Videnskabsfolk kræver respekt for fakta i politik

Respekten for videnskabens resultater skal tilbage i politik, mener forskere, der i lørdags verden over gik på gaden for at forsvare den evidens- baserede politik. Også i København og i Aarhus demonstrerede flere hundreder forskere. Men hvor meget kan man egentlig bruge videnskab til i politik?

Olav W. Bertelsen, lektor og ph.d., medarrangør af demonstrationen March for Science i Danmark. Foto: AU.
Olav W. Bertelsen, lektor og ph.d., medarrangør af demonstrationen March for Science i Danmark. Foto: AU.

Olav W. Bertelsen, du har været med til at arrangere lørdagens demonstration i Danmark. Hvorfor er der brug for mere evidensbaseret politik?

Vores samfund er baseret på videnskabelig indsigt og rationalitet. Men der er en tendens til, at viden bliver underkendt, og private erfaringer og meninger i stedet bliver tillagt samme værdi som videnskabelig indsigt. Det har vi for eksempel set med hele anti-vaccinationsbevægelsen, hvor forældre undlader at vaccinere deres børn.

Desværre ser vi også, at politikere ignorerer forskernes resultater til fordel for private meninger og følelser. Blandt andet har Venstres transport-ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, for nylig sagt, at det ikke er hans erfaring, at det er farligt at sætte farten op på motorvejene, på trods af at der foreligger grundige studier af konsekvenserne.

Men er der ikke mange legitime uenigheder i politik, der ikke handler om fakta eller data, men snarere om, hvordan man udlægger eller fortolker data?

Jo, men det handler om, på hvilket grundlag diskussionen om fakta foregår. I eksemplet med hastigheden på motorvejen burde Venstres ordfører have sagt, at han godt var klar over, at flere vil blive dræbt, hvis hastigheden bliver sat op. Men at han synes, der er noget andet, der vejer tungere. Så kunne man have taget den reelle diskussion i stedet for at forvrænge resultaterne.

Hvis I ser større respekt for videnskabelighed i politik som et fremskridt, kan man så ikke bare nedlægge partierne og i stedet erstatte dem med en slags videnskabelige råd?

Nej, det er der næppe nogen, der ønsker.

Hvorfor ikke?

Fordi politik handler om forskelligrettede interesser. Det kan man ikke nødvendigvis afgøre i en videnskabelig model. Så der er brug for politikere og for, at vi som befolkning kan træffe nogle valg. Skulle man bare gå rationelt til værks, ville alkohol, tobak og kød fra firbenede dyr nok forbydes. Det er der næppe mange danskere, der vil synes er en god idé.

Bør videnskaben i højere grad erstatte værdier og holdninger?

Der er sikkert nogle af mine kolleger, der mener, at vi bør videns- og evidensbasere hele samfundet. Men det er næppe realistisk. Se bare, når man skal have godkendt et enkelt lægemiddel, så skal man nogle gange bruge mange millioner siders dokumentation. Når det er så uhyre komplekst blot at dokumentere et enkelt lægemiddel, så er det helt umuligt at finde en model, der kan beskrive hele samfundet. Til sidst når vi et punkt, hvor vores intuition, tradition og værdier er mere effektive og reelt set eneste mulige pejlepunkter. Men det er en balancegang.

Så ideelt set bør man komme så langt som muligt med videnskabelige forklaringer, og når man når den praktiske grænse for, hvad man kan, må holdninger og værdier tage over?

Det er svært at svare entydigt på, for på sin vis kommer værdierne både før og efter videnskaben. Hele den videnskabelige metode og syn på verden udspringer jo af et bestemt værdisæt, der opstod under oplysningstiden.

Derudover kommer vi også ofte ud i spørgsmål, hvor videnskaben ikke kan tage stilling. For eksempel når lægen står på et hospital med to tilskadekomne efter et trafikuheld og kun er i stand til at redde den ene. Den ene er rockerleder, og den anden er en dygtig hjernekirurg. Hvem skal han så vælge? Selv hvis det lykkes at opstille en videnskabelig nyttemodel til at løse den slags dilemmaer, er det ikke sikkert, at vi ønsker det.