Vi skal sortere mere og det skal være nemt

Mindre spild og flere penge i statskassen. Sådan lyder rationalet bag regeringens nye ressourcestrategi. Den får opbakning fra både en ekspert og KL, men hvis der skal genanvendes mere, kræver det mindre besvær for os alle

Vi skal sortere mere. Affaldsbjerget er fra campingområdet ved årets Roskilde Festival, der siden blev fjernet af lastbiler. –
Vi skal sortere mere. Affaldsbjerget er fra campingområdet ved årets Roskilde Festival, der siden blev fjernet af lastbiler. –. Foto: Torkil Adsersen.

Kartoffelskrællerne i én spand, køkkenrullen i en anden og dåsen med flåede tomater i en tredje. Miljøminister Ida Auken (SF) præsenterede i går regeringens nye ressourcestrategi, der skal få danskerne til at sortere mere og forbrænde mindre. Hvor vi i dag genanvender 22 procent af vores husholdningsaffald, skal vi i 2050 op på 50 procent, fordi der er penge i skidtet og værdifulde metaller i gamle mobiltelefoner. Og så er det oven i købet godt for kloden, forklarer miljøministeren.

LÆS OGSÅ:
Landsby skal genbruge alt affald

Spørger man Henrik Wenzel, professor ved Institut for Kemi-, Bio-og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet, er der da også ræson i at få danskerne til at genbruge en større mængde af deres affald.

Det er en nødvendig bidragyder, hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne. Vi skal væk fra tankegangen med at forbrænde affaldet, som vi ellers er dygtige til, og så i stedet tænke på, hvad der er samfundsøkonomi i. Og det er der i sortering og genanvendelse. Man slår flere fluer med et smæk, og så er det en god måde at ruste sig på markedet for ressourceeffektivitet i det hele taget, for det her er fremtiden.

Det har dog længe stået stille i Danmark, når det kom til at sortere affald. En opgørelse udarbejdet af Copenhagen Resource Institute sidste år viste, at man i Tyskland genanvendte næsten dobbelt så meget affald, og at man også i Sverige har været langt bedre til at sortere blandt andet konservesdåser, plastdunke og køkkenaffald. Måske skyldes det, at vi i 1990erne blev en af de første aktører i forhold til forbrænding. Det har nemlig resulteret i, at mange kommuner har bundet milliardbeløb i forbrændingsanlæg, hvilket har forsinket den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ:
Affaldets kringlede vej fra din skraldespand

Netop kommunerne får en stor opgave at løfte i forhold til regeringens nye ressourcestrategi. De skal selv finde ud af, hvordan de vil opfylde regeringens mål om en større genanvendelsesprocent, men det er Martin Damm (V), formand for Teknik-og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, kun glad for.

Vi har ingen ret til at være sure. Der findes forskellige strukturer, der skal tages hensyn til. Det vil være vidt forskelligt, hvordan man skal håndtere opgaven på Nørrebro, hvor der er mange etageejendomme, og på landet i Jylland, hvor man er langt tættere på kilden til eksempelvis det organiske affald.

Men kan det overhovedet lade sig gøre at få beboere i en lejlighed på tredje sal på Nørrebro til at sortere gulerodstoppe og æbleskroget fra, hvis det betyder, at der går fluer i det? Ja, det kan det faktisk godt, mener Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på RUC.

Når man taler om, at der ikke bliver sorteret godt nok i Danmark, så er vinklen oftest, at danskerne er ligeglade, men det er jo de færreste mennesker, der har et problem med at sortere, hvis det er nemt, mener Pelle Guldborg Hansen og fortsætter.

Det skal i stedet være intuitivt og nemt forståeligt. Pizzaæskerne er et eksempel på, at det er det modsatte. Danskerne smider pizza-æskerne i papcontainerne, fordi de jo er lavet af pap. Men fordi der er madolie i æsken, kan den ikke bruges, og så går skraldet tabt. Så det handler ikke om, at folk ikke vil.