Vi stemmer ikke om substans, men om tillid

Ifølge eksperter har politikere og medier opgivet at formidle detaljerne i den EU-aftale, vi skal stemme om. I stedet bliver det en afstemning om, hvorvidt vi tør stole på de folkevalgte

EU-afstemningen bliver - som ofte før - et spørgsmål om, hvorvidt befolkningen har tillid til, at de folkevalgte lægger kortene åbent frem, mener Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
EU-afstemningen bliver - som ofte før - et spørgsmål om, hvorvidt befolkningen har tillid til, at de folkevalgte lægger kortene åbent frem, mener Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Selv garvede politikere bliver lidt usikre i mælet og støtter sig ekstra til papirer og juridiske rådgivere, når der skal redegøres præcist for de 22 ud af i alt 50 EU-retsakter, som Danmark lige nu er undtaget fra, men som et ja den 3. december vil give Folketinget mulighed for at lade gælde i Danmark.

Plus de mulige fremtidige retsakter, som de folkevalgte efterfølgende også vil kunne tilslutte sig på Danmarks vegne.

Men det er heller ikke substansen i den tilvalgsordning, som et folketingsflertal gerne vil erstatte det danske retsforbehold med, der spiller den afgørende rolle for vælgerne. I stedet bliver EU-afstemningen - som ofte før - et spørgsmål om, hvorvidt befolkningen har tillid til, at de folkevalgte lægger kortene åbent frem.

Det siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

”Problemet er, at selve substansen, vi stemmer om, bliver for teknisk til at kunne forklares, og så kommer afstemningen til at handle om noget andet. Om vælgerne kan stole på politikerne, eller om der er en elite, som prøver at snøre borgerne,” siger Marlene Wind.

Hun tilføjer, at selvom det logisk set ikke burde vække stor modstand, at der åbnes for fælles europæisk regulering inden for eksempelvis forureningsbekæmpelse og konkurrenceret, så er ja-sidens problem, at man i mange år har været uærlige om, hvor omfattende et samarbejde Danmark var på vej ind i.

”Meget af det, der samarbejdes om, er til stor gavn for danskerne, men danske regeringer har gennem tiden været ubegribeligt dårlige til at lægge tingene ærligt frem. Det har gjort det let for nej-siden at spille på fortællingen om, at de skiftende regeringer har snydt befolkningen,” siger Marlene Wind, som tilføjer, at der desuden er flere fortilfælde på, at en EU-afstemning kan give bagslag for en regering.

Derfor kan der af indenrigspolitiske årsager let opstå ”Christiansborg-fnidder” mellem partier, der ellers begge støtter et ja, på bekostning af substansen.

Men ifølge Søren Dosenrode, EU-forsker og professor ved Aalborg Universitet, er det ikke kun politikernes uklarhed og fnidder, der gør det i forvejen meget komplicerede EU-stof endnu sværere at finde rede i. Han mener, at befolkningens vildrede og mistillid i EU-spørgsmål næres af danske avisers og især tv's ”katastrofalt dårlige dækning af EU's hverdagspolitik”:

”Vi hører om EU's kriser, men ikke om de mange hverdagsbeslutninger, der træffes. Bare inden for den sidste uge har EU foreslået, at arbejdstageres rettigheder og miljø skulle inddrages i en frihandelsaftale med USA. Det har man slet ikke talt om herhjemme. Hvis vi ser på tysk tv, så har de meget ofte den mere hverdagsagtige vinkel på EU,” siger han.

Den 3. december skal vi stemme JA eller NEJ til, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning. Et JA vil være et ja til i hvert fald 22 EU-retsakter. Hvad går de ud på?

Klik på opslagstavlen