Frivilligrådets formand: Vi skal værne om de små foreninger

Hvis Danmark skal bevare et rigt foreningsliv, er det vigtigt ikke at kvæle de frivillige i bureaukrati og konkurrence, siger Frivilligrådets nye formand, Mads Roke Clausen, og efterlyser en mere tillidsbaseret støtte til de små foreninger

Mads Roke Clausen ser den stigende konkurrence mellem de frivillige organisationer i England som et skræmmebillede og en udvikling, vi i Danmark må forholde os til. –
Mads Roke Clausen ser den stigende konkurrence mellem de frivillige organisationer i England som et skræmmebillede og en udvikling, vi i Danmark må forholde os til. – . Foto: Camillahey.dk.

For otte år siden gjorde den daværende konservative premierminister David Cameron det til en topprioritet at gennemtvinge en kulturforandring i Storbritannien og erstatte den store regering med ”det store samfund”, hvor især den frivillige sektor skulle spille en nøglerolle i leveringen af offentlige ydelser. I stedet for at de frivillige organisationer fik regelmæssige tilskud fra staten, blev deres indtægter gjort afhængige af, at de kunne byde ind på sociale opgaver som for eksempel at tage sig af hjemløse eller ensomme.

Visionen om det store samfund har ifølge den netop tiltrådte formand for regeringens Frivilligråd, Mads Roke Clausen, været en katastrofe for mange små foreninger, fordi de ikke har kunnet klare sig i konkurrencen med de store. Flere organisationer har ligefrem skilt sig af med de frivillige i et forsøg på at blive mere effektive. Resultatet er, at der i dag er områder i Storbritannien, hvor det aktive civilsamfund ikke længere eksisterer.

Den 49-årige Mads Roke Clausen har netop taget afsked med Mødrehjælpen efter 12 år som direktør og skal nu sidde for bordenden i regeringens Frivilligråd, der som led i regeringens udflytningsplaner skal flytte til Brovst i Nordjylland.

En beslutning, som Mads Roke Clausen ikke har nogen kommentarer til. Han understreger, at det vigtigste er, at rådet gør en så god indsats som mulig for samfundets udsatte.

Udover at være rådsformand går Mads Roke Clausen i gang med et ph.d-forsk- ningsprojekt på Roskilde Universitet, der skal afdække, hvordan det frivillige arbejde kan finansieres. Han understreger, at rådet vil give sig selv 100 dage, inden det offentliggør mere konkrete mål.

Mads Roke Clausen, der i 2017 afsluttede en postgraduate uddannelse i ledelse fra Oxford Universitet, ser den stigende konkurrence mellem de frivillige organisationer i England som et skræmmebillede og en udvikling, vi i Danmark må forholde os til.

”I både England og Sverige er de frivillige foreningers konkurrence om pengene vokset markant. Udviklingen i England har taget livet af mange små organisationer, som ikke har ressourcer til at gå ind i en udbudsrunde. Det giver et fattigt lokalområde,” siger Mads Roke Clausen.

Han peger på, at det frivillige landskab i Danmark er præget af en række store og meget professionelt drevne organisationer som Ældre Sagen, Røde Kors og KFUM’s Sociale Arbejde, der mobiliserer mange tusinde frivillige.

Men samtidig viser Mads Roke Clausens egne beregninger, at flere end halvdelen af de 135.000 frivillige inden for det sociale område er tilknyttet de små foreninger.

Han frygter, at øget konkurrenceudsættelse kan føre til, at det i højere grad bliver store organisationer med en meget målbar indsats, som vil løbe med pengene. En af konsekvenserne kan blive en ensretning af det sociale arbejde.

”For eksempel er der i den sociale indsats kommet en opfattelse af, at beskæftigelse af udsatte mennesker er et magisk trylleord. En af de værste forfladigelser af det sociale arbejde, jeg er stødt på, var, da Carsten Koch (tidligere socialdemokratisk skatteminister, red.) i en konsulentrapport for Odense Kommune sidste år skrev, at beskæftigelse var løsningen på alle sociale problemer.”

”Beskæftigelse er vigtig, men at gøre beskæftigelse til det eneste mål er en forfladigelse af, hvem vi er som mennesker. Socialpolitik er også at skabe velfungerende familier og mennesker, som trives og har det godt. Det er en fattig måde at se tingene på, hvis vi kun bliver reduceret til lønarbejdere i konkurrencestaten,” mener Mads Roke Clausen.

Et af Mads Roke Clausens ønsker er at give de små foreninger bedre muligheder ved at mindske det bureaukrati, de er underlagt. Som et eksempel nævner han Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord, der har et budget på under 200.000 kroner om året.

”Foreningen udfylder et stort tomrum, for der er ofte ingen offentlig hjælp til efterladte efter selvmord. Når man ser på, hvad foreningen skal igennem af ansøgninger for at få støtte, så virker det helt urimeligt. Det er vigtigt at få en mere tillidsbaseret støtte til de små foreninger. DJØF-tyranniet må holde op. Vi har eksempler på, at en overskridelse af en budgetpost på 3000 kroner kræver en lang og indgående rapportering. Det er en skør måde at bruge de frivilliges og det offentliges tid på,” siger Mads Roke Clausen.

Han peger på, at de frivillige, sociale foreningers afgørende eksistensberettigelse er, at de kan tilbyde en hjælp, som for eksempel ensomme eller efterladte efter selvmord ikke kan få andre steder.

”Den frivillige sektor har gennem historien også været meget nyskabende på det sociale område. Vuggestuerne blev for eksempel stiftet af frivillige sociale organisationer. I dag kan vi styrke den nyskabende side, fordi vi har en mere direkte kontakt til udsatte mennesker end kommunen,” siger Mads Roke Clausen.

Udover at tale de svagestes sag mener han, at Frivilligrådet skal være en stemme for de foreninger, der har svært ved at trænge igennem i samfundsdebatten, og så skal de frivilliges talerør også være en vagthund på socialområdet.

”Den offentlige sektor er fantastisk, fordi den kan levere blandt andet sundhedsydelser og uddannelse i stor skala. Der er mange dygtige medarbejdere, men det offentlige er også sandet til i regler og procedurer. Mange mennesker har ikke kun ét problem, men mange problemer som for eksempel ledighed, misbrug eller problemer med deres børn. I forhold til at løse problemer på tværs er det offentliges indsats mindre imponerende. Det kan den frivillige sektor i langt højere grad,” siger Mads Roke Clausen.

Han afviser, at det nødvendigvis indebærer en konflikt med de traditionelle fagforeninger, når frivillige hjælper til på plejehjem eller i skoler.

”Vi ser, at for eksempel socialpædagogernes fagforening støtter, at frivillige godt kan indgå som supplement til pædagogernes indsats, hvis der er sat klare rammer op for arbejdsdelingen,” siger Mads Roke Clausen og fortsætter:

”Vi ved, at ensomhed er skadelig på niveau med at være storryger. Når de frivillige er bedst, kan de hjælpe med at opbygge netværk. Men det er vigtigt, at vi ikke har en for endimensionel måde at tænke hjælp på. Brugerne af de frivillige organisationer kan modtage hjælp, men de kan også selv blive frivillige og på den måde skabe mening i deres liv.”