Vi stempler ind og ud af nye fællesskaber

Ideologiske fællesskaber er i vækst. Danskerne finder sammen i byhaver og køber aktier i etiske banker. Ifølge forsker er tendensen resultatet af et samfund i opløsning. De nye fællesskaber er kortsigtede, men fyldt med kraftfuldt engagement, mener livsstilsekspert

Samtalesalon i H.C Ørstedsparken
Samtalesalon i H.C Ørstedsparken. Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Denmark.

Danskerne har altid dyrket foreningslivet. Det nye er, at vi opsøger fællesskaberne med et tidsbegrænset engagement, der tilpasses vores hverdag. Og et kendetegn for de nye fællesskaber er, at det de ofte har en ideologisk horisont.

Landet over er den type fælleskaber i vækst. For eksempel fødevarefællesskaberne i Køge og Aarhus, hvor man køber ind fra lokale landbrug, melder om fremgang. Foreningen Praktisk Økologi, hvis formål det er at udbrede en bæredygtig livsstil, får nye medlemmer hver eneste dag og forventer 500 nye i 2014, fortæller Trine Krebs, der er formand for bestyrelsen. Ifølge Dansk Bygningsarv bliver også økologiske fælleshaver stadig mere udbredte, og selv i den fina nsielle sektor spirer tanken om at være sammen med en ideologisk fællesnævner. Det bæredygtige pengeinstitut Oikos er et andelsfællesskab, der kombinerer bankvirksomhed i Danmark med mikrolån til tredjeverdenslande, oplever en klar stigning i antallet af medlemmer. På fire år er medlemstallet steget fra 1300 til 2000.

Opblomstringen af nye ideologiske fællesskaber hænger sammen med samfundsudviklingen siden murens fald, mener Henrik Jensen, lektor ved institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitetscenter. Danmark er blevet et massesamfund, hvor vi har tabt fornemmelsen for, hvad der er op og ned, siger han.

Vi søger dybest set efter mening og fornemmelsen af at være medlem af noget, som giver identitet. Disse fælleskaber fylder ikke alt i vores hverdag, men er blevet en del af det moderne menneskes forsøg på at sample sig frem til en mening.

LÆS OGSÅ: Foreninger skaber større lykke

Samfundet er blevet så diffust, at vi søger ind i mindre og mere veldefinerede fællesskaber, mener Henrik Jensen og peger på den stigende søgning til loger som et eksempel på, at små fællesskaber bliver attraktive igen.

Vi søger de små fællesskaber, fordi de virker mere overskuelige. Det svarer til, at man som religiøst søgende vælger et mindre forum frem for folkekirken, siger Henrik Jensen og påpeger, at fænomenet hører med til vores epoke.

1960,erne var meget politiske, 80erne var individualiserede og fra 90erne begynder fornemmelsen af forskelsløshed. Jeg tror, at murens fald betyder meget i den sammenhæng. Den kolde krig holdt folk indenfor visse rammer. Vi søger sammen med folk, der minder om os selv, fordi det giver tryghed i et samfund, der er præget af manglende sammenhængskraft.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus betragter fænomenet som en modtendens til en hverdag, der er præget af travlhed og teknologi. Vi drømmer nemlig altid om det, vi har for lidt af.

Fællesskaberne er iscenesat som en modkultur. Vi har hele tiden travlt og så opstår der modreaktioner mod den hæsblæsende, internetbaserede virkelighed. Det er der ikke noget nyt i. Med bybierne søger vi tilbage til det naturlige, fødevarefællesskaber er et opgør med den globaliserede forbrug og smid-væk kultur.

LÆS OGSÅ: Fokusér på fællesskab i de voksende byer

Det er især det uforpligtende, der adskiller de nye fællesskaber fra den traditionelle danske foreningstradition, mener Christine Feldthaus

Når man dansede folkedans eller gik til håndbold gjorde man det fra man blev født til man døde, ikke kun i 20 minutter. Foreningslivet før i tiden var meget mere stabilt og traditionsbundet. De nye fællesskaber er mere pop-up-orienterede, nogle vi zapper rundt mellem.
Men en forening, der opstår af et konkret behov og lukker igen, når behovet er opfyldt, kan rumme masser af kraft og forandringspotentiale."

Det behøver ikke være et tab for fællesskabet, at du kan komme ud igen. Det giver en større frihed og uro, men det bidrager også med forandring, fordybelse og kraft. I dag opstår en forening i højere grad for at løse en bestemt opgave, siger Christine Feldthaus.

Det er nogle af de initiativer, Nadja Pass har stået bag, et godt eksempel på. Hun står blandt andet bag Borgerlyst, der arbejder for at styrke handlekraften blandt danske borgere.

Vores hverdag har ændret sig. Det er ikke sikkert, man har tid til at sidde i en bestyrelse i to år eller træne i fodboldklubben tre dage om ugen, men derfor kan man godt have lyst til at engagere sig. Vi vil gerne lave spontane løsninger, der ikke behøver være enten eller.

Nadja Pass ser det som en værdi, at fællesskabet er spontant.

Det handler om at udvikle muligheder for et engagement, hvor man kan stemple ind og ud.