Ny undersøgelse: De unge vil have kernefamilie og forpligtelser

Det ideelle forældreskab og den ideelle barndom scorer højt i den nye undersøgelse af danskernes værdier. Især de unge ønsker tydelige og stabile rammer

Af undersøgelsen fremgår det, at andelen af personer under 40 år, der ønsker sig større respekt for autoritet, er steget med næsten 40 procentpoint, fra 30 procent i 1990 til 69 procent i 2017, mens andelen af yngre, der angiver hårdt arbejde som en vigtig værdi i børneopdragelsen, er steget fra 3 til 17 procent i samme tidsrum. Arkivfoto.
Af undersøgelsen fremgår det, at andelen af personer under 40 år, der ønsker sig større respekt for autoritet, er steget med næsten 40 procentpoint, fra 30 procent i 1990 til 69 procent i 2017, mens andelen af yngre, der angiver hårdt arbejde som en vigtig værdi i børneopdragelsen, er steget fra 3 til 17 procent i samme tidsrum. Arkivfoto. Foto: Martin Sylvest Andersen / Ritzau Scanpix

Der er ikke noget, der tvinger os til at leve sammen i parforhold eller familier i dag. Og antallet af skilsmisser og væksten i antallet af folk, der bor alene, viser med al tydelighed, at danskerne da heller ikke følger tidligere generationers traditionelle livsformer.

Alligevel står parforholdet og kernefamilien stadig som ideal for mange. Og noget kunne tyde på, at vi efter årtier med fokus på frigørelse og selvrealisering netop er blevet mere optaget af tidligere tiders traditionelle dyder og nærmest længes efter fastere rammer og stabilitet.

I hvert fald viser den seneste kortlægning af danskernes værdier, der blev præsenteret for nylig under overskriften ”Usikker modernitet” – der er tale om resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse, der er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017 – at mange i dag er mere optaget af ”det ideelle forældreskab” og ”den ideelle barndom” end tidligere, og at der tilsvarende er tydelige forandringer i forhold til, hvilke værdier der i dag vægtes i opdragelsen. Især de yngste aldersgrupper fremhæver værdier som blandt andet ”hårdt arbejde” og ”respekt for autoriteter” som vigtige i opdragelsen.

Af undersøgelsen fremgår det, at andelen af personer under 40 år, der ønsker sig større respekt for autoritet, er steget med næsten 40 procentpoint, fra 30 procent i 1990 til 69 procent i 2017, mens andelen af yngre, der angiver hårdt arbejde som en vigtig værdi i børneopdragelsen, er steget fra 3 til 17 procent i samme tidsrum.

”Jeg tror, vi i et vist omfang ser et opgør med individualismen hos de yngre generationer i dag. En længsel efter noget fast og tydeligt, hvor det ikke er op til én selv at træffe alle valg. Men hvor vi har nogle klare pejlemærker, der kan hjælpe og guide os i tilværelsen, og hvor det ikke længere opfattes som undertrykkende at gøre disse tydelige for børnene,” siger sociolog og seniorforsker Karen Margrethe Dahl, der er en af forskerne bag værdiundersøgelsen og har undersøgt, hvordan danskernes syn på barndom, opdragelse og væsentlige menneskelige egenskaber har ændret sig de seneste 27 år.

Ifølge professor i sociologi, Martin D. Munk, kan man også se de unges svar som udtryk for en ”fornuftig modreaktion på den pseudofrigørelse, som Leif Panduro-generationen og siden 68’erne satte i gang. Hvor danskerne bildte sig ind, at man kunne undvære familien, men hvor nutidens unge nu begynder at reagere imod den idé,” som han formulerer det.

Martin D. Munk har i sin forskning i forandring af social mobilitet over generationer påvist, at netop familiestrukturer er afgørende for, hvor godt børn klarer sig senere i livet, og at børn fra stabile kernefamilier har mulighed for større social indkomst-mobilitet end børn, der vokser op hos enlige forældre eller i sammenbragte familier.

”Jeg forstår selvfølgelig godt, at man i sin tid gjorde op med en nogle gange undertrykkende familiemodel, hvor børn karikeret sagt skulle sidde med vandkæmmet hår og være lige så disciplinerede som hunden i kurven. Men mange af vores ulighedsproblemer i dag skyldes altså, at man opløste familien og troede, at øget individualisme og velfærdsstat kunne erstatte den. Men det var et bedrag. For netop familiens stabilitet er, udover ressourcer, ifølge forskningen det kort, der giver børn de allerbedste kort på hånden,” siger Martin D. Munk, der generelt mener, at man smed barnet ud med badevandet, da man i sin tid gjorde op med kernefamilien som bærende samlivs-ideal.

”Hele idéen bag opgøret med tidligere tiders faste rammer handlede jo om at få mere frihed til den enkelte. Men det er vigtigt at huske, at mennesket i bund og grund er et fællesskabsorienteret væsen og derfor vinder ved fællesskaber. Og i den sammenhæng får vi de bedste forudsætninger i livet, hvis vi vokser op i nære relationer med en biologisk mor og far, der elsker os. Selvfølgelig er der undtagelser, og ikke alle kernefamilier er velfungerende, lige som mange sammenbragte familier og enlige forældre gør det rigtig godt. Forskningen viser bare, at børn fra stabile familier generelt klarer sig bedre i livet end andre.”