Prøv avisen

"Vi skal dyrke de stærkeste"

ARKIVFOTO 2003 af undervisning-- Skolebørnene i Danmark kommer ikke til at mærke noget til millionerne fra regeringens læsefond, der skal gøre dem bedre til at læse. I stedet vil de mærke spareknivens dybe hug i deres skole. Det forudser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Se RB 25.02.2010 10:06. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2010) Foto: Liselotte Sabroe

Talent skal ikke længere være et fyord, mener Stefan Hermann

Der er lagt i støbeskeen til en række grundlæggende ændringer i den danske skoleverden.

Undervisningsministeriet har lanceret en national talentstrategi for de danske skoler, og umiddelbart lyder det fredeligt nok: Indsatsen over for de dygtigste elever skal styrkes og koordineres bedre. Men under overfladen gemmer sig et opgør med det dominerende syn, at nogle faktisk kan noget mere end andre.

For rektor på professionshøjskolen Metropol i København Stefan Hermann er udviklingssporene tydelige. I 2007 skrev han bogen "Magt og Oplysning – Folkeskolen 1950 til 2006", hvor han blandt andet beskrev, hvordan reformpædagogikken blev for meget af det gode. Nu er et nyt skifte i gang, og han sidder selv midt i det som formand for den arbejdsgruppe, der skal udarbejde den nye talentstrategi.

Men det giver god mening med et fornyet og forstærket fokus på den talentudvikling, som traditionelt ellers rimer dårligt på danske dannelsesidealer. For jorden er efterhånden godt gødet til et opgør med traumet fra den sorte skole, forklarer han. Fra 1960?erne reagerede skoleverdenen voldsomt imod den grove sortering, der kendetegnede den sorte skole. Faglighed skulle ikke længere være parameter for, hvordan eleven og skolen blev målt. Og væk med eksamens-tyranniet, børn var også mennesker. Med 1990?ernes individualisering blev alle dog igen unikke. Alle var deres egen verdensmester, men på samme linje.

Det er blevet stadig mere o.k. at sige: Ja, nogle er bedre end andre. Eliteskoler er skudt frem, og politisk har der været stigende fokus på innovation og iværksætteri. Samtidig har mediernes dyrkning af talentkonkurrencer været med til at få talentbegrebet ned på jorden.

Men talentet er blevet løseligt håndteret. For mange elever får ikke udfoldet deres potentiale. Og for mange tiltag kender man ikke den reelle effekt af. Det skal der nu rettes op på.

"Vi skal have evalueret alle de talentinitiativer, der findes, og så skal vi komme med forslag til en sammenhængende strategi," forklarer Stefan Hermann.

"Ambitionen er at skabe en ny talentdagsorden, hvor der ikke er én særlig pædagogik på én særlig skole til én særlig begivenhed. Talentudvikling skal være del af den grundlæggende tankegang på tværs af alle uddannelsesniveauer lige fra folkeskolen til forskerverdenen."

Og hvorfor er det så så nødvendigt?

"Den traditionelle forklaring handler om Danmarks rolle i den globaliserede verden. Vi er nødt til at være dygtigere for at gøre os gældende. Men en anden type argument har vundet indpas de senere år, nemlig et social-politisk argument – senest fremført af formanden for fagforeningernes landsorganisation, Harald Børsting. Det går på, at vi skal dyrke de stærkeste, fordi de er med til at trække de svageste frem. Og nyere undersøgelser antyder, at det faktisk forholder sig sådan."

I så fald er der meget at hente, for internationale undersøgelser viser, at bundniveauet er meget lavt i den danske grundskole, og højdespringerne springer ikke specielt højt.

Skridtet for at komme videre er faktisk ikke særlig stort, mener han:

"Vi er nået dertil nu i Danmark, hvor der er konsensus om at differentiere undervisningen, så talentdagsordenen er ikke særlig radikal. Det kræver formentlig, at vi tænker i større sammenhænge med bedre samarbejde mellem lærere, mere involvering af forældre og generelt mere turbo på udfordringerne til børnene. Noget af det, vi skal undersøge, er, hvad der egentlig virker bedst i forhold til den turbo."

For faldgruber er der nok af. Hvor tidligt sætter man eksempelvis ind med talentplejen? Både for tidligt og for sent kan være fatalt, men den udfordring kommer evalueringerne forhåbentlig også med svar på.

"Vores håb er at få rejst en rigtig god og grundig debat om det her emne, der kan afklare, hvad vi kan, og hvad vi vil med de mange dygtige unge," siger Stefan Hermann.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk