Videnskabelig landvinding eller etisk glidebane? Fire iagttagere om grisehjertet, der nu lever i et menneske

En amerikansk mand har som den første i verden fået transplanteret et hjerte fra et genmodificeret svin med succes - i hvert fald i første omgang. En hjertepatient, en bioetiker, en hjertelæge og en teolog reagerer her på den teknologiske sensation

En 57-årig amerikaner fik i sidste uge indopereret et svinehjerte, der er genmodificeret for at sikre, at det ikke bliver afstødt. Transplantationen er en fantastisk nyhed, mener en læge og en hjertepatient, mens dyreetiker ser en række etiske udfordringer i kølvandet på operationen.
En 57-årig amerikaner fik i sidste uge indopereret et svinehjerte, der er genmodificeret for at sikre, at det ikke bliver afstødt. Transplantationen er en fantastisk nyhed, mener en læge og en hjertepatient, mens dyreetiker ser en række etiske udfordringer i kølvandet på operationen. .

Amerikanske kirurger indopererede forleden et hjerte fra et genmodificeret svin i en amerikansk mand på 57 år. Operationen, der blev gennemført fredag i sidste uge, er den første af sin slags i verden og viser, at et hjerte fra et dyr kan overleve i en menneskekrop uden at blive afvist - i hvert fald med det samme, lyder det i en udtalelse fra University of Marylands medicinske afdeling. Grisen var blevet genmodificeret for at sikre, at hjertet ikke blev afstødt af mandens krop. 

Reaktionerne på indgrebet er forskellige - for er det videnskabelige gennembrud samtidig en etisk glidebane? Her fortæller en hjertepatient, en bioetiker, en hjertelæge og en teolog, hvad de tænker om den seneste medicinske landvinding. 

Stinne Madsen, fik en hjertetransplantation for to år siden

Stinne Madsen er 47 år og bor i Randers.
Stinne Madsen er 47 år og bor i Randers. Foto: Privatfoto

Hvad er din umiddelbare reaktion, når du hører, at der er et menneske, der har fået  indopereret et grisehjerte?

"Jeg synes, det er vildt, at der er ved at ske en så stor udvikling inden for forskningen. Når alt kommer til alt, er det jo lige meget, hvor ens hjerte kommer fra, hvis bare det fungerer. Jeg ved heller ikke, om mit hjerte er fra en mand eller en kvinde, eller om det er fra en dansker eller en fra udlandet. Hvis det her viser sig at være en åbenbaring inden for forskningen, skal man jo bare være glad for, at man får en ekstra chance.

Det her er vigtigt, fordi der er så mange på verdensplan, der lige nu har brug for at modtage et nyt organ. Jeg ved, at man før har eksperimenteret med noget af det samme før, hvor det ikke kunne lade sig gøre, blandt andet fordi grisens krop ligger vandret, mens mennesket står oprejst. Man ved jo heller ikke endnu, hvor lang tid dette grisehjerte faktisk kan holde, men hvis det kan lade sig gøre - også på længere sigt - er det jo fantastisk."

Ville du selv modtage et svinehjerte?

"Hvis jeg havde fået en dødsdom, ville jeg nok have gjort det for forskningens skyld. Hvis det viste sig at være en succes, ville jeg jo have hjulpet forskningen. Da jeg selv stod og ventede på at få et nyt hjerte, havde jeg planlagt min egen begravelse og var meget psykisk presset over uvisheden. Der gik to år, før jeg fik min hjertetransplantation, og jeg har fået at vide, at hjertet kan holde i omkring 12-14 år - og jeg har snart haft mit i to. Hvis man kunne bruge grisehjerter til mennesker, ville det også betyde, at folk ikke skulle vente så lang tid på at få en hjertetransplantation."

Mickey Gjerris, teolog og lektor i bioetik ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Foto: Leif Tuxen

Hvad er din umiddelbare reaktion på indgrebet?

"Jeg tænkte først, at det var da pudsigt, for jeg skrev netop ph.d.-afhandling for 20 år siden om transplantationer med dyreorganer ud fra K.E. Løgstrups syn på dyr og natur. Og det er så først nu, at det virkelig sker; efter så mange år, hvor forskere har sagt, 'nu sker det', så er der lige pludselig nogen, der kan og gør det. Først og fremmest er det jo en stor succes videnskabeligt. Hvis det virker, er det et stort fremskridt for hjertepatienter.” 

Hvordan ser du på det med etiske briller?

"Der er et spørgsmål om sygdomme, der kan overføres fra grisens genom som en blind passager, og som måske kan udvikle sig hos mennesker. Man kan muligvis redde det enkelte menneske, men måske skaber man samtidig en ny epidemi. Vi har jo allerede bøvl med sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker.”

Hvor står grisen i dette indgreb?

