En større og større del af vores dag bliver brugt i selskab med os selv.
Tendensen har for nylig været behandlet i flere amerikanske undersøgelser, senest i et nyt studie der bygger på tal fra den årlige amerikanske tidsforbrugsundersøgelse, American Time Use Survey. Den viser, at amerikanerne i dag bruger 49 procent af fritiden alene, mens tallet i 2003 var 44 procent.
Der findes ingen tilsvarende måling i Danmark, men socialpsykolog Torben Bechmann Jensen fra Københavns Universitet ser også herhjemme en tendens til, at vi er mere alene.
"Absolut! Flere af os er enten frivilligt eller ufrivilligt alene. Sidste år oversteg singlehusstande for første gang alle andre former for husstande i Danmark. En anden indikator er cola'er (couples living apart, red.), som det hedder, når man danner par, men ikke bor sammen," siger han.
Mens det er velbeskrevet, at mange ældre uden for arbejdsmarkedet ofte er alene, er personer i arbejdsstyrken et eksempel på en anden gruppe, der nu har fået mere alenetid. Sådan lyder det fra Andreas Lieberoth, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
"Under corona lærte vi, at man sagtens kan arbejde hjemme og være lidt i fred fra de distraktioner, der også kan være på en arbejdsplads. Der er opstået en ny måde at være til i hverdagslivet på, som giver mulighed for at være mere alene, hvis det er det, man trives med," siger han.
Den mest omfattende og nyeste undersøgelse af, hvordan danskerne bruger deres tid, blev lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2018. Den viste, at danskerne på en gennemsnitlig ugedag bruger én time og et kvarter på såkaldt aktiv fritid. Det dækker blandt andet over frivilligt arbejde og motion, som oftest foregår i selskab med andre. Til gengæld bruger hver dansker omkring fem timer om dagen på passiv fritid som eksempelvis at se tv, læse og være på internettet.
Netop de sociale medier har forstærket det faktum, at man kan have kontakt med andre, selvom man fysisk er alene, mener Andreas Lieberoth.
"I nogle af de store undersøgelser, vi lavede under corona, kunne man se, at dem, der var isolerede, alligevel var i kontakt med andre mennesker telefonisk, på sms og de sociale platforme. At man ikke nødvendigvis bruger meget tid sammen med andre, betyder ikke, at man ikke har en fælles relation. Nogle mødes en gang om ugen for at spille brætspil, andre spiller måske Wordfeud med venner og familie over telefonen. Og der er vi måske lidt for hurtige til at sige, at den alenehed, hvor vi spiller med andre over telefonen, er forkert," siger han.
Alle mennesker har dog et socialt behov.
"Det er en myte, at man ikke har et socialt behov, hvis man er meget indadvendt. Men man skal passe på med at antage, at man automatisk er ulykkelig, bare fordi man er meget alene," siger Andreas Lieberoth.
Efter corona er der mange, der har fået lov til at dyrke deres introverte selv, siger forskeren:
"Andre har desværre afvænnet sig det sociale samvær lidt, og de har i dag sværere ved at komme ud af døren. Det er blevet lidt for nemt at sidde helt stille derhjemme," siger forskeren.
Det, at det er en forudsætning, at man skal være sammen med andre, er på retur, mener Torben Bechmann Jensen.
"Det er blevet svært at lave aftaler selv med gode venner, for der kan altid vise sig noget andet. Det er en af de ting, som de sociale medier har skubbet til," siger Torben Bechmann Jensen, som sammenfatter de sociale medier sådan her:
"De sociale medier er ikke en genvej, det er en omvej, hvis man ikke i forvejen er god til at knytte sociale kontakter."
Faktisk mener Torben Bechmann Jensen, at alle i dag er potentielt ensomme:
"De livsvidner, der tidligere var klar til at samle én op, hvis man tabte meningsfuldheden, er blevet færre."
Svend Aage Madsen, mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet, har ikke set danske undersøgelser af, hvem der tilbringer mest tid alene. Men forskning viser, at tre gange så mange danske mænd som kvinder fortæller, at de ikke har nogen at snakke med. Blandt ufaglærte er tallet 20 procent, og for mænd uden for arbejdsmarkedet er det 25 procent.
"Der er ingen tvivl om, at den ensomhed og sårbarhed, som det medfører at være meget alene, findes i høj grad blandt danske mænd," siger Svend Aage Madsen, der pointerer, at det er en stigende tendens.
"Der er kommet et større uddannelsesmæssigt skel mellem mænd og kvinder, hvor de kortuddannede mænd bliver efterladt på perronen. Deres type arbejde forsvinder, og de mister status. Og en eller anden form for status er nødvendig for at komme i et parforhold og danne familie," siger Svend Aage Madsen.
Der er en tydelig sammenhæng mellem manglende nære relationer og en række fysiske og psykiske lidelser, fortæller Svend Aage Madsen. Når mænd er alene, handler det oftest om, at de for det meste er dårligere til at pleje sociale relationer.
"I mange nye parforhold er det i løbet af ingen tid kvinden, som tager sig af alle arrangementer og indbydelser til dåb, konfirmation, bryllup og fødselsdag – også til hans familie. Kvinder behøver heller ikke have store instrumentelle aftaler, når de mødes. De siger bare: 'Skal vi ikke ses?', og så mødes de og snakker om, hvordan de har det, og hvordan det går," siger Svend Aage Madsen:
"Hvis en mand spørger en anden mand om at ses, vil han typisk svare: 'Om hvad?', fordi mænd i højere grad har brug for noget at samles om."