Prøv avisen

Vidtgående epidemilov med mere magt til Folketinget vedtaget

Møde i salen om blandt andet forslag til epidemiloven og forslag til udbetaling af de resterende feriepenge. Begivenhederne foregår i Folketingssalen på Christiansborg i København tirsdag den 23. februar 2021. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny epidemilov giver mere magt til Folketinget, men indeholder også mulighed for vidtgående restriktioner.

Folketinget har tirsdag vedtaget en ny epidemilov, som indeholder mulighed for nye, vidtgående restriktioner, der skal dæmme op for smitsomme sygdomme.

Den erstatter ændringerne, der blev vedtaget i marts 2020, hvor store dele af Danmark blev lukket, da coronavirus kom til Danmark.

Den indeholder mere magt til Folketinget, som den siddende sundhedsminister fremover skal henvende sig til for at få opbakning til eventuelle indgreb.

Udvalget i Folketinget kan dog ikke forhindre en minister i at ophæve, lempe eller foretage "uvæsentlige ændringer" af eksisterende regler.

Den nye lov indeholder en epidemikommission på 11 medlemmer, som skal rådgive om kommende epidemier. Den udpeges af regeringen og sundhedsaktører.

Som tidligere epidemilove indeholder den en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang.

Samt påbud om mundbind, forsamlings- og opholdsforbud samt nedlukning af plejehjem og sygehuse.

Lovforslaget førte til ugelange demonstrationer foran Christiansborg i efteråret, hvor mange hundreder luftede deres utilfredshed med larm fra fløjter og slag på grydelåg. Tirsdag var demonstranterne tilbage på pladsen.

Loven erstatter ændringerne, som blev vedtaget kort efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts sidste år offentliggjorde den store nedlukning.

De udløber 1. marts, og derfor skulle der vedtages en ny lov snarest.

Dengang blev loven første-, anden- og tredjebehandlet på bare én dag.

Normalt tager det månedsvis for at sikre ordentlig lovbehandling.

I sidste øjeblik vedtog politikerne derfor en ophørsklausul, som gjorde, at loven ophører til marts 2021. Ikke kun ændringsloven, men hele epidemiloven.

Derfor hastede det med at få en ny lov på plads, selv om politikerne kunne have udskudt ophævelsesdatoen og ladet den nuværende lov køre videre.

Også denne gang har der været et tumultarisk forløb, hvor det første lovforslag fra regeringen blev trukket tilbage efter pres fra Folketinget og eksperter.

Det første lovforslag blev kritiseret for enevældige magtbeføjelser til regeringen samt mulighed for tvangsvaccination.

Op til vedtagelsen af regeringens andet lovforslag tirsdag har der været et hav af ændringsforslag.

Og i de seneste uger har eksperter og ordførere kritiseret dele af loven i Jyllands-Posten og Politiken.

For eksempel har Folketinget ikke fået Sundhedsstyrelsens input til loven, som var kritisk på flere punkter.

Smitteopsporing kan risikere at munde ud i overvågning af borgerne på restauranter og i fitnesscentre. Og borgerne kan blive afkrævet oplysninger om nære kontakter mod deres vilje.

Mandag, dagen før vedtagelsen, var der også flertal for en revision allerede 15. oktober 2021. Loven skulle først have været evalueret om fem år.

Men tirsdag, dagen for afstemningen, blev et nyt flertal enige om blot at evaluere loven. Den blev tirsdag vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen, Jens Rohde, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique stemte imod.

/ritzau/

Læs resultatet af afstemningen på Folketingets hjemmeside