Mor til død Syrienkriger: Victor var en dejlig dreng, der for vild

Den 21-årige Victor Kristensen var som barn en glad dreng, der voksede op i et trygt miljø i Aarhus. Men som teenager begyndte han at komme i Grimhøjmoskéen, og for to år siden døde han på slagmarken i Irak. Siden har hans mor forsøgt at finde svaret på, hvorfor han sluttede sig til Islamisk Stat

”Jeg ved, at min dreng altid har været en god dreng. Jeg kan hverken forstå eller acceptere det, han gjorde. Victor havde en familie, der elskede ham. Alligevel gik det galt,” fortæller den 52-årige sygeplejerske Lone Kristensen, der i denne uge udgav bogen ”Victors Valg”.
”Jeg ved, at min dreng altid har været en god dreng. Jeg kan hverken forstå eller acceptere det, han gjorde. Victor havde en familie, der elskede ham. Alligevel gik det galt,” fortæller den 52-årige sygeplejerske Lone Kristensen, der i denne uge udgav bogen ”Victors Valg”. . Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Islamisk Stats sorte flag er placeret i baggrunden, da den bevæbnede og blonde 21-årige dansker Victor Kristensen bliver filmet sammen med to andre mænd i en propagandavideo optaget i Irak.

”Brødre og søstre i Danmark. Jeg opfordrer jer til at emigrere for Allah” lyder det fra Victor på dansk. Han fortsætter på arabisk:

”De troende, de der udvandrer, de der udfører jihad for Guds skyld med deres penge og deres sjæle, har den højeste stilling hos Gud.”

Kort tid efter gør Victor Kristensen alvor af sine ord om hellig krig, da han deltager i en selvmordsaktion for Islamisk Stat (organisationen hed på det tidspunkt Isil, red.) i Irak.

Mere end to er gået, siden Lone Kristensen den 26. november 2013 om aftenen modtog en sms fra en irakisk mobiltelefon med beskeden om, at hendes søn var faldet som martyr. I går udkom bogen ”Victors Valg”, hvor hun fortæller om de seneste år.

”Bogen kommer, fordi jeg virkelig har haft en indre lyst til at fortælle om Victors historie. Jeg ville fortælle om min dejlige dreng, som havde det så svært. Jeg var vidne til hans problemer på sidelinjen, men jeg kunne ikke hjælpe ham med at finde det fællesskab, han ønskede sig allermest på jorden. Han ledte efter nogen, der kunne acceptere ham 100 procent, som han var. Det var en meget grundlæggende følelse hos ham, at han ikke hørte til nogen steder,” fortæller den 52-årige Lone Kristensen, der er skilt fra Victors far og bor i Tilst lidt uden for Aarhus.

Victor Kristensen voksede op i en villa på Blåmejsevej i Aarhus. Han havde en ubekymret barndom. Hans far var marketingchef. Hans mor arbejdede som sygeplejerske på deltid og tog al den børnepasningsorlov, hun kunne, for at have så meget tid som muligt sammen med Victor og hans lillesøster. Victor var en glad, social og følsom dreng, der spillede fodbold. 

Men tingene ændrede sig, da han blev teenager. Han blev gradvist mere indelukket og isolerede sig på sit værelse, hvor han spillede computer. Han pjækkede ofte fra skole. Trods problemerne oplevede Lone Kristensen, at det var vanskeligt at få hjælp. På et tidspunkt blev han flyttet til en privatskole, og som 14-årig fik han diagnosen ADD, en opmærksomhedsforstyrrelse beslægtet med ADHD. 

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Hans liv ændrede sig, da han i 2010 kom på Alléskolen i Aarhus, som er en skole for unge med særlige behov. Her mødte han en ung muslimsk elev, der introducerede ham til islam. Kammeraten tilbød Victor at tage ham med til Grimhøjmoskéen, der er kendt for sin yderligtgående fortolkning af islam. På det tidspunkt kendte hans mor intet til hans religiøse vækkelse. 

”Victor var meget optaget af sport, sund livsstil og filosofi. Han var søgende og tænkte i den periode meget over livets store spørgsmål,” fortæller Lone Kristensen. Familien følte, at han manglede et fællesskab. Han tog derfor på idrætshøjskole, og opholdet blev en succes. I december 2011 flyttede han tilbage til Aarhus, hvor han begyndte på teknisk skole.

”Alt tegnede godt. Han stod selv op om morgenen og gik meget op i sin uddannelse,” fortæller Lone Kristensen. På samme tid blev han også stadig mere religiøs muslim. Han brugte meget tid på at læse Koranen og lod sig omskære.

”I begyndelsen tænkte jeg, at bønnen og de religiøse regler gav Victor ro og faste rammer. Jeg er ikke i tvivl om, at Victor blev tiltrukket af fællesskabet. I moskéen blev han accepteret, som han var. Det var en stor sorg for ham, at han havde et psykisk handicap og ikke kunne følge sine barndomsvenner fra folkeskolen til gymnasiet. Nu kom han ind i et fællesskab på Grimhøjvej, der bare tog imod ham med åbne arme. Han var altid en dreng, der gik 200 procent op i det, han gjorde, ” fortæller Lone Kristensen.

