Borgere i Danmark oplever stadig sjældnere at blive udsat for tyveri, hærværk, vold eller anden kriminalitet. Det skulle man måske ikke tro, når man følger den retspolitiske debat, men sådan har udviklingen været siden årtusindeskiftet.
Tallene for den oplevede kriminalitet fremgår af den offerundersøgelse for perioden 2005 til 2017, som Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet for nylig har udgivet, og som er gennemført systematisk hvert år siden 2005. Der er også gennemført andre offerundersøgelser helt tilbage fra begyndelsen af 1970’erne.
Ifølge de nyeste tal oplevede hver 10. borger i alderen 16 til 74 år sig udsat for tyveri i 2017. Det er en smule lavere end i 2016 og på samme niveau som i 2015. Derudover har der været et jævnt fald siden årtusindeskiftet, da hver sjette borger dengang blev bestjålet i løbet af et år. Oplevelsen af faldende tyverikriminalitet harmonerer i øvrigt med politiets statistik over tyverier, der ”ved anmeldelse eller på anden måde” er kommet til politiets kendskab.
Når det gælder vold, er udviklingen nogenlunde den samme, omend tallene ifølge forskerne er behæftet med større usikkerhed. Hvor det ved årtusindeskiftet var omkring tre procent – godt hvert 30. person – som blev udsat for vold, var det i 2017 blot 1,5 procent, eller hver 60. person. Udviklingen understøttes af tal for de skader, voldsramte møder op med på landets skadestuer.
Det Kriminalpræventive Råd udgav i slutningen af 2018 en rapport om den udvikling tilbage fra 1995. Heraf fremgår det, at antallet af ”skadestuekontakter” fra voldsofre blev næsten halveret fra 2007 til 2017, nemlig fra 21.383 til 10.371. Det laveste i hele perioden.
Mere overordnet anfører offerundersøgelsen, at 14 procent af borgerne – hver syvende – oplevede en eller anden form for kriminalitet i 2017. Nogle af ofrene kan have været udsat for flere forskellige former for kriminalitet samtidig. Går man tilbage til den første, sammenlignelige måling fra 1987, var det dengang 25 procent – hver fjerde – som blev udsat for noget kriminelt.
Forskerne har også set på en række meningsmålinger gennem årene af befolkningens bekymring for vold og kriminalitet. Den har stort set heller ikke været mindre i de år, der er målinger for. I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne svarede mellem 60 og 70 procent, at de var ”meget bekymrede for vold og kriminalitet”. Lige siden er bekymringen faldet næsten uafbrudt, dog med en lille stigning i sidste halvdel af 2000’erne. Tekniske ændringer i undersøgelsesmetoden gør, at de seneste tre års tal ikke direkte kan sammenlignes med de tidligere, men under alle omstændigheder anser kun omkring 20 procent sig i dag for at være ”meget bekymrede”.
Men hvad er årsagen til den positive udvikling?
Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen fra Det Kriminalpræventive Råd nævner, at udviklingen ikke er et specifikt dansk fænomen. Man ser noget tilsvarende i andre vestlige lande, og det har fået forskerne til at rette blikket mod den teknologiske udvikling. Kunne det for eksempel være, at den stærkt stigende brug af computere og it simpelthen har flyttet kriminaliteten ud i cyberspace, så færre oplever sig personligt berørt af den?
Det har rådet selv i samarbejde med sociologisk institut på Københavns Universitet fået undersøgt i en mindre undersøgelse.
”Den kunne nu ikke bekræfte tesen. Den viste, at dem, der laver kriminalitet på nettet, også gør det uden for nettet,” siger Anna Karina Nickelsen.
Det kræver imidlertid flere og større undersøgelser, før den forklaring på faldet i kriminaliteten helt kan udelukkes.
”En del af forklaringen kan være, at vi simpelthen generelt bare har det godt i vores del af verden. Det at have ordentlige forhold, og at familierne har overskud og ressourcer til at tage sig af deres børns opvækst, er virkelig afgørende. Det er faktisk den simple kerne i forebyggelse af kriminalitet. Gode, stærke og stabile forhold til voksne er det centrale,” siger hun.
Politisk har der de senere år været et stort fokus på at stramme retspolitikken, hæve strafferammerne og minimumsstraffene, mens der ikke er talt meget om forebyggelse. Skyldes faldet i den oplevede kriminalitet i virkeligheden, at det er blevet sværere at være kriminel, fordi straffene er blevet højere, som omtalt i Kristeligt Dagblad i går?
”Det er der ingen grund til at tro. For det første er udviklingen sket over en lang periode, og det store fokus på at stramme har kun været der de seneste år. Så hvad effekten bliver af det, kommer vi først til at se på et senere tidspunkt,” siger sekretariatschefen.
Fra forskningen ved man, at det er meget svært at påvise en positiv effekt af at skrue op for straffene. Derimod er der en effekt, hvis risikoen for at blive opdaget øges. Hvis risikoen for at blive taget stiger, mindskes lysten til at begå kriminalitet.”
”Vi afviser ikke, at sanktioner i sig selv kan afholde nogle mennesker i at tage sig selv tilrette. Men bliver det så bedre, hvis man giver mere straf? Det er ikke veldokumenteret,” siger Anna Karina Nickelsen.
En undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor fra 2016 viser det samme, nemlig at der ikke kan peges på en entydig sammenhæng mellem strafskærpelser og et lavere tilbagefald til kriminalitet. Alligevel føler justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sig overbevist om, at en hård straf har en effekt og en berettigelse.
”Ser man i forhold til banderne, har strafskærpelserne vist sig at have en afskrækkende effekt i forhold til at være bandemedlem. Jeg er også sikker på, at det har en præventiv virkning at indespærre folk i lang tid. Det handler også om, hvor man ser det fra. Straf skal medvirke til, at man ikke vender tilbage til kriminalitet, men det handler også om, at ofrene får retfærdighed. Og synes man, at regeringen fører en for hård retspolitik, skal man stemme på nogle andre partier,” siger Søren Pape Poulsen.
Han fortryder hverken bandepakker, forkynderlove eller andre typer af stramninger under hans ministerium.
”Når det handler om overgreb, vold og trusler om vold, er retsfølelsen utrolig vigtig for mig. Det er retsfølelsen i det hele taget, men som offer skal man føle, at en forbrydelse har konsekvenser. Vi ønsker alle, at forbryderne kommer ud på den anden side, men det må ikke ske på bekostning af ofrene. De er mærket for livet og skal ikke mødes deres gerningsmand dagen efter et overfald. Derfor er det vigtigt for mig, mit parti og regeringen at sende et klart signal i forhold til straf,” siger Søren Pape Poulsen.