"Dette er endnu et skridt i menneskets tilgang til verden, dyrene og naturen som ting, vi bare kan bruge og bygge om som en ressource til at gøre vores liv bedre og nemmere. På den anden side så accepterer vi jo flæskestegen, og man kan sige, at man i dette tilfælde har en bedre begrundelse til at bruge et dyr, end når man tilbereder en steg.

Det er også med til at nedbryde skellet mellem menneske og dyr. Hvad sker der, når man går rundt med et hjerte fra en gris? Hjertet er jo et særligt og symbolsk organ, så hvad gør det ved den person mentalt? Det får vi at se. Det gælder også den anden vej, for hvad betyder det, når vi sætter eksempelvis hjerneceller fra mennesker ind i mus. Vi ved det ikke. Der sker noget med grænserne mellem, hvad vi er for væsener, når vi blander kroppe." 

Niels Jørgen Cappelørn, professor emeritus i Søren Kierkegaards Studie ved Københavns Universitet

Foto: Malene Korsgaard Luritzen.

Hvad tænker du om, at man har transplanteret et grisehjerte over i et menneske?

"At hjertet kommer fra en gris, kan jeg ikke se det store problem i. Jeg har en bekendt, som har fået indopereret en hjerteklap, som kom fra et grisehjerte, så det at vi bruger et dyr på den måde, er der ikke noget nyt i. Der er heller intet nyt i, at vi ændrer på skaberværket. Sådan en ICD-pacemaker, som fodboldspilleren Christian Eriksen fik indopereret, det er noget man har gjort i flere år."

Du ser ingen etiske udfordringer? 

"Et sted, hvor der kan være betænkeligheder ved et grisehjerte er, at det er genmanipuleret. Der rører vi ved noget indre i skaberværket, der kan have nogle konsekvenser, som vi ikke kan forudsige."

Gør det en forskel, at der er tale om en gris?

"Nogle mennesker betragter grisen som et urent dyr, og derfor kan en transplantation give anledning til personlige, religiøse eller etiske overvejelser, som kan få nogle til at fravælge sådan en transplantation. For eksempel har jøder og muslimer nogle spiseregler om ikke at spise grise, fordi de betragtes som urene. Men sådanne spiseregler tog Paulus fuldstændig afstand fra, og derfor er der ikke noget problem, hvis man er kristen. Som jeg har forstået det, har selve transplantation kostet mange penge, og det åbner for et kendt etisk dilemma. Hvor mange ressourcer skal samfundet bruge på sundhedsvæsenet, og hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere de ressourcer, det har til rådighed? Det er noget, som vi skal blive langt bedre til indgående at diskutere."

Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og overlæge i hjertesygdomme på Gentofte Sygehus og Københavns Universitet

Foto: Privatfoto

Hvad er din reaktion på nyheden?

"Jeg blev meget begejstret. Det er virkelig positivt, at man er kommet så langt - her tænker jeg især på de patienter med svage hjerter, som har brug for et nyt hjerte. Men der går mange år, før teknologien kan udbredes. Vi skal lige se, hvordan det går patienten, for meget kan stadig gå galt. Men bare det, at det er lykkedes at indsætte hjertet, og at det har virket i fire dage nu, det er et stort skridt." 

Hvad kan gå galt?

"Man har klaret første del med at få sat hjertet ind og få det til at varetage funktionen som hjerte og pumpe blodet rundt. Men så er der udfordringen med afstødning af et fremmed organ, ikke mindst fra et andet dyr. Det er den helt store udfordring, også selvom man har lavet genetiske modifikationer i grisehjertet. Afstødningen er helt akut de første timer og dage - men målet er selvfølgelig, at det skal kunne holde i uger, måneder og på den lange bane, når han kommer ud af sengen og frakobles forskellige maskiner. Man ved ikke, hvor langtidsholdbar et svinehjerte er i et menneske. Men jeg vil allerede nu kalde operationen for en succes. Der er en række forskningsmæssige landvindinger gennem de seneste årtiers arbejde med hjertetransplantationer, som kommer i spil her."

Der er jo tale om et hjerte fra en andet dyr, som endda er genmodificeret. Kan det her have utilsigtede effekter og medføre skader på længere sigt - for den enkelte hjertepatient eller for folkesundheden?

"Der er spørgsmålet om sygdomme og specielle vira, som ligger latent hos grisen og kan blive aktiveret i mennesket. Det kan være en udfordring, når patienten har fået kraftig immundæmpende behandling. Det er selvfølgelig noget, man skal overvåge hos den enkelte patient, men jeg tror ikke, man skal være bekymret for, at det smitter." 

Er der etiske problemer?

"Det er jo lidt science fiction-agtigt og måske noget, der er svært at forestille sig for mange. Men dyreetisk er der ikke problemer, for grisen er avlet på forsvarlig vis. Så må den enkelte person gøre op med sig selv, om man vil modtage et hjerte fra et dyr. Jeg vil mene, at fordelene overstiger de mulige etiske dilemmaer. Vi bruger allerede hjerteklapper fra svin, så dette er blot næste skridt i den udvikling. Alternativet er et dødt menneske."