Prøv avisen
Hverdagsværdier

Vi skærper vores identitet gennem valget af kaffe

Den sorte drik er blevet en identitetsskaber og en af tidens vigtigste sociale markører, mener ekstern lektor i kaffeforskning på Københavns Universitet, Morten Münchov. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Kaffe er blevet et af tidens stærkeste symboler. For vores valg af kaffe er i stigende grad en markør for, hvem vi er, og hvilket fællesskab vi gerne vil høre til

Det er en god idé at vide på forhånd, hvad man vil have, når man går på kaffebar i dag. For listerne over valgmuligheder bliver længere og længere: Varm, koldbrygget eller med is? Mintchokolade, finsk lakrids eller karamelsmag? Med fedtfattig, soja eller laktosefri mælk?

Man kan kort sagt sammensætte sin kaffe på flere hundrede måder, og det gør vi i stigende grad. Ligesom vi også kaffenørder stadig mere derhjemme med dyrt indkøbte specialmaskiner og spe-cialimporteret kaffe fra hele verden – nogle gange til mange hundrede kroner kiloet. Og det gør vi, fordi kaffe ikke længere blot er hygge over en kop friskhed.

Den sorte drik er blevet en identitetsskaber og en af tidens vigtigste sociale markører, mener ekstern lektor i kaffeforskning på Københavns Universitet, Morten Münchov:

”At drikke god kaffe er på få år blevet spydspids i den generelle bølge af god kvalitet, som vi også ser i udbuddet af blandt andet brød, is og ost. Det er en naturlig konsekvens af, at vi får flere penge mellem hænderne, men også af, at vi søger mod det, som kan skærpe vores identitet i en ellers lidt rodløs tid.”

Og her kan kaffen noget særligt, fordi dens signalværdi er så tydelig – de fleste drikker den jo hver dag, og den er en central del i mange sociale sammenhænge. Derfor er det langtfra ligegyldigt, hvad der kommer i koppen.

Uden at være alt for grov giver det mening at kategorisere kaffedrikkere sådan, at vælger man typisk en stor café latte, er man formentlig en kvinde eller blød mand, der ikke går op i kaffe, men bare godt kan lide smagen, mener Morten Münchov.

Vælger man sort kaffe eller espresso, hører man til de kvalitetsbevidste, som ved, at mælk eller sukker blot maskerer alle nuancerne i kaffen. Er man virkelig kaffe-connoisseur, tager man den syrlige kaffe, typisk afrikansk eller mellemamerikansk. Og er man kaffeelsker, men ikke fuldblodsconnoisseur, går man mere efter den nødde- og chokoladeagtige smag fra eksempelvis Brasilien.

At det er blevet sådan skyldes også, at kaffebranchen har været dygtig til at udnytte og udvikle den indgroede fortælling om, at kaffe skaber hygge og nærvær, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal. I en tid, hvor vi lever stadig mere opdelt og hver for sig, er kaffe og kaffebarer i høj grad blevet centrale elemeter i vores moderne fællesskabskultur.

Vil man gerne ned i gear, bare hænge ud og møde andre helt uformelt, er kaffebaren stedet at gøre det. Og vil man gerne signalere selvforkælelse og overskud, mens man faktisk er i gang med noget andet, er to-go kaffe blevet den naturlige måde at gøre det på.

For mange danskere er alle disse signaler og den sociale opdeling efter kaffevalg dog slet ikke relevant. De drikker kaffe, som de altid har gjort: fra kanden. Men verden har flyttet sig, og der, hvor vanerne ikke er flyttet med, bliver den manglende moderne kaffekultur nærmest symbol på stilstand. Det oplever Birthe Linddal gang på gang, når hun kommer rundt i landet og holder foredrag, ofte om regional udvikling om mulighederne for fremtidens liv på landet. Her nævnes kaffe- og cafélivet netop som det, der mangler for at tiltrække og fastholde de unge.

”Om man drikker den ene eller den anden type kaffe, er selvfølgelig ikke i sig selv afgørende for noget som helst. Men man kan i dag næsten ikke undervurdere, hvad god kaffe og kaffebarer betyder for de unge og deres muligheder for at socialisere. For dem er traditionel filterkaffe på kanden og manglen på moderne steder at hænge ud et ofte afgørende billede på, at tiden står stille i de mindre byer, og at der ikke er noget at vende tilbage til,” siger hun.

I den anden ende af spektret, hvor man investerer tusindvis af kroner i det rigtige udstyr og de rigtige bønner, stikker kaffens betydning tilsvarende dybt. Der er således ikke blot et langskægget modefænomen, at det i disse kredse igen er begyndt at blive populært med filterkaffe og den traditionelle kaffemaskine. Det handler ikke om nostalgi, men om at man endelig har fået helt styr på den mange årtier gamle teknologi. Nogle af de mest avancerede mærker kan fastholde temperaturen på de optimale 92 grader gennem hele bryggeprocessen, som skal vare fem minutter – hverken mere eller mindre. Kun på den måde kan man reelt smage alle nuancerne i kaffebønnerne.

”Kaffebrygning er blevet et håndværk, og det er nærmest en kunstart at gøre det helt rigtigt,” forklarer Morten Münchov.

”Efter den anonyme masseproduktion har overtaget det meste, søger vi igen mod det originale, det håndlavede, og derfor er der igen kommet prestige omkring håndværket generelt. Med kaffen får man ovenikøbet umiddelbar velvære og følelsen af eksklusivitet.”