DSB kalder det en ”hændelse”, og det kan betyde alt. Et signal, der ikke længere vil lyse grønt. En motor, der ikke kan køre. En dør, der binder. Et sporskifte, der sidder fast. Eller i den triste ende: En person, der har taget sit eget liv ved at springe ud foran toget.
Hændelser er der rigeligt af i DSB og hos Banedanmark. Det er dem, der jævnligt giver etaten vanskeligheder med rettidigheden – det der med, at togene i teorien skulle køre til tiden. Men måske har de fundet løsningen. Standardprocessen. Den faste rutine, der sikrer, at toget kommer tilbage på sporet.
En af Kristeligt Dagblads venlige læsere har i hvert fald gjort opmærksom på, at der ude i det store internet-univers findes en instruktionsvideo fra Driftcenter Danmark under Banedanmark, som fortæller medarbejderne i organisationen, hvordan man nu skal løse ”hændelser” ved hjælp af en såkaldt standardproces. Læseren var rangerleder hos DSB i begyndelsen af 1980’erne og fortæller, at når et tog gik i stykker dengang, sendte man en rangermaskine ud for at hente det, og så var den potte ude. Helt så enkelt er det ikke i dag, forstår man.
Ifølge videoen kræver en standardproces en ni punkter lang plan. Første punkt er en ”indikation på hændelsen”. Holder toget stille? Kan man løse problemerne på stedet? Er der overhovedet nogen hændelse? Det er ikke til at vide endnu, for det kan først fastslås under punkt fire.
Forinden må man igennem en trafikal vurdering og en indledende plan for en indgriben. I filmen får man at vide, at det ”gule beredskabslys tændes” i lokalerne i Driftcenter Danmark. Så er alle i lokalet ligesom med på, at der måske er en hændelse under opsejling.
Ude ved toget har de fået 15 minutter til at se, om de ikke selv kan klare hændelsen, der jo i så fald slet ikke er nogen hændelse alligevel.
I øvelsen, som videoen beskriver, lykkes det ikke, og derfor sættes den indledende plan for indgriben i gang. ”Hændelsen er nu officielt konstateret,” lyder det triumferende fra speakeren.
Med en officiel hændelse foreligger der en ny situation, og det går ikke længere an med det gule lys tændt i loftet i Driftscenter Danmark. Så det røde lys tændes! Det betyder, at eventuelle gæster må forlade centret. Opgaven kræver nu fuld opmærksomhed.
Der skal holdes strategimøde, og man udarbejder en standardprognose. Det vil sige en prognose for, hvor lang tid det mon kan tage at løse problemet og få togdriften normaliseret. Undervejs skal personalet orienteres, så alle er med på, hvad der skal foregå, og hvor lang tid det hele forventes at tage. Hvad strategien er, afhænger af, hvad det er for en hændelse, man har med at gøre, men i øvelsesvideoen skal ”1529” trække det strandede tog væk.
Det lykkes at få toget i gang et kvarter tidligere end forudsagt i standardprognosen, men der bliver ikke vist klip fra perronerne, hvor lettede passagerer jubler ”hurra, så kan vi endelig komme afsted.”
Det kan de heller ikke. Der er det med standardprognoser i DSB og Banedanmark, at de i modsætning til køreplaner skal holdes til punkt og prikke. Eller som den vagthavende driftstjenesteleder forklarer i filmen:
”Skulle en prognose have været for pessimistisk, ligger en ting altid helt fast: Vi holder fast i standardprognosen til den bitre ende, uagtet at vi måske kunne have startet op en time eller to før, hvis det var en fem timers standardprognose.”
Det er en fordel for alle de ansatte at få den arbejdsro, de skal have, og det er også meget bedre at holde fast i prognosen end bagefter at konstatere, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre at få togene i gang før tid, fremgår det af videoen.
Så må passagererne bare vente, men det er de jo også vant til.
I øvrigt må man heller ikke glemme punktet debriefing, så alle kan lære af hændelsen og klare den endnu bedre næste gang.
Videoen har været tilgængelig siden nytår, men foreløbig har det dog ikke været muligt at se, at standardprocessen skulle have fået togene til at køre mere rettidigt. Faktisk var rettidigheden helt i bund i marts, som er den senest opgjorte måned.
Fra DSB’s informationsafdeling forklares det, at det godt kan lyde som en bureaukratisk proces, men vilkårene for togdrift er nogle helt andre i dag, end de var i begyndelsen af 1980’erne.
DSB er delt op i to virksomheder med et selvstændigt Banedanmark, der er flere operatører på skinnerne, og man har ikke nær så mange lokomotiver stående, som bare kan køre ud og hente et havareret tog som dengang.
Med hensyn til videoens instruktion om, at man holder fast ved standardprognoser, selvom det skulle forsinke passagererne yderligere en time eller to, svarer det angiveligt ikke til forholdene i den virkelige verden. Der forsøger man altid at få togene i gang så hurtigt som muligt, forlyder det.
Og måske har etaten virkelig fortrudt det med at vente til den bitre ende.
Efter Kristeligt Dagblads opkald til DSB’s informationsafdeling kan videoen, som tidligere lå frit tilgængeligt på videotjenesten Vimeo, kun ses med en adgangskode.