Prøv avisen

Viborg opruster i kamp for det lokale museum

En hel afdeling fortæller om kirkernes og klostrenes Viborg. Kirken spillede i middelalderen en dominerende rolle i byens liv, indtil Reformationen brød ud, og 12 sognekirker blev nedrevet i forsommeren 1529. Viborg har været bispeby siden 1060. Foto: Anne Mette Kleis-Kristoffersen.

Moderne tider Mens debatten raser i den danske museumsverden, åbner Viborg Museum tidligere Viborg Stifts-museum i morgen en ny permanent udstilling, hvor tidens nyeste teknologi er taget i brug

Lokalsamfundet forarmes, hvis museet forsvinder. Selvom Danmark er et lille land, er det en misforståelse at tro, at vi kan klare os med få store museer.

Jeg mener, vi får et fattigere Danmark, hvis vi satser på det. Museerne er med til at give lokalsamfundet identitet og hjælper os til at huske vores historie, og den er forskellig fra Thyborøn til Viborg, eller fra Viborg til København. De nuancer risikerer vi at miste ved en centralisering, siger museumschef Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum.

LÆS OGSÅ: Kunst i underverdenen

Museet i den midtjyske bispeby det tidligere Viborg Stiftsmuseum, der nu har skiftet navn i overensstemmelse med museets nutidige dækningsområde er et af Danmarks ældste kulturhistoriske museer. I morgen fejrer det sit 150 års jubilæum med åbningen af en ny permanent udstilling, som har været fem år undervejs og kostet fem millioner kommunale kroner.

Åbningen af den nye udstilling, som omfatter hele museet, sker lige midt i den debat, der i øjeblikket raser i den danske museumsverden, og som også har været omtalt i Kristeligt Dagblad.

Debatten tog fart, da daværende kulturminister Carina Christensen (K) i 2009 lancerede sin plan om museumsfusioner, som har vakt bekymring i Organisationen Danske Museer, der frygter, at økonomiske overvejelser vil komme til at ramme mangfoldigheden i den danske museumsverden. Kulturminister Per Stig Møller (K) har siden forsøgt at berolige, hvilket dog ikke har elimineret frygten. I Danmark findes omkring 720 museer.

Det er jo helt afgørende, at den lokale historie fortælles i det område, hvor den har fundet sted, og det er samtidig her, man samler ekspertisen og forskningen inden for den lokale historie, fastslår Henning Ringgaard Lauridsen.

Hver egn har sin særlige historie. I Viborg for eksempel fylder industrialiseringen ikke ret meget. Det gør embedsmændene derimod. Viborg blev en by, som i høj grad blev præget af etaterne og embedsmændene, fra stiftamtmanden og nedefter.

Toppen af byens embedsmænd fra slutningen af 1800-tallet skåret i træ i naturlig størrelse efter deres forlængst afdøde modeller er samlet til aftenselskab hos stiftamtmanden i Viborg Museums nye permanente udstilling. Iklædt de rigtige uniformer, som hørte til embederne dengang, drøfter de bysladder og de seneste politiske udviklinger, mens damerne i smukke aftenrober er samlet omkring klaveret. Træder man hen til de ærværdige og alvorligt udseende herrer, får man takket være nutidens teknik lov til at lytte til samtalerne.

Den nye permanente udstilling i Viborg er museets bud på, hvordan fremtidens museumsformidling skal se ud i en tid præget af diskussioner og opbrud i museumsverdenen og en understregning af, at lokalmuseet i høj grad også kan være med og leve op til tidens krav til formidling, hvor den nyeste avancerede teknologi er taget i brug i samarbejde med animatorer og teater-, lys- og lydfolk.

Fortællingerne er kommet i øjenhøjde med publikum, som kan opleve, høre og dufte byens og egnens historie, siger museumschefen.

Lukkede montrer og lange tekstplancher er nedprioriteret til fordel for åbne interiører og de nye tekniske virkemidler, som bringer besøgende endnu tættere på historien.

Et af den nye udstillings højdepunkter er en unik installation, der ved hjælp af en model over byen og lys og animationsfilm genfortæller biskop Johannes Trellunds beretning om Viborgs brand i juni 1726, hvor hele den indre by, inklusive domkirken, gik op i flammer i løbet af to dage. Over 270 husstande i alt omkring 2000 mennesker blev berørt.

