Prøv avisen
Interview

26-årig SF-gruppeformand: Vi må tage revolutionen dag for dag

Venstrefløjen må finde nye modsvar til en stadig stærkere kapitalisme, siger SF’s Jacob Mark. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

SF’s Jacob Mark er partiets yngste gruppeformand nogensinde, og så kæmper han for en socialisme under pres fra en voksende højrefløj. Kristeligt Dagblad har mødt ham til en snak om ambitioner, regeringsmagt og en revolution, der nok aldrig kommer

På døren til Jacob Marks kontor hænger en plakat med et citat fra stifteren af Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen.

”Hvis man bliver bange den dag, man bliver tilbudt del i magten, så skal man droppe politik og dyrke kål i stedet,” står der.

Plakaten er en smule demonstrativ, erkender han, med tanke på, hvordan tidligere SF’ere har forvaltet magten. Men den er en naturlig anledning til at åbne snakken om en af dansk politiks længerevarende diskussioner: SF og regeringsdeltagelsen. For Jacob Mark, der både er gruppeformand og blandt andet partiets uddannelses- og undervisningsordfører, opsummerer citatet nemlig meget godt hans egen holdning: Søg indflydelsen.

”Jeg synes, politik er fantastisk, men hvis man grundlæggende ikke tør gå ind i aftaler og forlig og søge indflydelsen, hvis man får den, så forstår jeg ikke, hvad man bruger så mange timer herinde på,” siger Jacob Mark og fortsætter:

”Nu havde vi for ikke så lang tid siden et spændende møde med andre venstrefløjspartier i Nordeuropa, hvor vi kun snakkede om regeringer og regeringserfaringer. Jeg kan mærke på de fleste partier, at det bliver et mål i sig selv, at de for alt i verden skal i regering. Men for mig er regeringsmagten et middel til at forandre verden. Vurderer jeg, at vi kan sidde i en regering og skabe forandring, vil jeg ikke tøve et sekund. Vurderer jeg, at vi kan få ministerposter, vi ikke kan bruge til noget som helst, synes jeg ikke nødvendigvis, vi skal gå i regering,” siger Jacob Mark.

En fremtid som minister er ellers, hvad mange iagttagere spår og SF-tilhængere håber for den 26-årige politiker, der på kort tid er blevet en af landets mest fremtrædende unge politiske skikkelser. Indtil videre må en eventuel ministerpost dog vente: For nu er han gruppeformand, en post, han efter blot et år i Folketinget fik tildelt.

Det var dog samtidig en lederrolle, han ikke følte sig helt klar til. Jovist, han var glad og stolt over, at SF’s formand Pia Olsen Dyhr og folketingsgruppen vurderede ham moden til opgaven. Men når man i dagligdagen i forvejen som uddannelses- og undervisningsordfører er i gang med et opgør med præstationskultur, karakterræs og ”pisa-paradigme” i skolesystemet, er der som gruppeformand pludselig en række ekstra ting at forholde sig til. Og ved udnævnelsen havde han altså kun været et år på Slotsholmen og ”først lige lært at kalde ministre i samråd”.

”Jeg havde ikke synderlig lyst til at være gruppeformand. Det kan jeg godt sige. Jeg elsker at lave politik og synes, det er fantastisk spændende at kunne fordybe sig i et område som børn og skole. Men jeg var lige blevet valgt, og pludselig skulle jeg også sidde og have overblik over alt, hvad vi mener, og sørge for, at gruppen og partiet har det godt. Det tager meget tid fra det andet. Det var ikke noget, jeg stræbte efter,” siger Jacob Mark, som med tiden har lært at holde af rollen.

Det tilskriver han dels en harmonisk folketingsgruppe, dels at han bliver hjulpet godt på vej rutinerede kræfter i partiet, blandt andet Holger K. Nielsen, som han nærer stor veneration for.

”Jeg kan se, hvor vigtig rollen som den, der binder folk sammen på tværs af idéer og meninger, er. Så jeg har lært at elske den, men det var svært i starten. Det har heller aldrig været min mening, at jeg for alt i verden bare vil frem. Men SF har jo været i en situation, der gjorde det muligt, at jeg kunne blive valgt til Folketinget og blive gruppeformand. Det gør også, at jeg ikke tror, at jeg er et omvandrende vidunder, for det er jeg ikke. Jeg har meget at lære endnu,” siger han.

Og så er der indflydelsen. Han er en af dem, der er med til at udstikke retningen for et SF, der har mistet mange stemmer ved de seneste valg og i dag står med syv mandater i Folketinget. Jacob Mark er en af dem, der skal genrejse partiet til et stærkt bolværk mod kapitalistisk ulighed.

Socialismen fik Jacob Mark i bogstaveligste forstand ind med modermælken. Nok var hans far borgerlig, men moderen var socialist og kom fra en familie bestående af kommunister, og Jacob Mark husker, hvordan der til familiefesterne blev samlet ind til dagbladet Arbejderen og ”sunget røde slagsange om 1. maj”.

Men selvom han igennem sit liv er vokset op med troen på, ”at revolutionen kommer en dag”, at man kunne få gjort endeligt op med kapitalismens ulighed, har en anden erkendelse indfundet sig hos ham.

”Min tilgang til politik er, at revolutionen aldrig kommer. Kapitalismen vil hele tiden genfinde sig selv. Hver gang den bliver såret, vil såret heles på nye måder og i al den tid, vil der blive skabt mere ulighed. Så jeg tror, vi er nødt til at tage revolutionen dag for dag og forandre løbende. Det er derfor, jeg meldte mig ind i SF. Vi er idealistiske, systemkritiske, men vi deltager i forlig og aftaler og tør også søge regeringsmagten,” siger han og understreger ideologiens betydning.

”Jeg køber overhovedet ikke den der sang om, at ideologierne er ved at dø. Tværtimod har ideologierne aldrig været så vigtige som nu. Men mens kapitalismen bare er blevet stærkere og stærkere og mere og mere ureguleret, har vi på venstrefløjen ikke fundet nye, progressive svar. Vi har ligesom bare set til,” siger Jacob Mark.

Det er de svar, han gerne vil være med til at give, og som han håber at kunne sætte nye perspektiver på. Det skal ske i SF, understreger han, selvom partiet er kendt for partihoppere, der måske ikke var helt så fastgroede i SF’s politik som først antaget: Ole Sohn, Mattias Tesfaye, Astrid Krag, Jesper Petersen, Thor Møger Petersen og Ida Auken. Listen er lang, det er Jacob Mark udmærket godt klar over, men for ham ligger svarene i Socialistisk Folkeparti.

”Jeg tror så grundlæggende på SF’s idé, at jeg kan sige, jeg ikke vil springe. Men en endnu skarpere formulering er: Jeg tror så meget på den måde, SF skaber idéer på, at jeg ikke kunne finde på at springe. Jeg mener jo ikke, at SF har en politisk idé, og så er det bare sådan for evigt. Vi udvikler hele tiden nye. Vi skal kigge på verden og spørge: Er der brug for forandring?”, siger Jacob Mark.

Og det er der, mener Jacob Mark. Som han selv siger, er han politiker i en tid, hvor store problemer mangler løsninger. Han remser selv op: Ulighed, klimakrise og en stigende politikerlede.

”At være en del af den generation, der skal håndtere de udfordringer, er meget, meget spændende. Det tror jeg faktisk, vi kan give nogle rigtig gode svar på,” siger Jacob Mark.