Tingene tog en ny drejning, da Victor Kristensen i foråret 2012 fortalte, at han var sprunget fra sin studieplads på teknisk skole for at rejse til en koranskole i Kairo. Den 2. juni 2012 forlod han Danmark for ikke at vende tilbage.

Lone Kristensen besøgte sin søn i Kairo en gang. Det var sidste gang, hun så ham. Den 10. marts 2013 modtog hun et afskedsbrev fra Victor. Han skrev, at han aldrig mere ville vende hjem, og at han ville leve og dø for Allah. En måned senere fandt hun ud af, at han var rejst til Syrien. 

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Lone Kristensen og Victors far mødtes med repræsentanter for Grimhøjmoskéen for at finde ud af, om de på den måde kunne komme i kontakt med Victor. De talte flere gange med moskéens imam Abu Bilal, der kendte Victor og sagde, at han betragtede den unge konvertit som sin søn. Men han kunne ikke hjælpe. De blev desuden en del af et netværk for forældre til aarhusianske syrienfarere. 

”Jeg var afmægtig, og på det tidspunkt var der ingen hjælp at hente hos myndighederne. Vi stod alene som forældre med en dreng, der befandt sig det farligste sted i hele verden, og hvis højeste ønske var, at hans mor skulle konvertere til islam. Den støtte, vi fik, kom udelukkende fra personer, som vi selv opsøgte,” fortæller Lone Kristensen.

Nogle måneder senere ringede Victor selv. Han talte ikke meget om, hvad han foretog sig, men derefter havde Lone Kristensen kontakt med sin søn hver anden uge. Hun opsøgte Wahid Khalil fra forældrenetværket. Han er far til to syrienfarere, hvoraf kun den ene er vendt hjem igen. 

Wahid Khalil rejste i 2013 til Syrien for med hjælp fra en tyrkisk journalist at finde Victor. De ville overtale ham til at rejse hjem. Men det lykkedes ikke at finde ham. 

Efter længere tids tavshed fik Lone Kristensen pludselig en opringning fra Victor den 26. november 2013 klokken 13. Hun prøvede at overtale ham til at forlade Syrien, men han svarede blot, at han elskede hende, og at hun ikke skulle være ked af det. Samme aften modtog hun en sms, der fortalte, at Victor var blevet martyr. Han var blevet meldt dræbt som selvmordsbomber i et angreb mod den irakiske hær nord for Bagdad.

Midt i den store sorg forsøgte Lone Kristensen at finde ud, hvad Victor havde foretaget sig i Syrien og Irak. Hun kontaktede også en muslimsk bekendt til Victor. Han forlangte 30.000 kroner for at give oplysninger om det sted, hvor Victor døde.

De seneste to år har Lone Kristensen igen og igen spurgt sig selv, hvorfor den følsomme dreng fra det trygge middelklassehjem skulle ende som selvmordsbomber. Året efter Victors død inviterede hun en gruppe kammerater fra Møllevangsskolen til sit hjem. De fortalte om den mobbekultur, som var blevet udviklet i klassen. Victor var blevet et af mobbe-
ofrene.

Hun har også brugt kristendommen i sin søgen efter et svar. På en kommode i sit hjem har Lone Kristensen et billede af Victor og en Jesusfigur, der holder et lam i favnen.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

”Victor var bare et vildfarent lam, en sårbar dreng, der havde så meget godt i sig, men for vild. Han var også en dreng, der efterhånden var svær at hjælpe, fordi han isolerede sig, Jeg kan hverken forstå eller acceptere det, han gjorde, og jeg har kun foragt over for Islamisk Stat. I dag er det gået op for de fleste, at de nådesløst bruger usikre unge sjæle til at føre deres beskidte krig. Victor havde en familie, der elskede ham. Alligevel gik det galt. Jeg tænker, at vi skal trække de unge mennesker, som har det svært, ind i fællesskabet. Hvis unge har det svært i skolen, så er det hele klassens og skolens problem,” siger Lone Kristensen.

Politikere vil gøre det lettere at straffe syrienkrigere, men Lone Kristensen understreger, at de unge også har brug for hjælp.

”Jeg vil ikke tale på alles vegne, men jeg ved, at min dreng altid har været en god dreng. Han forandrede sig og lød som en grammofonplade. Han var ikke rask. De unge, der er faret så meget vild, skal have hjælp til at komme tilbage til samfundet.”

På spørgsmålet om, hvordan forældre til konvertitter kan undgå, at deres børn bliver radikaliserede, svarer Lone Kristensen:

”Man skal i hvert fald gøre noget hurtigt, inden de unge kommer for langt ud. Det er også vigtigt med medieopmærksomheden. Da Victor tog til Syrien, var jeg en novice, og jeg kendte ikke begreberne salafist eller jihadist. Salafisterne skal stoppes, og samtidig må de moderate fremlægge deres version af islam.”