Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Jeg er privilegeret ved at bo i naturskønne omgivelser i Børglum i Vendsyssel. For godt tre år siden flyttede min mand og jeg herop i en gammel præstegård i familiekollektiv sammen med vores yngste datter og svigersøn. Min mand var syg og fik en sidste fin tid i landlige omgivelser med den unge familie. Han døde i maj sidste år, så vi fik to et halvt år sammen her, og det var rigtig fint. Det er et andet liv her, end da jeg boede i København. Der er mere ro, men også mere uro med to små drenge på to og tre år, men det er også meget livsbekræftende. Så der er rigtig meget, der holder livsmodet oppe hos mig.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg gør som Dronningen og statsministeren befaler og bliver hjemme. Jeg har aflyst alle planlagte møder, rejser og arrangementer i den kommende tid. Jeg hygger mig med børnebørnene, som jo ikke kan komme i pasning. Begge forældre må på job og holde hjulene i gang. Jeg hører en masse god musik nu, hvor jeg ikke kan gå til koncerter. Og jeg prøver at få læst nogle af de nye norske romaner, som jeg købte, sidst jeg var i boghandelen i lufthavnen Gardermoen i Oslo. Det er blandt andet flere bøger af Edvard Hoem. De norske forfattere er rigtig dygtige til at skabe stemninger omkring personer og i naturen. Det er de mestre i, og det gælder også Per Petterson, Lars Mytting og selvfølgelig Knut Hamsun.
Jeg forsøger også at ringe og sms’e til familiemedlemmer og venner, specielt dem, som jeg ved er alene. Og så vasker og spritter jeg hænder i et væk. Den store forskel er, at jeg ikke er andre steder end hjemme. Ellers plejer jeg at være ude til foredrag og koncerter og er aktiv i forskellige projekter. Til gengæld har jeg børnene hjemme her, og de tager jo det meste af tiden. Når forældrene kommer hjem, kan jeg trække mig tilbage og læse lidt. Jeg synes, det er svært ikke at kunne komme ud af huset og begynder at kunne mærke en vis rastløshed. Jeg har også datter i Aarhus, der har små børn. Og min gamle professor, der har mistet sin mand. Hende ville jeg gerne kunne besøge, men må nøjes med at ringe. Savner også at gå til gudstjenester. Nu ved jeg ikke, hvor længe det skal vare, men hvis det bliver hele sommeren, bliver det et mærkeligt liv.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Se de lyse sider i selv den mest alvorlige situation. Man kan også glæde sig over, at der bliver mere tid til samvær i familien – tid til at bage pandekager og lege sammen, tid til at snakke og tænke, tid til at gå i haven eller en tur langs stranden. Og bruge tiden til at stille spørgsmål ved, om den måde, vi normalt prioriterer vores tid på, er den rigtige. Og så håbe på, at regeringen holder hånden under de mange små selvstændige, som er dem, der er hårdest ramt. Det er helt forfærdeligt med unge familier, der har satset alt og knoklet løs for at bygge firmaer op og er selvstændige. Jeg håber, regeringen kan finde en måde at hjælpe dem på. De store skal nok klare sig, det er de unge, der skal føre verden videre.
Nævn tre håbstegn der, hvor du er?
Man må bede en bøn. Håbe på, at folk overholder Dronningens og statsministerens anbefalinger. At det danske sundhedsvæsen er stærkt og beredt. Og så er foråret er kommet med stærkt lys over landskabet, dagene er blevet længere, og alt grønnes. Man kan gå ud i landskabet, og det er skønt. Vi må stole på, at verden ikke går under.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Jeg håber ikke, at krisen i særlig grad vil påvirke mit fremtidige liv. Jeg beder til, at Gud skærmer min familie og mine venner og vil være taknemmelig, når faren er drevet over. Jeg lever jo mit rolige liv her, så jeg tror ikke, at så meget bliver anderledes. Men man bliver taknemmelig over alt det gode, man har – familie, venner og gode oplevelser. Hvis krisen kan lære os at tænke mere på vores medmennesker, er det godt.