Prøv avisen
Interview

Mercado: Vi risikerer at blive husket som de politikere, der ødelagde den almene dannelse

Den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado, der på tirsdag går på barsel, er utilfreds med den forståelse af almen dannelse, som kommer til udtryk i Venstre-regeringens udspil til gymnasiereform. Så utilfreds, at hun kræver en omskrivning, for at hendes parti kan lægge stemmer til et forlig. Foto: Tor Birk Trads

Langt vigtigere end et karakterkrav på 4 er det at sikre, at fremtidens gymnasium ikke kun skoler de unge til et job, men giver dem et bredt fundament af kundskaber. Det mener den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado, som blandt andet vil give gymnasieeleverne mere historie, latin og litteratur

Den konservative politiske ordfører og undervisningsordfører Mai Mercado stammer ikke fra et hjem, hvor det var naturligt at læse den franske filosof Jean-Paul Sartres værker. Men det betød noget for hende og hendes foreståelse af verden, da hun som gymnasieelev på Odense Katedralskole i slutningen af 1990’erne stiftede bekendtskab med forfatterskabet. Også selvom det måske ikke var direkte afgørende for hendes senere universitetsuddannelse i statskundskab ved Syddansk Universitet eller hendes senere hverv som først byrådspolitiker og siden folketingsmedlem.

Det er blandt andet derfor, hun stejler, når Venstre-regeringen i sit udspil til en gymnasiereform, ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse”, blandt andet lægger op til, at matematikfaget skal være mere anvendelsesorienteret, og at de kommunikative kompetencer skal vægtes tungere i forhold til de litterære i sprogfagene.

Mai Mercado frygter, at det første vil fjerne noget af dybden fra matematikfaget. Indstilingen om, at ikke kun fremtidige naturvidenskabelige forskere, men mange flere bør kunne fremlægge et matematisk bevis. Og hun frygter, at det andet betyder, at fremtidens franskundervisning vil lægge større vægt på, at man kan bestille en øl på en fortovscafé i Paris, end på, at man kan læse og analysere Sartres tekster.

Kort sagt: I mere end 100 år har den danske gymnasieskoles formål været en ligelig fordeling mellem en studieforberedende og en almendannende undervisning. Men den konservative ordfører har svært ved at få øje på den almene dannelse i det udspil, som foreligger.

”Jeg mener, at regeringen lægger op til en udvanding af dannelsen i både matematikken og sprogfagene. Vi har brug for en meget mere raffineret og forfinet forståelse af almen dannelse end udspillets mekaniske oplistning af en række kompetencer, som skal matche eleverne til arbejdsmarkedet,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror ikke, dannelsesbegrebet betyder så meget for Venstre. Men vi er nogle andre borgerlige partier, for hvem det betyder meget. At styrke dannelsen i gymnasiet er vigtigere for mig og mit parti, end om vi skal stille et karakterkrav på 4 i dansk og matematik som forudsætning for, at man kan komme i gymnasiet,” siger hun.

Og hun uddyber, at almen dannelse i hendes og De Konservatives forståelse betyder konkrete ønsker om flere historie- og latintimer. Latin indgår i faget Almen Sprogforståelse, men der er ikke afsat tid nok til det i forhold til, hvor vigtig klassisk dannelse er, mener hun.

Derudover ønsker hun en vægtning af sprogfagenes litterære aspekter og af for eksempel matematikkens historie i matematikfaget, en yderligere vægtning af dansk- og historiefagets kanonlister, og så er hun tilhænger af, at man ikke som foreslået reducerer mængden af skriftlige hjemmeopgaver til fordel for 500 timers såkaldt fordybelsestid. Et forslag, der for De Konservative i foruroligende grad ligner folkeskolereformens obligatoriske lektiecafeer:

”Det hele kan blive for instrumentelt. En gymnasial uddannelse med det formål, at eleverne bliver matchet til en uddannelse, så de derefter kan blive matchet til et job, og så er alt på plads. Vi skal skabe en mere helstøbt uddannelse, hvor elever lærer at bringe viden og kundskaber i spil, lærer at fordybe sig, lærer at debattere, diskutere, tage stilling og tænke abstrakt. Også inden for andre fagfelter end dem, hvor de overvejer at søge job.”

Dermed er banen kridtet op til en ny styrkeprøve mellem Venstreog det lille, men traditionsrige parti, som det så ofte har været regeringspartner med. Og i spørgsmålet om gymnasiets almene dannelse har De Konservative langt hen ad vejen sammenfaldende synspunkter med det største parti i blå blok, Dansk Folkeparti.

Netop i disse dage forhandler partierne i blå blok om gymnasiereformen generelt – og specifikt om, hvad partiernes ordførere egentlig mener, almen dannelse er og skal være. Og her er kravet fra K og DF altså, at V-regeringen reviderer sin opfattelse – ellers bliver der ingen reform.

”Forslaget om at slå eksaminerne sammen for historie, oldtidskundskab og religion er et misfoster, som vil føre til, at ingen elever vil kunne engagere sig fuldt i nogen af de tre fag. Men endnu værre er det, at regeringen introducerer en ny måde at anskue dannelse på, som fortrænger det gængse almene dannelsesbegreb,” siger Mai Mercado, som ikke lægger skjul på, at en tydelig vægtning af mere traditionel almen dannelse – i betydningen kundskaber, indsigt og evne til selvstændig, kritisk tænkning i centrale fag som dansk, matematik, sprogfag og historie – er en forudsætning for, at hendes parti overhovedet vil være med.

Man kan selvfølgelig spørge, hvor afgørende seks konservative mandater bliver, når regeringen skal tælle til 90. Men det begynder at påvirke vægtskålen, hvis Dansk Folkepartis 37 mandater lægges til. Og dertil kommer, at begge partier sammen med Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale og SF udgør forligskredsen bag den eksisterende gymnasiereform.

I forhold til de tre sidstnævnte partier fra rød blok er regeringen uenig om, hvorvidt adgangskravet skal være 2 eller 4 i dansk og matematik. Og kutymen på Christiansborg er, at alle forligspartier skal være med i et nyt forlig, ellers må det vente med at træde i kraft til efter et folketingsvalg.

Spørgsmålet er derfor, om et forlig om en gymnasiereform må udskydes igen. Derfor er det både meget vigtige og meget vanskelige forhandlinger, der forestår.

”Efter min opfattelse er der gennem længere tid sket et dannelsestab blandt danske gymnasieelever. Vi har fået en wikipedia-generation, som ofte finder det tilstrækkeligt at lave en hurtig net-søgning til én kilde og så putte informationen ind i deres opgave, men uden at have den tilstrækkelige basisviden til at udøve kildekritik, reflektere og sætte informationen i perspektiv,” siger Mai Mercado og tilføjer:

”Det er dér, vi ikke er enige med regeringen i, at løsningen er nogle nye kompetencebegreber. Vi mener, løsningen er mere viden i fagene. Det er en enorm magt, vi har. Vi kan for eftertiden blive husket som den generation af politikere, der ødelagde den almene dannelse i gymnasiet.”