Det var en katastrofe af et omfang, som kan sammenlignes med de tsunamier, vi har oplevet i vores tid, eller jordskælvet i Haiti, og på dette tidspunkt var der endnu ingen brandassurance.

På installationen ser man ved hjælp af lyseffekter, hvordan ilden breder sig til hele bykernen, mens biskoppens chokerede beretning læses, og man hører borgernes desperate klageråb, mens deres huse fortæres af de knitrende flammer.

Branden i 1726 kom for de næste århundreder til at sætte det endelige punktum for Viborgs velstand efter 100 år, hvor krige og ulykker skabte stilstand og tilbagegang i den ellers så driftige by. Den mistede samtidig med enevældens indførelse sin historiske status som det jyske samlingspunkt, hvor de danske konger gennem århundreder var blevet hyldet og indsat i deres embede. Præcis derfor måtte Knud den Store i 1020 omkring Viborg med sin hird for at sikre sig tronen, og det har i vores tid givet arkæologerne ved Viborg Museum mange gode fund af deres efterladenskaber ved Søndersø.

Blandt andet fandt man her resterne af en smedje, som nu er genopbygget og indgår i museets nye udstilling, hvor man også kan fremvise resterne af noget så unikt som en skjorte fra vikingetiden.

En hel afdeling er helliget kirkernes og klostrenes Viborg, hvor også figurer og inventar fra Karup Kirke datidens store valfartskirke er udstillet.

Viborg har været bispeby fra 1060, og på en model af Viborg kan man danne sig et indtryk af, hvor domineret byen har været af kirker og klostre i middelalderen, inden byens borgere tog forskud på Reformationen og i en førreformatorisk rus i forsommeren 1529 brutalt nedrev ikke færre end 12 sognekirker.

Formentlig er en af forklaringerne på den brutale fremfærd over for kirkebygningerne, at man ikke ville risikere en tilbagerulning af begivenhederne, så den katolske kirke fik sin magt tilbage, mener middelalderarkæolog Jesper Hjermind, Viborg Museum, men samtidig var der også gode kontante gevinster at hente for den enkelte borger, som fik lov til at genbruge materialerne fra de nedrevne kirker til eget byggeri.

Det er forklaringen på, at man stadig rundt i Viborg kan finde bygningsrester af de 12 kirker i almindelige borgerhuse, og endog et cykelskur med kirkekvadre som bagvæg.

Viborg Museums ældste genstand er et pileskaft fra ældre stenalder, og med den nye udstilling er der lagt op til en tidssvarende tidsrejse gennem tusinder af år, helt frem til i dag, formidlet gennem tidens pædagogiske udstillingsprincipper og teknologi. I hele sin opbygning er udstillingen et argument for, hvorfor lokalmuseerne, ifølge Henning Ringgaard Lauridsen, bør bevares og værnes mod øget specialisering og stordrift, for historien, der belyses, kædes hele tiden sammen med den lokale historie, som den har udspillet sig i og omkring Viborg fra stenalder til computertid.

Det har været det overordnede princip, så derfor er det danmarkshistorien set fra Viborg, den besøgende her præsenteres for. Historien om den midtjyske bispebys op- og nedture, fra driftig middelalder til katastrofen i 1726, og i nyere tid en nu også overstået fase som garnisionsby, frem til nutidig status som hovedstad i Region Midtjylland.

steens@k.dk

Et kig ind i museets nyind-rettede oldtids-afdeling, der går tilbage til år 11.000 før Kristi fødsel og rummer museets ældste genstand, et pileskaft fra ældre stenalder. Foto: Anne Mette Kleis-Kristoffersen.
Den unikke installation, der levendegør Viborgs Brand i 1726, er blevet til i samarbejde med animatorer, modelbyggere og teater-, lyd- og lysteknikere. - Foto: Anne Mette Kleis-Kristoffersen.
Viborg Museum er med sin nye permanente udstilling kommet på højde med tidens krav om oplevelse, drama og sansning af fortiden. - Foto: Anne Mette Kleis-Kristoffersen.