlingen af Australiens oprindelige folk

William Maley