Coronakrisen afspejler sig ikke i danskernes tro

Danskerne er i det store hele ikke mere optaget af åndelige og eksistentielle spørgsmål end før coronakrisen, viser undersøgelse. I fattige lande ses derimod en voksende interesse for religion. Når en epidemi rammer et sekulariseret land som Danmark, er det seruminstituttet, ikke Gud, man lytter til, siger professor

Noget tyder på, at coronakrisen ikke har medført en eksistentiel krise eller søgen hos flertallet af danskere, selvom det modsatte er tilfældet andre steder.
Noget tyder på, at coronakrisen ikke har medført en eksistentiel krise eller søgen hos flertallet af danskere, selvom det modsatte er tilfældet andre steder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Noget tyder på, at coronakrisen ikke har medført en eksistentiel krise eller søgen hos flertallet af danskere. I en undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har udført for Kristeligt Dagblad, svarer kun syv procent, at de under coronaepidemien er blevet mere optaget af åndelige eller eksistentielle spørgsmål. Tilsvarende er kun fire procent blevet mere optaget af kirke og kristendom.

”Det er ikke nogle store stigninger i forhold til, at det her er en krise, alle er berørt af,” siger Karen Marie Leth-Nissen, der er ph.d. i praktisk teologi og selvstændig forsker.

”Der har været en klar håndtering fra regeringen og myndighedernes side. Derfor har vi nok ikke i højere grad end tidligere behov for at blive holdt oppe af Fadervor og eksistentielle overvejelser.”

Karen Marie Leth-Nissen har dykket ned i Yougovundersøgelsen, der blevet lavet i begyndelsen af denne måned, og hun bemærker væsentlige aldersforskelle.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Pensionister er i undersøgelsen dem, der er mest tilbøjelige til at erklære sig enige i, at de er mere optaget af tro og ånd end før krisen. Det er ikke så mærkeligt, for de er som gruppe i forvejen de mest kirkeligt engagerede.”

Jeanet Sinding Bentzen, der er lektor ved økonomisk institut på Københavns Universitet, ser en tilsvarende tendens. Hun har i forbindelse med coronakrisen lavet en måling på Google-søgninger om emnet bøn over hele verden.

”Hvor der i 75 procent af verdens lande ses en stor stigning i, hvor meget mennesker søger på bøn, så er stigningen meget lav i Danmark og de andre nordiske lande,” siger hun.

Målingen udførte Jeanet Sinding Bentzen før påske og ramadan for at sikre, at fundene ikke blev mudret af religiøse højtider, så hun kunne se coronakrisens effekt.

”Tallene viser, at stigningen i Google-søgninger på religiøse ord som bøn, Gud, Allah og Buddha er større i lande med høj religiøsitet samt i lande, hvor folk er fattige, og hvor der generelt er større ulighed og usikkerhed. Derfor er det ikke overraskende, at Danmark ikke har en stor stigning,” siger hun.

Henrik Reintoft Christensen, der er lektor i religionssociologi ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, er dog lidt overrasket.

”Man plejer at sige, at der ikke er nogen ateister i skyttegrave, og på den baggrund kan man undre sig over, at der ikke er flere, som har gjort sig eksistentielle overvejelser, men måske er årsagen, at det her aldrig blev så slemt, så vi oplevede, at vi var i en skyttegrav.”

Coronakrisen er gentagne gange blevet sammenlignet med Anden Verdenskrig, når det kommer til omfanget af ændringer på samfundsplan og i det enkelte menneskes dagligdag.

”I dansk sammenhæng havde krigen heller ikke nogen stor effekt på danskernes åndelige længsel eller søgning mod kirkerne,” siger Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie ved menighedsfakultetet i Aarhus.

”De skandinaviske lande er og var forholdsvist sekulariserede, så når en epidemi rammer, er det ikke Gud, man stiller sine spørgsmål, men seruminstituttet,” tilføjer han.

I Danmark har vi en form for berøringsangst og tør ikke tale offentligt om, at vi er troende eller gør os eksistentielle og åndelige overvejelser, siger Ane Helgestad Bjerregaard, præst i Horsens Klostersogn.

”Jeg har heller ikke fået flere henvendelser fra sognebørn, der gerne vil have sjælesorgssamtaler, end jeg plejer. Men når jeg så ringer rundt til mennesker i sognet, viser det sig, at de faktisk har en del at sige. Det troede de bare ikke, de kunne tillade sig at belemre præsten med. Og det er jo en misforståelse. Det er vi her også til.”

Hos ”Sjælesorg på nettet” – et folkekirkeligt tilbud, hvor man kan chatte med præster – oplever man dog i denne tid en større tilstrømning. Det fortæller daglig leder Pernille Hornum, der har trukket tal for perioden den 12. januar til den 20. februar og igen fra den 12. marts til den 20. april.

”I den første periode fik vi 202 henvendelser, og i den anden fik vi mere end dobbelt så mange, nemlig 420. Henvendelserne falder overordnet i to kategorier: Dem, der er plaget af frygt og usikkerhed, og dem, der gennem længere tid har gået med nogle store eksistentielle spørgsmål, som nu kommer op til overfladen.”